Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Hans Kristian Jørgensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Hans Kristian Jørgensen
    138,95 kr.

    Det onde, mennesker gør, lever videre efter dem – nogle gange i generation efter generation. Det er en bitter erfaring, som ofte nok gøres, men spørgsmålet er, hvordan man håndterer den? Hvor nogle går til grunde i kampen for at overvinde det onde, preller det af på andre som vand på en gås. I Lange spor følger vi to slægter gennem tre generationer og bliver vidne til deres kampe for at overvinde fortidens skygger. Krøniken tager afsæt i de slesvigske kriges rædsler og fortæller om, hvordan to unge mænd klarer sig igennem dem og får skabt et liv bagefter. De reagerer meget forskelligt på krigens traumatiserende oplevelser, og det kommer til at trække spor i de næste hundrede år af slægtens historie. Romanen udspiller sig i samfundene langs Gudenåen og giver foruden den dramatiske familiehistorie et detaljeret billede af det mangfoldige liv her.Uddrag af bogen:”Få såden fandens krikke spændt for kanen - med klokker og det hele”, brølede den dødssyge mand! Ane Katrine stod i døren med en snip af forklædet for øjnene; tilforkarlen sagde hun: ”Gør så, som han siger. Vi kan jo få nye meder på kanen bagefter.” Klokker og bjælder hentede hun i øverstestuen og gav dem til karlen, der hentede oldenborgeren, som blev spændt for med alt det nye tingeltangel på. Så gik det rundt i gården uden sne, så klokkerne ringede og bjælderne klang. Oldenborgeren var urolig, lyden var fremmed – både fra klokker og meder. Det skurrede fælt over brostenene i det evige rundløb. Gnisterne føg, gårdhunden glammede og sprang i lænken..Om forfatteren:Hans Kristian Jørgensen (f. 1934) er bosat i Viborg og stammer fra Midtjylland. Han har undervist i folkeskolen, arbejdet som højskolelærer og været ungdomsskoleforstander på Sjælland. Senere blev han sognepræst og provst i Vestjylland. Lange spor er hans debutroman.

  • af Hans Kristian Jørgensen
    198,95 kr.

    I besættelsestiden kunne tyskerplagede byfolk beskæmmet – men også lidt stolt – slynge landboere den sætning i hovedet: Vi levede i skyggen af herrefolket, mens I bare slikkede sol og sad fedt!Det er sandt, at besættelsesmagten hærgede befolkningen voldsomt i de større byer i Danmark, men modstand og frihedskamp groede og voksede både i by og på land, og det medførte voldshandlinger, likvideringer og repressalier fra tysk side overalt i vort land.En bondeknægt levede i krigsårene på landet, og i disse noveller gengiver han sine oplevelser; såvel børn som unge og gamle beretter om de fem onde år på landet. I det mindste var det et liv i halvskygge!Uddrag af bogen”Ja, er han kommet op nu, ligger han da og sveder i Helvede – hvor skulle en tysker ellers drive i land?””Tysker eller ej – vi taler da om et kristenmenneske som vi andre, skulle jeg mene.”“Nej, ved du nu hvad, Katrine! Nu er du vist ved at blive gammel! Er du svagsynet, siden du ikke kan se forskel på tyskerrak og vi andre godtfolk?”Katrine tog en dyb indånding – så bed hun:“Mine øjne er vist gode nok, siden de ser jeres slagterbutik fyldt hver morgen med tyskere, og I leverer vel også til vandrehjemmet? Kan slagtermesteren ikke se forskel på tyskernes penge og på godtfolks skillinger – så hils ham fra mig og sig, at han er ved at blive svagsynet!”Slagtermadammen snappede efter vejret; skønt hårdt ramt besindede hun sig, fnyste og drejede om på hælen – sejlede videre i den morgenstille gade.Om forfatterenHans Kristian Jørgensen (f. 1934 i Midtjylland) er landmandssøn og har som læreruddannet virket i folkeskolen, i efterskolen og højskolen. Som forstander oprettede han en ny ungdomsskole, inden han blev sognepræst og provst i Vestjylland. Som emeritus i Viborg debuterede han i 2013 med romanen Lange spor, der nu efterfølges af en novellesamling.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.