Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Hans Hedegaard Andersen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Hans Hedegaard Andersen
    238,95 kr.

    Rudyard Kipling, Herman Melville, Joseph Conrad, B. Traven skriver om sømænd og livet til havs. Det er den tradition, Hans Hedegaard Andersen tager op. Hans debutroman Manden i månen fra 2016 havde den fuldbefarne sømand Lasse som hovedperson, styrmand på Mærsks containerskibe i vagter af 3 måneders varighed syd om Afrika, men med skibe som i sig selv udgjorde hele kontinenter, så havet selv nærmest var usynligt. Anderledes er det i Fem dage for ROSE: Hovedpersonen Simon er amatør. Han har en drøm om at sejle, så da han og hans kæreste Laura skal på ferie, er hans første indskydelse sejlferie. Laura modsætter sig, det gider hun ikke, hun dyrker triatlon og kan ikke forestille sig noget mere kedeligt end fjorten dage ombord på en båd. I Florida møder parret ved et tilfælde den fallerede pilot og racerkører, Steve. Han har en båd, ROSE, som skal sejles fra en havn til en anden, og inden Simon og Laura har set sig om, er de overtalt til at foretage sejladsen. Heraf titlen.

  • af Hans Hedegaard Andersen
    168,95 kr.

    Lasse er sømand. Det vil sige: ikke romantisk sømand. Han er styrmand på et containerskib med 6 timer vagt 6 timer fri 6 timer vagt og 6 timer fri døgn efter døgn. Han er på spanden og afmønstrer for at fejre nytår 2004 sammen med gamle venner fra Fanø/Esbjerg i Thailand. Her oplever han den siden så berygtede tsunamis ødelæggelser på nærmeste hold og hans livsbane ændres dramatisk.Men Hans Hedegaard Andersens Manden i månen handler ikke kun om Lasse. Lasse er hovedperson, vi hører om hans første hyre på en fiskerkutter, hans første forelskelse etc, men han lever først og fremmest i kraft af nogle fænomenale miljøskildringer af de 35-40 årige venner og eks-kæresten Christina, som dengang i forelskelsens tid kaldte Lasse Manden i månen.Så sødt, så sødt! – Nej, Manden i månen er ikke sød, men nøgtern. Man mærker fra første til sidste side forfatterens nysgerrighed efter at vide, hvordan skidtet virker, hans forkærlighed for eksaktviden,hvordan man fører et skib, og det er den selvsamme nysgerrighed, han har overfor Lasse og miljøet, og som skal føre ham og dem nogenlunde helskindet gennem livet.

  • af Hans Hedegaard Andersen
    271,95 kr.

    Rudyard Kipling, Herman Melville, Joseph Conrad, B. Traven skriver om sømænd og livet til havs. Det er den tradition, Hans Hedegaard Andersen tager op. Hans debutroman Manden i månen fra 2016 havde den fuldbefarne sømand Lasse som hovedperson, styrmand på Mærsks containerskibe i vagter af 3 måneders varighed syd om Afrika, men med skibe som i sig selv udgjorde hele kontinenter, så havet selv nærmest var usynligt. Anderledes er det i Fem dage for ROSE: Hovedpersonen Simon er amatør. Han har en drøm om at sejle, så da han og hans kæreste Laura skal på ferie, er hans første indskydelse sejlferie. Laura modsætter sig, det gider hun ikke, hun dyrker triatlon og kan ikke forestille sig noget mere kedeligt end fjorten dage ombord på en båd. I Florida møder parret ved et tilfælde den fallerede pilot og racerkører, Steve. Han har en båd, ROSE, som skal sejles fra en havn til en anden, og inden Simon og Laura har set sig om, er de overtalt til at foretage sejladsen. Heraf titlen. Her kommer havet til sin ret og det så meget, at det er lige ved at gøre det af med Simon. – Det foregår i Den Mexikanske Golf, motoren sætter ud, for det første, og for det andet bliver det et allerhelvedes uvejr. Her er udfordringer som hos ovennævnte klassikere fra sejlbådenes tid, hvor det handler om liv og død. Spillet – for man synes næsten at have et spil foran sig som på teater eller i en film – er sublimt, magtforholdene parret imellem skifter hele tiden og den ellers vage Simon bliver gennem de voldsomme udfordringer fra havet mand. Det er den korte version af fortællingen, den er elementært spændende, som en spændingsroman, med en jævnt stigende kurve. Den handler om løgn og bedrag, hvordan de to mistror hinanden. Og hvordan parforholdet som sådan er på spil. De fleste mandlige forfattere kan skrive om tvivlesyge mænd, nogle af dem også om mænd, der bliver mænd, men Hans Hedegaard Andersen kan også skrive om kvinder. I lange passager i Fem dage for Rose – og ikke kun i konfliktsituationer, men også i erotiske scener og i ønsket om at blive gravid – folder forfatteren sig ud med en unik forståelse af den feminine kvindes selvforståelse. Ydermere får man som læser et sjældent indfølt blik på denne Steve og hans miljø i Floridas sumpe ved The Forgotten Coast og kontrasten hertil i form af de unge og meget rige på det ferieresort, hvor Simon og Laura restituerer sig efter den farefulde sejlads i Den Mexikanske Golf. Fem dage for ROSE er både en udflugt med døden, en kærlighedshistorie og en miljøskildring.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.