Bøger af Heidi Laura

I anledning af Hendes Majestæt Dronningens regeringsjubilæum i 2022 får danskerne mulighed for at se nogle af de fantastiske smykker i Dronningens egen smykkesamling.Da H.M. Dronning Margrethe i 1972 blev udråbt til regent, var hun iført lang sort kjole, sort sørgeslør og omhyggeligt udvalgte smykker. Mest iøjnefaldende var Elefantordenen med dens blå silkeskærf og ordensstjernen. På skærfet bar Dronningen et miniatureportræt i oval ramme med brillanter, i ørerne hvide perleørenringe og forrest på blusen en lille hesteskobroche med rubiner. Alle Dronningens smykker den dag bar på en historie. Danmarks regent er altid ordensherre for Elefantordenen, et hverv, som Dronningen netop havde overtaget. Miniatureportrættet forestillede Dronningens far, Frederik 9., som hun efterfulgte. Hesteskobrochen var en gave netop fra ham. En gave, som hun fik den dag i 1953, da hun blev tronfølger. Og endelig var ørenringene Dronningens brudegave fra Prins Henrik, der skulle være hendes ”støtte, rådgiver og forbundsfælle”, som han selv har formuleret det.I bogen fortæller Dronning Margrethe om sit forhold til smykkerne i sin private smykkesamling, der rummer arvestykker, gaver og også smykker, som Dronningen selv har ladet fremstille, eller som hun har valgt. Bogens forfatter, Heidi Laura, dykker ned i smykkernes historie og de mange fortællinger, som de bærer på om kongefamilien og om Danmark.Som dronning er man også et symbol. Ikke bare ens handlinger, men selve den måde man fremtræder på, bliver der lagt mærke til. Alle kongelige repræsenterer til enhver tid Kongehuset, de er så at sige altid mere end bare sig selv, også når de ikke direkte udfører Kongehusets opgaver. Det gælder i ganske særlig grad Dronningen.Bogen er rigt illustreret med helt nye fotos af smykkerne samt billeder af Dronningen, hvor Majestæten bærer dem ved forskellige lejligheder.

Alle kender Bjørn Wiinblad – men vi kender ham slet ikke.Biografien En bid af paradis ser ham for første gang på baggrund af hans tid og spørger nysgerrigt til, hvorfor netop Wiinblads eventyrlige dekorationer fik så stort et publikum i efterkrigstiden. Og ikke bare i Danmark; bogen følger Wiinblad ud i verden til New York, Centraleuropa, Japan og Texas, hvor han havde sin største gennemslagskraft.Bredden i Wiinblads værk vil være en overraskelse for de fleste, og endnu mere hans stærke kontakter til datidens designmiljø. Han var slet ikke den ener, som han ofte er blevet udråbt til. Tværtimod var hans moderne, følsomme stil en del af en større bølge i tidens internationale design.Tro mod sin socialdemokratiske baggrund leverede Wiinblad masseproduceret hverdagsskønhed til folket, imens hjemmet selv forandrede sig med den nye velstand i 1950’erne. Hvorfor valgte så mange at leve med Wiinblad dekorationer? Hvad betyder hjemmets genstande egentlig for os? Og er der en særlig trang til at drømme om en mere harmonisk verden i krisetider og omgive sig med billeder af idyl og glæde? Det er en helt ny Wiinblad, som kommer til syne i svarene.

Rene farver, enkle former, reelt håndværk og god teknik. Sådan omtalte kemiingeniøren Nathalie Krebs sin drøm om Saxbo, da hun startede stentøjsværkstedet i 1929. Fra sin begyndelse skulle Saxbo lave serieproduktion af brugsting til rimelige priser modsat det eksklusive unikastentøj, som dominerede markedet. I samarbejde med Eva Stæhr-Nielsen, som gennem mange år var værkstedets hoveddesigner, og kunsthåndværkere som Gunnar Nylund, Lillian Binderup Jensen, Axel Salto, Jais Nielsen og Kirsten Weeke skabte Saxbo ikoniske genstande. Nathalie Krebs udstyrede værkerne med glasurer, som hun vedblivende udviklede gennem alle årene. En egentlig masseproduktion blev det aldrig til, og ved værkstedets sidste brænding i 1968 kunne Nathalie Krebs se tilbage på en omfangsrig produktion med kunstklenodier, som i dag indgår i private og offentlige samlinger. Bogen giver et indblik i Saxbos historie fra flere faglige vinkler. Den fortæller om glasurer, brændinger og bundmærker, dokumenterer væsentlige arbejder og skildrer værkstedets internationale betydning og inspirationskilder. Samtidig udfolder den Nathalie Krebs’ liv som iværksætter, glasurkunstner og foregangskvinde i et mandefag.

Hvad skal man bruge sin formue og sit privilegium på? Johannes Hage (1842-1923) var en socialt engageret filantrop, der i en menneskealder var med til at forme Nordsjælland med velgørenhed. Som barn af en af Københavns mest prominente familier havde Johannes Hage rigeligt af både formue og privilegier. Familien Hage var ikke bare stenrig og politisk engageret, men også dybt involveret i samtidskunsten i midten af 1800-tallet, og hele kultureliten kom i deres hjem. Johannes Hage blev formet af sin families dannelsesidealer og den fælles tro på, at verden kan forandres, i et miljø som meget direkte stod bag Grundloven og enden på enevælden. Men modsatforældrene holdt han sig ude af det pulserende liv i eliten og trak sig tilbage til Nivaagaard og et liv med landbrug og lokal filantropi. Og med tiden: en udsøgt malerisamling. Ud fra private breve, erindringer og rejsedagbøger tegner bogen et billede af en enigmatisk mand, som formede en hel lille verden i Nivå og donerede sin kunstsamling til offentligheden.

ARKEN Museum for Moderne Kunst fylder 25 år i 2021. Ishøj og Vestegnen – ja hele verden – fik et nyt museum i 1996. Nye museer åbner kun sjældent – og ofte udspringer de af en eksisterende samling, der mangler et hus at være i. ARKEN udsprang i stedet af et stærkt og dybtfølt behov for et kunstmuseum på Vestegnen. Der manglede kulturinstitutioner og i særdeleshed et museum for moderne kunst. Borgerne på Vestegnen fik begge dele, og ARKEN er skabt i tæt symbiose med sine gæster og med en stærk lokal forankring. Fra begyndelsen indtog ARKEN ikke bare jomfruelig jord i Ishøj Strandpark, men også et nyt territorium for kunsten. ARKEN formulerede som et af de første museer i Danmark en stærk vision og mission, der som en ledestjerne kunne sætte kursen for museets aktiviteter. Visionen lyder, at et besøg på ARKEN skal sætte et nyt perspektiv på den besøgendes tilværelse og gøre den enkelte klogere på sig selv og dermed på livet. Denne bog fortæller museets 25-årige historie; fra den første dramatiske tid til et bredt publikums møde med Frida Kahlo, Pablo Picasso og Vincent van Gogh. Fra installationen af de store Damien Hirst-værker til indvielsen af Kunstens Ø, coronatidens nedlukninger og nytænkningen af museets formidling. Bogens hovedforfatter er Heidi Laura. Hun suppleres af Jane Bendix, Marie- Louise Dunker, Christian Gether, Gry Hedin, Michael Ishøi, Naja Rasmussen, Dorthe Juul Ruggaard og Nanna Stjernholm.

Mange subkulturer kan genkendes på deres stil. Emo’er, rockabillyer og skatere har hver deres særlige måde at se ud på og være på.I en subkultur finder medlemmerne et trygt fællesskab og en fælles identitet. De genkender hinanden på blandt andet tøjstil, frisure og tatoveringer og samles om ting som graffiti, musik og særlige ritualer.   Bogen Subkulturer giver en forklaring på, hvad en subkultur er, og hvorfor mennesker har behov for at tilhøre en gruppe. Det forklares, hvordan musik, visuelle signaler, køn, identitet og krop bruges til at definere sig inden for en subkultur.

Straf har mange ansigter. Nogle lande har flest åbne fængsler, mens andre lande straffer forbrydere med fængsel på livstid eller med dødsstraf.Tilbage i historien var pine og ydmygelse en stor del af straffen, i dag tænker man blandt andet i genopdragelse og resocialisering.Men straffer vi for at få hævn eller for at genopdrage? Og hvad ved vi overhovedet om, hvordan straf virker?

Hvem er jøderne, og hvor lever de? Hvordan har jøderne udviklet sig fra et meget lille nærorientalsk folk til en verdensomspændende kultur? Og hvad er det, der binder jøderne sammen? Jødisk kultur er i dag overvejende sekulær, men den næres af ældgamle traditioner, som binder jøder sammen på tværs af alle andre skel. Så efter 2000 år som minoritetskultur udgør verdens jøder stadig et levende, globalt fællesskab.I moderne tid har jødisk kultur fornyet sig og forgrenet sig til et meget broget billede. Men på tværs af alle forskellighederne deler jøder både sprog og kulturelle koder. Denne bog giver overblik over den jødiske verden og placerer også de danske jøder på det store verdenskort. Og så giver den svar på, hvad kosher, tora, kaddish, shmuck, diaspora, jom kippur, kabbala og matza er.Jødisk kultur har altid spillet sammen med de kulturer, den har levet sammen med, og ud af dette møde er der vokset kunst, litteratur, musik, humor og store tanker, der spænder fra Maimonides og Spinoza til Woody Allen og Leonard Cohen.