Bøger af Helen Lyng Hansen

Helen Lyng Hansen er en meget populær sundhedsplejersker i Danmark. Hun er blandt andet kendt for sine mange bøger om børns opvækst og trivsel. Helen Lyng Hansen blev født på Fyn i 1971. Efter endt studentereksamen fra Odense Katedralskole, uddannede hun sig til sygeplejerske og sundhedsplejerske. Helen Lyng Hansen arbejdede i en række år som sundhedsplejerske, inden hun i 2003 oprettede hjemmesiden Netsundhedsplejerske.dk. Hjemmesiden er i dag utrolig populær og hjælper med at oplyse og berolige mange danskere – blandt andet på grund af dens fantastiske brevkasse. Helen Lyng Hansen har udgivet en række bøger om børn og forældreskab. Blandt andet bør bogen ”Helens bog om børn og søvn” nævnes. Bogen indeholder en masse gode råd, samt vejledning om, hvordan både børn og forældre, får den bedste nattesøvn. Der blev udgivet en opdateret version af bogen i 2012, da den viste sig at blive en bestseller, som mange børnefamilier ikke kunne leve uden. Helen Lyng Hansen har udover ”Helens bog om børn og søvn” også udgivet ”Helens bog om børn og sygdom” i 2013. Denne bog er ligeså uundværlig som alle dens forgængere, da den hjælper forældre med at bevare det kølige overblik, selvom deres barn er sygt. Den indeholder blandt andet et leksikon over de mest almindelig børnesygdomme, hvilket er en uundværlig ting for børnefamilier. Helen Lyng Hansen har haft meget succes med sine bøger. Mange af dem er blevet bestsellere og flere medier har vist interesse for hendes store viden om børn og deres trivsel, samt hendes talent for formidling.