Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Helle Söderhamn

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Erik Bering & Helle Söderhamn
    138,95 - 148,95 kr.

    To naboer i Gilleleje, blomsterkunstner Erik Bering og forfatter Helle Söderhamn, har sammen skrevet historier om de søde, sjove og frække hunde, der har fået en plads i deres liv og minder, og illustrationerne er tegnet af elever fra 3. klasse på Blovstrød Skole. Bogen er tilegnet alle børn, som holder af hunde, samt deres forældre og bedsteforældre, som har lyst at læse godnathistorier. Om forfatteren Erik Bering (f. 1945). Uddannet som blomsterdekoratør. Åbnede House of Flowers på Købmagergade i København 1972 og blev siden kongelig hofleverandør. 2002 flyttede han til Søborg i Nordsjælland og åbnede butik på Beringgård. Har udgivet en lang række bøger om blomster. Vi og vores hunde er en børnebog, der fortæller om de hunde, han har haft gennem årene. Helle Söderhamn (f. 1942). Uddannet inden for traditionel og alternativ behandling. Selvstændig gennem en årrække. Første roman, Orlov i Paris, udgivet 1960, senere Visitationen, Forstå akupunktur, De blå bjerge og Det gælder Louise. Vi og vores hunde er et samarbejde med naboen Erik Bering grundet begges kærlighed til hunde.

  • af Helle Söderhamn
    148,95 kr.

    Dage i mit liv er en bog, som henvender sig til børn og unge; en historie fortalt af den 11-årige Julie, der har fået konstateret diabetes 1, og som trods sin sygdom forsøger at beholde sit livsmod, være der for sin familie, finde de gode oplevelser og bevare håbet for at kunne opnå et værdigt liv. Set med hendes øjne følger vi familien i dagligdagen, deres sjove husdyr og først og fremmest Julies elskede hest, Armani, som hun kan søge trøst hos, når hun er mest ulykkelig. Sammen med sin mor og bror besøger Julie sin onkel i Colorado, USA, hvilket giver mange sjove og spændende oplevelser. Julie finder ud af, at hun har en skytsengel, og selv bruger hun sin egen personlige vilje og magiske evne til at hjælpe sin mor med at finde den mand, moren ubevidst drømmer om at møde. Budskabet til andre børn og unge med livstruende sygdomme er, at det er muligt at finde hidtil ukendte ressourcer i sig selv og tage kampen op der, hvor samfundets hjælp ikke længere er tilstrækkelig. Uddrag af bogen Inden jeg fik sukkersyge, var jeg vist helt normal og fejlede sjældent noget. Mor har fortalt, at hun ofte betragtede mig med undren over, hvilket lille mirakel hun havde frembragt, og hun var sikker på, at jeg ville komme legende nemt gennem livet. Det gjorde jeg også de første år af min tilværelse. Jeg var altid glad, havde mange veninder, blev kun sur på min pisseirriterende storebror, Malte, som troede, han vidste alting bedre end mig. Det gjorde han måske også, for han er en rigtig nørd, men jeg havde empati for andre, sagde mor. Dengang vidste jeg ikke nøjagtigt, hvad det betød, men jeg har senere erstattet det med et andet ord: kærlighed. Jeg elskede simpelthen alle dyr og mennesker og kunne omfavne hele verden. Jeg forsøger stadig at elske alle, men nu er jeg altså syg. Om forfatteren Helle Söderhamn (f. 1942) er uddannet inden for traditionel og alternativ medicin. Har fra sin første udgivelse i 1960 fulgt sit forfatterskab op med flere romaner. Dage i mit liv er hendes første ungdomsbog og er tilegnet hendes barnebarn Julie.

  • af Helle Söderhamn
    104,95 kr.

    Liget af et lille barn bliver ved en tilfældighed fundet af en eneboer og hans hund i nærheden af et psykiatrisk hospital i Roskilde. Det viser sig at være det barn, som forsvandt fra sin barnevogn udenfor dagplejemorens hus.Dengang forblev sagen uopklaret, men nu får en anden kriminalkommissær til opgave at forsøge at løse gåden. Det er dog ikke politiets efterforskning, der bliver omdrejningspunktet. Tiden skrues tilbage, og vi følger de to familier, der havde Louise tæt inde på livet: hendes mors og hendes dagplejemors. For det var midt i deres hverdag, at de begivenheder indtraf, der førte til Louises forsvinden.Uddrag af bogenRystende fund i Boserup skov ved Roskilde.Onsdag ved middagstid blev et barnelig fundet i skoven ved en tilfældighed, da en gammel mand gik tur med sin hund, som opsnusede stedet, hvor barnet lå begravet. Manden, som stadig er ukendt, henvendte sig til det nærliggende psykiatriske hospital, hvorfra man fik alarmeret Roskilde politi. Politiet foretog sammen med udsendte fra Københavns kriminalafdeling og retsmedicinsk en ransagelse af gerningsstedet.Yderligere undersøgelser har i dag fastslået, at barnet er identisk med den ni måneder gamle Louise, som i december i fjor blev stjålet fra sin barnevogn, der var stillet i forhaven hos den private dagplejemor, som havde barnet i sin varetægt.Om forfatterenHelle Söderhamn har med års mellemrum udgivet romaner, den første kom, da hun kun var 18 år gammel. "Det gælder Louise" er hendes første spændingsbog i krimigenren. Hun har flere uddannelser bag sig, har haft selvstændig virksomhed og har i en årrække boet i Sydfrankrig.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.