Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Pædagogisk sociologi er en mangesidet disciplin, der spænder fra den direkte interaktion mellem lærer og elev over klasserummets dynamik til skolen som organisation og det bredere samfundsmæssige niveau.I denne bog præsenterer en række forskere og eksperter den pædagogiske sociologi fra mikro- til makroniveau. Bogen har et empirisk sigte, og fokus er på, hvordan den pædagogiske verden rent faktisk ser ud, når den betragtes med sociologiske briller.
Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?)Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.
Folkeskolen er en central institution i det danske samfund. Den har ansvaret for at forberede børn og unge til at deltage i livet efter skolen. Til fortsat uddannelse og demokratisk medborgerskab. Skolens udvikling er samtidig præget af diskussioner og kampe mellem forskellige politiske og pædagogiske interesser, der ønsker at fremme bestemte formål. I "Skolepolitik og undervisningskvalitet i Danmark" analyserer Hans Dorf, i hvilket omfang skolepolitikken understøtter folkeskolens muligheder for at realisere sit mangesidige formål, og hvordan den besvarer samfundsændringer, der stiller skolen over for nye udfordringer. Med afsæt i den skolepolitiske udvikling siden 1960’erne undersøger Dorf det seneste årtis folkeskole- og læreruddannelsesreformer og vurderer den øgede indflydelse fra transnational uddannelsespolitik og ønsket om at basere skolens udvikling på forskningsviden. I forlængelse heraf belyser han, hvad god faglighed egentlig består i, hvad der kendetegner den undervisningskvalitet, som dygtige lærere udøver i praksis, og hvilke forudsætninger en professionel lærervirksomhed hviler på.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.