Bøger af Harald Herdal

I romanen "Ukuelige menneske" møder vi en gruppe kommunister i tiden efter anden verdenskrig på Vesterbro i København. Sammen genoplever de i erindringen det storpolitiske spil og deres egen kamp mod fascisterne under besættelsen.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Romanen beskriver livet i en københavnsk fattigkaserne i 1930'erne i Borgergade. Forfatter Harald Herdal, der er kendt som proletarforfatter, leverer her en litterært forarbejdet undersøgelse af dansk arbejderkultur under industrialiseringen.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.‘Harald Herdals‘ Man skal jo leve‘ er den første danske roman af virkelig format, der benytter en helt moderne, nutidigsnødvendig fortælleteknik. Det hænger sammen med, at både stoffet og synspunktet står i centrum af de sociale problemer i øjeblikket. Herdal er en fremragende digter.‘ Ebbe Neergård. ’Der står en dødens og undergangens tone fra bogens sider, og der er intet af arbejderklassens solidaritet, intet af de arbejdsløses forbitrelse og had, kun resignation og håbløshed.‘ Hans Kirk.

"En lidt almindelig historie" skildrer den helt nære hverdag, som den tog sig ud i 1930'erne. Særligt stiller den skarpt på klasseskellene, som spændte ben for venskaber og relationer på tværs af disse.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

"Arbejdsår" handler om at være digter i 1930’ernes København, og er en del af en selvbiografisk skildring af forfatterens opvækst og udvikling. Erindringen beskriver livet i et arbejderkvarter i København og sliddet som socialistisk forfatter set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet.

"Bisser og andre fortællinger" er en novellesamling fra forfatter Harald Herdals tid som vagabond, der i et socialrealistisk lys skildrer landstrygere og andre fattigfolk.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

En selvbiografisk skildring af forfatterens opvækst og udvikling - her med særligt fokus på de unge år. Desuden er det et tidsbillede af livet i et arbejderkvarter i København og senere af sliddet som socialistisk forfatter - set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet.Dette bind er en del af Harald Herdals selvbiografiske hovedværk, der tæller de fire bind: Barndom (1944), De unge år (1945), Læreår (1946) og Arbejdsår (1970).Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

"Løg" skildrer syv unge menneskers opvækst – fra konfirmationen til de bliver gift. Men i stedet for at nå frem til den sande kerne af sig selv, bliver udviklingen i stedet til en menneskelig forkrøbling forårsaget af en egen flovhed og angst. Med de to kollektivromaner "Man skal jo leve" (1934) og "Løg" (1935) sikrede Harald Herdal sig sit danske gennembrud. Den usminkede socialrealistiske skildring af den københavnske slums opgange og baggårde vandt genklang hos datidens borgere.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

I denne stærkt selvbiografiske roman skildrer proletardigter Harald Herdal på social vis de arbejdsløse, ufaglærtes situation i 20'ernes Danmark. Dybt i romanen ligger en begrundet optimistisk tro på det kæmpende menneskes muligheder.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Romanen beskriver livet i en københavnsk fattigkaserne i 1930'erne i Borgergade. Forfatter Harald Herdal, der er kendt som proletarforfatter, leverer her en litterært forarbejdet undersøgelse af dansk arbejderkultur under industrialiseringen.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund. "Harald Herdals "Man skal jo leve" er den første danske roman af virkelig format, der benytter en helt moderne, nutidigsnødvendig fortælleteknik. Det hænger sammen med, at både stoffet og synspunktet står i centrum af de sociale problemer i øjeblikket. Herdal er en fremragende digter." Ebbe Neergård."Der står en dødens og undergangens tone fra bogens sider, og der er intet af arbejderklassens solidaritet, intet af de arbejdsløses forbitrelse og had, kun resignation og håbløshed." Hans Kirk.

"En egn af landet" skildrer de sociale forskelle og arbejdsløsheden i 1930'ernes Danmark gennem en arbejdsmand og hans familie. Romanen vakte betydelig opsigt ved sit politiske angreb på den tiltagende fascisme hos borger- og småborgerskabet og på den socialdemokratiske politik.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

I "Grevinde Danner" skildrer Harald Herdal, hvordan Grevinde Danner kæmpede en ensom kamp mod sin barnlige gemal, Frederik VII, på den ene side og politikerne og borgerskabet på den anden side. I offentlighedens øjne var den borgerlige Louise Rasmussen nemlig en lykkeridder der uretmæssigt var kommet tæt på kongen og havde fået (for meget) politisk magt. En roman om den tid hvor Danmark gik fra enevælde til demokrati og var i krig mod tyskerne.

Selvbiografisk roman om forfatterens ungdom i tyvernes København, hvor han som arbejdsløs sultede og led nød, indtil han slog igennem som digter. Udover at være en skildring af forfatterens opvækst og udvikling er det også et billede af livet i et arbejderkvarter i København og sliddet som socialistisk forfatter set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet

En selvbiografisk skildring af forfatterens opvækst og udvikling. Af livet i et arbejderkvarter i København og sliddet som socialistisk forfatter set i lyset af den sociale og politiske udvikling op gennem århundredet.

Løg er en roman, der foregår rundt omkring i København og lidt også ude i Charlottenlund og ad landet til, men først og fremmest foregår den inde i hovederne på bogens syv centralkarakterer. Løg er ikke en handlingsbåren roman, det er ikke klassisk drama. Handlingen er meget stilfærdig, en trissen rundt i den stille, begivenhedsløse bliven til arbejder – et ikkeeventyr uden heltedåd – det er det gigantiske drama, der foregår inden i hovederne på disse grå eksistenser, der er fortællingen. Nedbrydelsen fra drømmende ungt menneske til færdigt formet arbejder. Vi følger de syv hovedpersoner (lidt af barndommen og siden) fra de med konfirmationen gør deres entre i voksenlivet og nogle få år frem, hvor de – ifølge samfundets normer – er fuldendte mennesker, gift, med barn, lejlighed, regninger og gæld. Hvad der udadtil kunne synes at være en dannelse, der foregår og gør børnene til voksne, bidragende borgere, er i virkeligheden én lang fornedring af dem som personer – som de mennesker, de er. Der er altså en grund til, at strukturen er, som den er – der er ikke, som Hans Kirk ellers formulerede det i sin anmeldelse ved bogens udgivelse, tale om „en håndfuld noveller, der er plukket i stykker og sat sammen igen til en roman“ – der er ikke tale om syv selvstændige fortællinger, men derimod én fælles fortælling om livets udvikling, formningen af sindets lag, på de betingelser, som er stillet i de københavnske slumkvarterer og deres befolknings traditioner. Kirk brød sig ikke om Løg, fordi den ikke var en eventyrlig fortælling om arbejdere, der klarede den, den var ikke en vejledning i eller en påstand om muligheder for at gøre noget til det bedre – den var ærlig, og det var menneskenes naturs ageren i ikkenaturen, den handlede om. Og derfor, i sidste ende, en tordnen mod samfundets institutioner med arv og familie og ægteskab og forpligtelser. Et oprør mod det, der ikke er frihed – arbejderslum eller ikke – det er det, der er Herdals ærinde.Harald Herdal 1900-1978. Debuterede med digtsamlingen Nyt Sind (1929). Senere udkom romanerne Man skal jo leve (1934), Løg (1935) og En Egn af Landet (1939). Derudover omfatter Herdals forfatterskab talrige noveller, essays og artikler.

Romanen "Det største" skildrer på psykologisk indfølende vis kvindens styrke i kampen for selvstændighed og kærlighed.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

"Skyede sommerdage" er en psykologisk roman om to danske arbejderpartier. Skarpt satirisk skildrer proletardigteren Harald Herdal levebrødspolitikerne. Romanen efterfølges af bind 2: "Jammersminde".Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Mens mange af proletardigter Harald Herdals romaner skildrer den københavnske slums opgange og baggårde i usminket socialrealisme, ses denne roman "Der er noget i vejen" snarere som et led i kulturkampens antifascistiske beredskab, og er altså et andet udtryk for Harald Herdals optagethed af samfundets uligheder.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

"Tirsdag" er en udviklings- og dannelsesroman fra 1930'ernes Danmark, hvor fokus er på underklassens kår og livsomstændigheder.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHarald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

"En lidt almindelig historie" skildrer den helt nære hverdag, som den tog sig ud i 1930'erne. Særligt stiller den skarpt på klasseskellene, som spændte ben for venskaber og relationer på tværs af disse.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Romanen beskriver livet i en københavnsk fattigkaserne i 1930'erne i Borgergade. Forfatter Harald Herdal, der er kendt som proletarforfatter, leverer her en litterært forarbejdet undersøgelse af dansk arbejderkultur under industrialiseringen.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund. "Harald Herdals "Man skal jo leve" er den første danske roman af virkelig format, der benytter en helt moderne, nutidigsnødvendig fortælleteknik. Det hænger sammen med, at både stoffet og synspunktet står i centrum af de sociale problemer i øjeblikket. Herdal er en fremragende digter." Ebbe Neergård."Der står en dødens og undergangens tone fra bogens sider, og der er intet af arbejderklassens solidaritet, intet af de arbejdsløses forbitrelse og had, kun resignation og håbløshed." Hans Kirk.

"Løg" skildrer syv unge menneskers opvækst – fra konfirmationen til de bliver gift. Men i stedet for at nå frem til den sande kerne af sig selv, bliver udviklingen i stedet til en menneskelig forkrøbling forårsaget af en egen flovhed og angst. Med de to kollektivromaner "Man skal jo leve" (1934) og "Løg" (1935) sikrede Harald Herdal sig sit danske gennembrud. Den usminkede socialrealistiske skildring af den københavnske slums opgange og baggårde vandt genklang hos datidens borgere.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

"Den første verden" beskriver på socialrealistisk og autentisk vis arbejderklassens eksistensvilkår i starten af 1900-tallet; fattigdommen, den seksuelle forkrøbling, kvindeundertrykkelsen og proletariatets livs- og arbejdskår.

"Mens vi bliver voksne" afsøger i socialrealismens optik arbejderklassens eksistensvilkår indefra i starten af 1900-tallet; fattigdommen, den seksuelle forkrøbling, kvindeundertrykkelsen og proletariatets livs- og arbejdskår.

"En egn af landet" skildrer de sociale forskelle og arbejdsløsheden i 1930'ernes Danmark gennem en arbejdsmand og hans familie. Romanen vakte betydelig opsigt ved sit politiske angreb på den tiltagende fascisme hos borger- og småborgerskabet og på den socialdemokratiske politik.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

"Bisser og andre fortællinger" er en novellesamling fra forfatter Harald Herdals tid som vagabond, der i et socialrealistisk lys skildrer landstrygere og andre fattigfolk.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Jammersminde er en roman om to danske arbejderpartier beskrevet af en såkaldt "proletardigter". Det er en psykologisk roman, der tager sigte på levebrødspolitikerne.

I "Grevinde Danner" skildrer Harald Herdal, hvordan Grevinde Danner kæmpede en ensom kamp mod sin barnlige gemal, Frederik VII, på den ene side og politikerne og borgerskabet på den anden side. I offentlighedens øjne var den borgerlige Louise Rasmussen nemlig en lykkeridder der uretmæssigt var kommet tæt på kongen og havde fået (for meget) politisk magt. En roman om den tid hvor Danmark gik fra enevælde til demokrati og var i krig mod tyskerne.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

I denne stærkt selvbiografiske roman skildrer proletardigter Harald Herdal på social vis de arbejdsløse, ufaglærtes situation i 20'ernes Danmark. Dybt i romanen ligger en begrundet optimistisk tro på det kæmpende menneskes muligheder.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

Romanen beskriver livet i en københavnsk fattigkaserne i 1930'erne i Borgergade. Forfatter Harald Herdal, der er kendt som proletarforfatter, leverer her en litterært forarbejdet undersøgelse af dansk arbejderkultur under industrialiseringen.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.‘Harald Herdals‘ Man skal jo leve‘ er den første danske roman af virkelig format, der benytter en helt moderne, nutidigsnødvendig fortælleteknik. Det hænger sammen med, at både stoffet og synspunktet står i centrum af de sociale problemer i øjeblikket. Herdal er en fremragende digter.‘ Ebbe Neergård. ’Der står en dødens og undergangens tone fra bogens sider, og der er intet af arbejderklassens solidaritet, intet af de arbejdsløses forbitrelse og had, kun resignation og håbløshed.‘ Hans Kirk.