Bøger af Helge Kragh

Tænkepauser 13-24. Tænkeboks 2:Kroppen, Kærlighed, Erindring, Håb, Tid, Sandhed, Mennesket, Magi, Loven, Terror, Litteratur og Romantik

Tiden er et af de virkelig store mysterier. Mennesket har op gennem hele tænkningens historie forsøgt at bestemme tidens natur. Moderne filosofi og videskab har indset, at tiden ikke kan løsrives fra enkeltmenneskets oplevelse af verden. Derfor har et af formålene med vor tids filosofi og videnskab været at bestemme, hvad der adskiller den virkelige tid fra den tid, mennesket oplever - grænsen mellem den objektive og den subjektive tid, hvor den objektive tid forudsættes at være den virkelige tid. Moderne fysik behøver tiden i alle sine teorier; i beskrivelsen af de mindste partikler, til beregninger af de ubegribelige afstande i verdensrummet. Fysikken efterstræber et rent objektivt tidsbegreb. Men hvad er det? Hvordan adskiller det sig fra den tid, vi oplever? Er den tid, vi oplever, ikke virkelig? Selv i fysikken er det fortsat et uafklaret spørgsmål. Uenigheden i fysikken og filosofien om, hvad der er den virkelige tid, bunder i, at forskellige tidsbegreber indebærer forskellige verdensanskuelser. Tid - fysiske, filosofiske og videnskabsteoretiske perspektiver diskuterer både de forskellige tidsbegreber og de forskellige verdensanskuelser. Bidragyderne er både danske og norske, og bogens tekst fremstår derfor på både dansk og norsk. Forordet er skrevet af professor i videnskabsfilosofi Stig Andur Pedersen.

Opdagelsen af atomet, jordens alder, det periodiske system og Venus? måne. Naturvidenskabens historie er fyldt med opdagelser, der har vendt op og ned på vores forestillinger om verden. Videnskabshistoriker Helge Kragh fortæller om nogle af de vigtigste opdagelser inden for de fysiske videnskaber - kemi, fysik og astronomi - som har været med til at danne vores teorier om, hvordan verden hænger sammen. Det er også historien om berømte videnskabsmænd som Galileo, Newton, Darwin, Bohr og Einstein, ligesom Helge Kragh giver eksempler på, hvordan naturvidenskabens opdagelser er blevet til bredere strømninger inden for kultur- og idéhistorien.

Indførelsen af det heliocentriske verdensbillede var et vigtigt skridt i astronomiens historie. Denne bog rummer uddrag af tre af de væsentligste kilder til den kopernikanske kosmologi fra første halvdel af 1500-tallet. Ingen af dem har tidligere været udgivet på dansk. Kilderne er i indledningsafsnittet sat ind i en historisk ramme, der bl.a. indeholder oplysninger om tilblivelseshistorien for Kopernikus' hovedværk "De revolutionibus". Indhold Forord Om Kopernikus og hans værk Skitse af hans Hypotese om de Himmelske Bevægelser, Commentariolus, af Nicolaus Kopernikus Første fortælling, Narratio prima, af Georg Joachim Rheticus Om Himmelsfærernes Omløb i Seks Bøger, De revolutionibus orbium coelestium, libri sex, af Nicolaus Kopernikus Navneliste Litteraturliste

Science in Denmark takes the reader through a thousand years of political, social and cultural change in a Scandinavian country geographically reduced as national ambitions were rising. While the landmarks of Danish science are well-known with towering figures like Tycho Brahe, Nicolaus Steno, Ole Rømer, Hans Christian Ørsted and Niels Bohr, this up-to-date history of science in Denmark deals with much more. Science in Denmark: A Thousand-Years History is a remarkable testimony of how international trends influenced and were appropriated in a specific and welldefined national context. The authors present a fascination narrative of a complex history based on original research and rich in detail. This is the story of what science meant to Danes through the ages from early astronomical learning and the founding of the first university through the scientific revolution and gradual professionalization of scientific disciplines to an increasingly international and eventually global world of science.In 2007 the authors received the prestigious H.O. Lange Award for Outstanding Science Communication for Dansk Naturvidenskabs Historie - four volumes published in Danish on the history of science in Denmark.

Den kan være ilde hørt, hel og halv, og den hele får du fra børn og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller måske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke længere, Pluto er en planet, men det gjorde de engang. Nogle tror, Jesus er sandheden, andre Koranen. Uanset hvad vil en ungkarl altid være ugift. Alt er nemlig ikke relativt. Din løgnedetektor styres heldigvis hverken af børn eller berusede, men af Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, og han har sandt for dyden tænkt sig at sige dig et par sandheder.

Den danske videnskabs guldalder. Således betegnes perioden 1880-1950 i denne bog. Og med god ret. Ikke alene er tiden kendetegnet ved et stort antal usædvanlige begavelser, som fx Niels Bohr, August Krogh, Louis Hjelmslev, Harald Høffding og Jørgen Jørgensenen, men også ved en sjælden evne til dialog og syntese videnskaberne imellem - foruden en hel del opmærksomhed fra udlandet.  Ved at analysere samspillet imellem København og dets universitetet, samt videnskaberne indbyrdes, afdækker forfatterne bag denne antologi hermed et forsømt kapitel af Københavns historie, samtidig med de skriver et nyt af den danske videnskabshistorie. Antologien er dog ikke en afsluttet historie, men er i høj grad ment som en invitation til et nyt forskningsområde.

Selskabet for Naturlærens Udbredelse, i daglig tale SNU, blev sat i verden for at formidle naturvidenskab til en bredere offentlighed. Det blev stiftet i 1824 af H.C. Ørsted, og det var dels hans ambition at fremme almen oplysning og dannelse, dels at naturvidenskaben skulle komme samfundet til gavn i form af anvendelse inden for de praktiske fag og i industrien.I denne bog fortælles SNUs 200-årige historie. Det er historien om Selskabets udvikling og udfordringer gennem tiden, fx som følge af skiftende tidsånd, historiske begivenheder og den politiske dagsorden, men ikke mindst om en række af de markante videnskabsfolk, som gennem tiden har været medlemmer eller er blevet tildelt Selskabets H.C. Ørsted Medalje – koryfæer og veritable fyrtårne som H.C. Ørsted selv og Nobelprismodtagere som Niels Bohr, Aage Bohr og Morten Meldal, og andre, som i dag ikke er almindeligt kendt, fx Martin Knudsen, der lagde grunden til moderne havforskning, S.P.L. Sørensen, der opfandt pH-skalaen, og Danmarks første kvindelige fysiker Kirstine Meyer.Bogens forfattere:Cecilie M.K. Pedersen, Charlotte Koldbye, Anja C. Andersen, Martin Bech, Hans Buhl, Henning Haack, Erik Høg, Anja Skaar Jacobsen, Mogens Høgh Jensen, Helge Kragh, Poul R. Kruse, Rosa Nan Leunbach, Gregers Mogensen, Kristian Hvidtfelt Nielsen, Anita Kildebæk Nielsen, Dorte Olesen, Jens Olaf Pepke Pedersen, Annette Buhl Sørensen og Laila Zwisler.

Bogen Æter er lavet i forbindelse med udstillingen af samme navn, som blev vist påKunstCentret Silkeborg Bad 13. januar – 2. juni 2024. Projektet tog begrebet ’æter’ op sommetafor for det, der ikke kan måles og vejes. Ved at udfordre deres materialers fysiskebegrænsninger, blev kunstnernes værker også til broer mellem domæner. De forskellige fagligheder der har arbejdet sammen om projektet, har udviklet ny viden og tilgange til ideen om æteren gennem research, der har fokuseret ikke kun på koncepter men også materialerne, som den altid foranderlige æter interagerer med.The book Aether was produced in connection with the exhibition of the same name, shown at Silkeborg Bad Art Centre from 13 January to 2 June 2024. The project took up the concept of ‘the ether’ as a metaphor for that which cannot be measured and weighed. By challenging the physical restraints of their materials, the artists’ works also became bridges between domains. The different specialists who have worked together on the project have developed new knowledge and approaches to the idea of the ether, through research focused not only on concepts but also the materials, with which the ever-changing ether interacts.Koncept og kuratering / Concept and curationVinni Frederiksen og/and Ane Fabricius ChristiansenVærker af / Works byHanne FriisAnett BiliczkiGrethe WittrockKasper KjeldgaardBarbara SkovmandAne Fabricius ChristiansenInge Lise WestmanLise Seier PetersenVinni FrederiksenErna SkúladottírPekka PaikkariPipaluk LakeEssays af / byHelge Krah, Neils Bohr InstituteChristopher Sand-Iversen, SixtyEight Art InstituteTone Roald, University of CopenhagenSoftcover, 216 sider, fuld farve.

From Quanta to Gravitation is a full biography of the danish physicist Christian Møller (1904-1980) and his important contributions to quantum mechanics, particle physics, and general relativity theory. Because of his life-long association with the Niels Bohr Institute the book is also, more generally, a history of this institute and physics in Copenhagen from about 1930 to 1980. Moreover, Møller interacted with an extensive network og physicists including luminaries such as Niels Bohr, Werner Heisenberg, and Paul Dirac, and for this reason his life and career reflect major developments in international theoretical physics throughout the period.The biography is to a large extent based on archival and other unpublished material. It covers not only Møller’s scientific contributions, but also his involvement in the political and organisational aspects of physics.

Niels Bohr's atomic theory of 1913 is one of the absolute highlights in the history of modern science. It was only with this work that physicists realized that quantum theory is an essential ingredient in atomic physics, and it was also only with this work that Rutherford's nuclear model dating from 1911 was transformed into a proper theory of atomic structure. In a longer perspective, Bohr's quantum atom of 1913 gave rise to the later Heisenberg-Schrodinger quantum mechanics and all its marvellous consequences. This book is a detailed account of the origin of the Bohr atom centred around his original scientific articles of 1913 which are here reproduced and provided with the necessary historical background. In addition to the so-called trilogy - the three papers published in Philosophical Magazine - also two other and less well-known yet important papers are included.The present work starts with a condensed biographical account of Bohr's life and scientific career, from his birth in Copenhagen in 1885 to his death in the same city 77 years later. It then proceeds with a chapter outlining earlier ideas of atomic structure and tracing Bohr's route from his doctoral dissertation in 1911 over his stays in Cambridge and Manchester to the submission in April 1913 of the first part of the trilogy. The reproduction of Bohr's five articles is followed by notes and comments directly related to the texts, with the aim of clarifying some of the textual passages and to explicate names and subjects that may not be clear or well known. The reception of Bohr's radically new theory by contemporary physicists and chemists is discussed in a final chapter, which deals with the immediate reactions to Bohr's theory 1913-1915 mostly among British, German and American scientists.Historians of science have long been occupied with Bohr's atomic theory, which was the subject of careful studies in connection with its centenary in 2013. The present work offers an extensive source-based account of the original theory aimed at a non-specialist audience with an interest in the history of physics and the origin of the quantum world. In 1922 Bohr was awarded the Nobel Prize for his theory. The coming centenary will undoubtedly cause an increased interest in how he arrived at his revolutionary picture of the constitution of atoms and molecules.

Videnskabshistoriker Helge Kragh fortæller om nogle af de vigtigste opdagelser inden for de fysiske videnskaber – kemi, fysik og astronomi – som har været med til at danne vores teorier om, hvordan verden hænger sammen.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

The story of superheavy elements - those at the very end of the periodic table - is not well known outside the community of heavy-ion physicists and nuclear chemists. It tells the story or rather parts of the story, of how physicists and chemists created elements heavier than uranium or searched for them in nature.

The main focus of this book is on the interconnection of two unorthodox scientific ideas, the varying-gravity hypothesis and the expanding-earth hypothesis.

The planet Venus is the closest neighbour to the Earth and in several respects similar to our globe. Not only was Venus' period of rotation thought to be close to that of the Earth, it was also p- sible (and indeed common) to imagine intelligent life on Venus.

Presenting the history of twentieth-century physics, this book takes us from the discovery of X rays in the mid-1890s to superstring theory in the 1990s. It also shows how the revolutionary discoveries of scientists ranging from Einstein, Planck, and Bohr to Stephen Hawking have been built on the great traditions of earlier centuries.

Presents the development of scientific cosmology as a historical event, one that embroiled many scientists in a controversy over the very notion of an evolving universe with a beginning in time. This work examines how the big-bang theory drew inspiration from and eventually triumphed over rival views.

Naturerkendelse og videnskabsteori er en omfattende og moderne gennemgang af naturvidenskabens teoretiske grundlag, for så vidt angår de fysiske, kemiske, astronomiske og geologiske videnskaber. Gennem en lang række konkrete eksempler diskuteres disse videnskabers filosofiske problemer, historiske udvikling og etiske og samfundsmæssige konsekvenser. I modsætning til traditionelle bøger i videnskabsteori er den ikke skrevet ud fra et abstrakt filosofisk perspektiv, men henvender sig primært til studerende og andre med interesse for og en vis indsigt i de uorganiske videnskaber. Samtidig vil den fungere som en introduktion til naturvidenskabelig tænkning for den filosofisk interesserede læser.

Omkring 1730 var der ikke meget naturvidenskab tilbage i Danmark. I de følgende tiår blev naturvidenskaben møjsommeligt genopbygget i overensstemmelse med oplysningstidens idealer. Bogen følger denne udvikling og giver samtidig en fremstilling af den romantiske æra, hvor H.C. Ørsted var en ledende skikkelse, men hvor også botanikeren J.N. Schouw spillede en vigtig rolle. Bindet afsluttes omkring 1850 med Ørsteds død og oprettelsen af et naturvidenskabeligt fakultet ved Københavns Universitet.

Bogen starter med guldhornene og vikingetiden og indeholder en fremstilling af den skolastiske lærdom i middelalderen; men vægten ligger på 1500- og 1600-tallet, hvor forskere som Tycho Brahe, Thomas Bartholin, Niels Stensen og Ole Rømer satte Danmark på den internationale videnskabs landkort.

Naturvidenskabens største erkendelser og opdagelser har været med til at skabe vores moderne verdensbillede og forståelse af naturen. Men hvilken betydning har fx Einsteins relativitetsteori, Daltons teori om atomet, den kopernikanske revolution og opdagelsen af radioaktiviteten fået? Hvad var den historiske baggrund for erkendelserne - og hvad gør dem egentlig så unikke? I bogen "50 opdagelser. Højdepunkter i naturvidenskaben" præsenteres de 50 mest markante gennembrud inden for naturvidenskaben - fra de gamle grækeres erkendelse af Jordens form og størrelse, over den biologiske udviklingstanke i 1900-tallet og til opdagelsen i det 21. århundrede af planeter i omløb omkring andre stjerner end Solen.De 50 fortællinger dykker ned i de små detaljer, men bibeholder det store perspektiv. Skrevet i et letforståeligt sprog og rigt illustreret kan de læses efter lystprincippet enkeltvis eller i sammenhæng. Tilsammen giver de læseren et enestående indblik i videnskabens forunderlige verden.

"Jeg vil vide, hvordan Gud skabte verden. Jeg ønsker at kende hans tanker - resten er detaljer." Sådan sagde Albert Einstein (1879-1955), og han stod ved sit ord. Mere end nogen anden var Einstein arkitekten bag det 20. århundredes nye verdensbillede, hvor begreber som tid og rum fik en radikalt anden betydning end tidligere.I Einsteins univers redegøres for den berømte fysikers placering i videnskabshistorien, og hovedtrækkene i hans vigtige bidrag til relativitetsteori, kvantefysik og kosmologi forklares. Bogen gennemgår også Einsteins filosofiske og religiøse standpunkter, ligesom den beskriver hans samfundsmæssige engagement og politiske holdninger. For selv om fysikken var det vigtigste i Einsteins liv, så følte han en stærk moralsk pligt til at engagere sig i verden uden for videnskaben.