Bøger af Heine Hansen

Den politiske filosofis historie – frem til 1600 er den største kortlægning af den politiske filosofis historie på dansk. Bogen introducerer en bred palet af vigtige tænkere med en eller flere særligt udvalgte passager fra dennes forfatterskab, ledsaget af en indledende tekst, der sætter forfatterskabet i perspektiv. Her vil tænkeren og teksten blive introduceret i en bredere historisk kontekst, med særligt henblik på de argumenter, pointer og diskussioner, som det pågældende tekstuddrag lægger op til. Bogen illustrerer bredden og dybden i den politiske filosofis historie og giver inspiration til videre fordybelse, der rækker ud over værket selv.Bogen er blandt andre tiltænkt studerende på statskundskab, sociologi, filosofi, idéhistorie o.l., men værket vil også finde anvendelse i andre sammenhænge og henvende sig til et bredere publikum.Den politiske filosofis historie er redigeret af Joachim Wiewiura (f. 1987), ph.d. i politisk filosofi fra Københavns Universitet. Han er ansat ved Humanomics Research Centre, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han har bl.a. redigeret bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel: Sociologiens eventyrer (2019) og If Schools Didn’t Exist, der udkom på MIT Press i 2020.

Aristoteles’ (384-322 f.Kr.) mange filosofisk-videnskabelige værker er blevet studeret og kommenteret i over 2.000 år, men aldrig så intensivt som i tiden mellem 1100 og 1600, hvor de var rygraden i den såkaldt ”skolastiske” lærdomskultur, der skabte det europæiske universitetssystem. Der forskes stadig i Aristoteles verden over, men moderne fortolkere drager kun sjældent nytte af den rige ældre tradition.Denne bog beskriver og sammenligner fortolkningsmetoder og publikationsstrategier hos skolastikerne og nutidens aristotelikere. Der argumenteres for, at dele af den gamle metodik med fordel kunne genoptages, og det vises, at der i konkrete tilfælde kan findes værdifulde fortolkningsforslag, som ikke ses i den nyere litteratur.Bogens titel rummer et program. Når forskere i dag behandler skolastikernes Aristoteles-fortolkning, tager de typisk udgangspunkt i deres egen mening om, hvad Aristoteles egentlig mente. Den opfattelse bruger de så til at belyse skolastikernes forståelse af sagen. I stedet for denne bevægelse fra Aristoteles og fremad i kronologien argumenterer bogen for, at man skal bakke: starte med at forstå de skolastiske fortolkere for så at gå tilbage til Aristoteles og prøve at læse ham med deres briller.