Bøger af Helle Pia Laursen

Pædagogisk antropologi kombinerer, som navnet siger, de to videnskabelige discipliner pædagogik og antropologi. Antropologi beskæftiger sig med de sociale og kulturelle sammenhænge, der former og formes af specifikke menneskers liv forskellige steder i verden. Det samme gør den pædagogiske antropologi, men her er interessen især rettet mod pædagogiske forhold i bred forstand, dvs. de forventninger og anvisninger, som påvirker og rammesætter folks handlinger og betydningsdannelse.Pædagogisk antropologi - tilgange og begreber giver en indføring i den store variation af tilgange, perspektiver og genstandsfelter, som karakteriserer pædagogisk antropologi som forsknings- og fagområde i dag. Bogens forfattere trækker på en lang række teoretiske inspirationer og traditioner, og de vægter forskellige tematikker og begreber i deres analyser. Det er imidlertid kendetegnende for dem alle, at de er optaget af at belyse menneskers handlinger, opfattelser og relationer i pædagogiske sammenhænge. Bogen afrundes med et perspektiverende efterord af Steen Nepper Larsen.Bogen giver en indføring i de mange aspekter af pædagogisk antropologi, som spiller en stadig større rolle i undersøgelser og studier af pædagogik. Den henvender sig til studerende på universitetsniveau og på de pædagogiske professionsuddannelser.Pædagogisk antropologi – tilgange og begreber er redigeret af Eva Gulløv, Ida Wentzel Winther og Gritt B. Nielsen, der alle forsker og underviser på DPU, Aarhus Universitet.

Gennem ti år fulgte en gruppe forskere fem klasser fem forskellige steder i Danmark for at blive klogere på, hvordan læse- og skriveundervisningen kan tilrettelægges, så den tager højde for den stadigt stigende sproglige diversitet i uddannelsessystemet. Forløbet strakte sig, fra eleverne begyndte i 0. klasse i 2008, til de gik ud af 9. klasse i 2018. I Tegn på sprog. Literacy i sprogligt mangfoldige klasser præsenterer Helle Pia Laursen, der var leder for forskningsprojektet Tegn på sprog, centrale resultater herfra. Bogen indeholder næranalyser af børnenes interaktion med skrift og af klassernes skriftsprogspraksisser og peger herigennem på konkrete pædagogiske udviklingsmuligheder. I forlængelse heraf udfolder forfatteren to vigtige pointer: Vi skal se børn som sociale aktører, der aktivt udforsker skriften og dens muligheder, og vi skal bringe forskning i læsning og skrivning og forskning i andetsprogstilegnelse og flersprogethed i tættere kontakt med hinanden.

Dansk, tysk, dari, grønlandsk og urdu. Børn i danske skoler taler alverdens sprog. Nogle bruger mest dansk, andre to eller fire sprog, men alle elever kan udvide deres sproglige repertoire, når lærere i alle fag nysgerrigt og aktivt arbejder med flere sprog i klassen.