Bøger af Henning Kirk

For enden af regnbuenValhalla genfortæller myterne fra nordisk mytologi, men tegneserien er også et eventyr i sig selv. I dette bind kan du blandt andet læse om, hvordan det hele begyndte, hvordan guderne kom til at se ud, som de gør, og hvor Quark kommer fra.Valhalla: Den samlede Saga, bind 1-5 indeholder alle historierne fra de 15 album i Valhalla-serien, samt et væld af ekstramateriale. Bindet her indeholder blandt andet en ny myte om Odins rejse og en bonustegneserie om sagnhelten Regnar Lodbrog. I hvert bind af sagaen får du desuden teksterne til de originale myter. Vi følger den spændende vej fra myte til tegneserie, og det hele er ledsaget af flotte illustrationer, alternative forsider, studier, plakater og skitser … masser af skitser!Dette bind indeholder historierne1: Ulven er løs2: Thors brudefærd3: Odins væddemål

Det er langt hen ad vejen op til os selv om vi kommer til at leve længe og samtidig holder hjernen skarp og kroppen stærk.Det er nemlig ikke så meget vores gener der bestemmer hvor gamle vi bliver. Vores livsstil er meget vigtigere, og selv små ændringer i vores daglige rutiner og indgroede vaner kan få stor betydning for hvor mange gode år vi har tilbage at leve i.EN KORT GUIDE TIL ET LANGT LIV er en lettilgængelig øjenåbner, fyldt med praktiske, jordnære råd til at forlænge livet og bevare livskvaliteten. Læs bl.a. om hvorfor jonglering gør underværker for hjernen, hvorfor franskundervisning forebygger demens, hvorfor en daglig morgengåtur gør mere godt for kroppen end alverdens raw food – og hvorfor et glas rødvin om dagen burde være en del af de officielle kostråd for alle der er fyldt 50.Henning Kirk (f. 1947) er aldringsforsker og har brugt det meste af sit liv på at forske i hvad der sker med os når vi bliver ældre. Han er dr.med. og forhenværende leder af Gerontologisk Institut. Tidligere har han skrevet bogen Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker (2012) sammen med Lone Kühlmann og er desuden forfatter til en lang række andre bøger om aldring, hjerne og sundhed. 

Søvn er en praktisk vejledning til alment praktiserende læger til anamnese og udredning af patienter med søvnproblemer. Desuden beskrives den normale søvn og betydningen af eksempelvis alder og køn for det normale søvnmønster. Herefter gennemgåes de mest almindelige årsager til søvnproblemer, fx insomni, parasomni, respirationssygdomme og døgnrytmeforstyrrelser. Bogen indeholder desuden kapitler om lægemidlers indflydelse på søvnen samt om hypnotika.

Der er bud efter seniorerne!I en tid med økonomisk vækst er der behov for mere arbejdskraft. Og udbuddet af yngre arbejdskraft er utilstrækkeligt. Samfundsøkonomisk er der meget at vinde ved at fastholde de mest erfarne på arbejdsmarkedet – og eventuelt få dem til at vende tilbage, når de er gået på pension.I den situation er det vigtigt, at der samles viden om, hvorfor seniorer på arbejdsmarkedet udgør en helt særlig ressource. Der er brug for, at vi får udbredt den nyeste viden om, hvorfor ældre medarbejdere besidder kvalifikationer og kompetencer, som yngre medarbejdere (endnu) ikke har.Der er brug for kendskab til, hvordan man som arbejdsgiver kan få gavn af den mest erfarne del af arbejdsstyrken. Der er brug for viden om, hvordan man som enkeltindivid kan udvikle seniorkompetencer, som kan give én et righoldigt, inspirerende og givende liv langt op i årene. Der er brug for et overblik over den biologiske og psykologiske viden om hjernen og dens livskarriere, som er forklaringen bag fænomenet seniorkompetencer.Og først og fremmest er der brug for, at det bliver slået fast, at det for samfundet er spild at blive ved med at betragte seniorer som en arbejdskraftreserve, man til nød kan aktivere for at lukke hullerne på et arbejdsmarked, der efterspørger arbejdskraft.De aktive silverbacks er kommet for at blive. I fremtiden vil vi se mange flere 80-årige konsulenter, 90-årige virksomhedsledere og 100-årige faldskærmsudspringere med helbredet og hjernen i behold.

Aldringsforskeren Henning Kirk og bestsellerforfatteren og debatøren Lone Kühlmann gør op med vores forældede syn på alder. Man går ikke i stå af at blive gammel; man bliver gammel af at gå i stå. Man bliver heller ikke automatisk syg af at blive gammel. Bogen opfordrer og inspirerer til at blive i de voksnes rækker uanset alder og til at holde fast i ansvaret for sit eget liv.

Skriv ikke alt, hvad du kan huske, men det, du ikke kan glemme. Det er et af Marie Østergaard Knudsens gode råd i bogen Fortæl dit liv – sådan skriver du dine erindringer. Det er en enkel håndbog, der hjælper dig i gang med at skrive de historier fra dit liv, som du ikke kan glemme. Historier, som dine omgivelser gerne vil læse og som dine børn, børnebørn og nære kan have til eftertiden. Bogen er bygget op af tre dele: - Sådan gør du. - Øvelser. -Eksempler på erindringshistorier. Fortæl dit liv beskriver, hvordan du kan gribe dine erindringer an, giver dig gode eksempler og praktiske skriveøvelser, som både styrker dit sprog og din fortælleglæde. Bogen rummer også flere længere eksempler på erindringer i forskellige genrer, som er hentet fra Marie Østergaard Knudsens praksis. Hun har i en årrække afholdt kurser i kunsten at skrive sine erindringer.

Med over 32.000 opslagsord erKlinisk ordbog den ubestridte autoritet inden for den sundhedsfaglige terminologi. Klinisk ordbog indeholder definitioner og forklaringer på sundheds- og sygdomsforhold inden for den kliniske verden i humanmedicinen. Der er beskrivelser af symptomer og sygdomskomplekser, deres årsager og behandlingsmuligheder. Bogen indeholder informationer om diagnostiske og terapeutiske metoder, tekniske hjælpemidler og enheder. Også strukturelle og organisatoriske forhold i sundhedsvæsenet bliver belyst. I Klinisk ordbog får du en tilbundsgående forklaring på de medicinske termers stavemåde, oprindelse og betydning. Hver artikel består af fem afsnit: Opslagsordet Sproglig forklaring Synonymer Biografiske oplysninger Forklaring Denne bog findes også som online udgave. Klinisk ordbog online er en digital udgave af den velkendte trykte ordbog af samme navn og tager udgangspunkt i 16. udgave af ordbogen. I onlineudgaven kan du frit søge i over 32.000 opslagsord og hurtigt og enkelt få adgang til de mange artikler. Artikler kan kopieres ind i egne dokumenter (men må ikke kopieres eller distribueres til andet brug). Onlineordbogen kan tilgås på ordbogen.com. For onlineabonnement til Klinisk ordbog kontakt business@ordbogen.com.

Huskebogen henvender sig til modne mennesker, som er interesseret i at bevare en god hukommelse resten af livet. Henning Kirk lancerer et nyt begreb, ""hjerneøkonomi"

Står du på tærsklen til livet som senior? Læge og ældreforsker Henning Kirk giver i ”Snart senior” en række praktiske anvisninger til, hvordan man holder sig i gang fysisk, psykisk og socialt og får mest muligt ud af de mange gode leveår, de fleste kan se frem til – også efter at have forladt arbejdsmarkedet. Du kan blandt andet læse om kroppens aldring, nattesøvn og døgnrytme, forslag til aktiviteter, livet med børnebørn, bolig og brug af internettet. Bogen udkom første gang i 1998.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Man kan ikke løbe fra sin alder, men hvis man passer godt på sin krop med motion, søvn, sex samt god og sund mad, kan man gøre rigtig meget for, at den bliver ved med at fungere hele livet. Det samme gælder hjernen, for man kan træne evnen til at lære nyt og til at huske.”Længst mulig i egen krop”, der udkom første gang i 1994, henvender sig til alle, der bliver ældre. Men især til dem, der gør sig tanker om, hvad det vil sige at blive ældre – og hvad man selv kan gøre for at udnytte alderens muligheder i et langt liv.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Der er mange ting, man må tage stilling til, hvis ens familie bliver ramt af demens.I "Demens i familien", som udkom første gang i 1994, giver Henning Kirk og Christine E. Swane et indblik i sygdommen – fra de første symptomer og undersøgelser til tips til, hvordan man kan hjælpe både den syge og de nærmeste pårørende.De kommer også omkring de samfundsmæssige udfordringer ved en sygdom som demens og berører nogle af de mange etiske spørgsmål, der knytter sig til den.Henning Kirk (f. 1947) er aldringsforsker, læge dr.med., forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.Christine E. Swane (f. 1960) er mag.art. i kultursociologi og fik i 1996 ph.d.-graden med afhandlingen ”Hverdagen med demens – billeddannelser og hverdagserfaringer i kulturgerontologisk perspektiv”. Hun har i knap 40 år beskæftiget sig med forskning og formidling inden for gerontologien – læren om aldring, alderdom og ældre mennesker. I perioden 1998-2004 var hun leder af Gerontologisk Institut, og siden 2006 har hun været direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn.

Andelen af ældre i samfundet vokser, og det bliver ofte beskrevet med bekymring af politikere, medier og interesseorganisationer. I bogen ”Det grå guld”, som udkom første gang i 1999, giver læge Henning Kirk en mere optimistisk vurdering af fremtidsudsigterne. Langt de fleste af nutidens ældre har en sund økonomi, et godt helbred og gode funktionsevner, og derfor skal vi som samfund lære at se dem som en ressource i stedet for en byrde.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Der er mange fordomme om det at blive ældre. Men hvor stammer de fra? Afhandlingen ”Da alderen blev en diagnose” er skrevet som led i forskningsprojektet ”Ældrebilledet i Sundhedsvæsenet”, der er støttet af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Læge og ældreforsker Henning Kirk dykker ned i de negative holdninger og forventninger, der ofte præger ældreindsatsen på sundhedsområdet, og ser nærmere på 1800-tallets lægelitteratur for at finde ind til roden til det negative ældrebillede. Bogen udkom første gang i 1995.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Med udgangspunkt i sin kærlighed til barndommens godnatsang Solen er så rød, Mor fortæller bogens forfatter om, hvordan sange og musik følger os gennem livet.Han kombinerer det private med sin professionelle viden om hjerne og aldring og om hvordan musikken former og styrker den aldrende hjerne, og han fortæller om, hvordan og hvorfor musikere på 90 -100 år kan blive ved med at være musikalsk aktive.Forfatteren har også et bud på, hvordan musikken kan aktivere sproget hos ellers sprogløse demenslidende – og giver eksempler på det magiske samspil mellem de tre elementer i hjernens ‘musiske trekant’: motorik, emotion og kognition.

Tema: Finurligheder i sproget, underforståelser og talemåder, der gør sproget morsomt.Indhold:Forord ved Gerda Thastum Leffers (s. 7-10)Frederik Dessau: “Den sproglige legelyst” (s. 11-17)Peter Borberg: “En tilstand af opstemt fortvivlelse” (s. 19-24)Ole Togeby: “Historier med omslag” (s. 25-36)Poul Einer Hansen: “Lige lovlig verbalt” (s. 37-48)Georg Metz: “Den udvalgte humor” (s. 49-54)Henning Kirk: “Det går ikke an at smitte dronningen” (s. 55-61)Erling Olsen: “Sjov med sprog i politik” (s. 63-68)Lars Barfoed: “Humor og politik” (s. 69-75)Lasse Harkjær: “Humor i forsvaret” (s. 77-87)John P. A. Jensen: “Sjov med sprog – læger” (s. 89-95)Pia Jarvad: “Sproglig kreativitet og nye ord” (s. 97-101)Jeppe Søe: “Jeg tager sjov alvorligt!” (s. 103-115)Jesper Klein: “Og saadan skal det selvfølgelig være” (s. 117-125)Jørgen Chr. Wind Nielsen: “Pristale til Susse Wold” (s. 127-129)Susse Wold: Takketale (s. 131-133)

Kære læser: Forkundskaber er nyttige, hedder det i »Klodshans« og »Hjertesorg« af H.C. Andersen. To næsten modpoler. Mellem dem er der også plads til forord, der også har til hensigt at gøre nytte som forkundskab. Det skal fortælle hensigten med bogens tilblivelse. En hensigt må der være, når et udvalg, der går sproget og dets mangfoldigheds ærinde, henvender sig til 14 kompetente skribenter og beder dem medvirke. Alle har de været og er med til at tegne samtidens kulturelle billede. Et billede, der mest af alt bliver til af vores ageren. Vores adfærdsformer går fra de utvungne, de primitive til de mere civiliserede og efter forholdene afstemte formelle og forfinede for at ende i det individuelt naturlige. Sidstnævnte er næppe muligt. Men en fællesnævner er nødvendig, hvis vi ikke på skift skal føle os inde og ude i det accepterede selskab, der favner bredt, uden at give los for det platte eller vulgære. Hvor svært ka’ det være? Det korte svar er ‘meget’. Det længere kan bogens kapitler snakke med om.IndholdJørn Lund: Vi snakkes (s. 13-19)Lasse Rønnoe: »Hvor er det dejligt at se dig« (s. 21-31)Kaspar Rostrup: Om at hilse (s. 33-43)Henning Kirk: Den kliniske hilsen (s. 45-50)Poul Thomsen: Vær hilset (s. 51-56)Hans Christian Bjerg: Danske hilseformer – militære hilseformer (s. 57-64)Gitte Hørning: Moderne hilsekultur (s. 65-82)Johs. Nørregaard Frandsen: Kære Eduard og andre tiltaler (s. 83-92)Bjørn Andersen: Du og De (s. 93-111)Mette Kopp: At se en hilsen eller et menneske (s. 113-124)Anja Vintov: At hilse (s. 125-133)Robert B. Hansen: Danske hilseformer (s. 135-141)Irina Bjørnø: En Hjertelig Hilsen (s. 143-148)Carina Heckscher: Et håndtryk – en verden af muligheder (s. 149-160)

Hjernen bag erfaring er noget så sjældent som en bog, der fremhæver erfaringens kvaliteter og forklarer, hvordan vi med alderen har mulighed for at opnå visdom. Den forklarer, hvordan man vedligeholder og fortsat udvikler sin hjerne, hvad enten man er 50, 60 - eller 100 år. "Use it - or lose it!" er det altafgørende princip. Med den seneste hjerneforskning viser Henning Kirk, hvordan vores hjerne fungerer, og hvordan vi gennem alsidige aktiviteter kan holde den spændstig og levende - også når vi bliver ældre.Hjernen fungerer som resten af kroppen - den har det bedst hvis den bliver brugt.

Hvordan kan hjernen fortsat vokse - i en hjerne der skrumper med årene? Dette paradoks er hovedtemaet i denne bog. Den beskriver de nyeste resultater fra den kombinerede biologiske og psykologiske udforskning af hjernen: den kognitive neurovidenskab. Vi bliver nok lidt langsommere med alderen, men til gengæld kan hjernen fortsat blive bedre til at udvide den viden, erfaring og ekspertise som vi har opbygget i løbet af årene. Den skyldes bl.a. at den erfarne hjerne kan arbejde økonomisk - vi kan "få mere ud af mindre".Henning Kirk behandler stoffet ud fra sin baggrund som læge og aldringsforsker, og fagpersoner vil kunne hente meget ny viden om aldring, hjerne og kognition i denne bog.

Der skal mere end krydsord eller sudoko til for at holde hjernen ved lige. Hjernen er et livslangt byggeprojekt, som kræver at blive stimuleret alsidigt. Til gengæld kan vi opnå vækst af både viden, erfaring, ekspertise og overblik. I sin fjerde bog om hjernens muligheder i en moden alder tager aldringsforskeren, læge dr.med. Henning Kirk et kig på det gode gamle begreb visdom. Han beskriver det ud fra nye forskningsvinkler, og han giver konkrete råd om, hvordan man generelt styrker hjernen, når man bliver ældre. Det kræver blandt andet at den fysiske form vedligeholdes. Og hjernen styrkes også hvis vi er aktivt sammen med andre mennesker – gerne med børn og barnlige sjæle. Sproget kan fortsat udvikles, og fremmedsprog giver yderligere gevinster. Det viser den nyere forskning, som også viser os musikkens betydning for hjernens fortsatte udvikling. Henning Kirk (f. 1947) er speciallæge i samfundsmedicin og en lang karriere som forsker og formidler inden for aldring, sundhed og forebyggelse.

De fleste kan huske særlige begivenheder og oplevelser fra barndommen. Anderledes med Henning Kirk, for hans erindringer fra det første skoleår er klare, sammenhængende og præget af en uhyre detaljerigdom.Det er den 7-årige dreng, der fortæller om årets gang. Han har en sjælden evne til at registrere alt omkring sig, ikke mindst de mønstre, der viser sig i hans hverdag. Som nu eksempelvis 7-tallet. I hans univers kommer det til at spille en betydelig rolle, for det dukker op igen og igen. Han lærer mønstret af søndage at kende i ugekalenderen ved sengelampen, og i skolen går det igen i bibelhistorien. Når man først har fået blik for det, så vrimler det faktisk med 7-taller, man skulle næsten tro, hele verden var udgjort af dem.Henning Kirks erindringsbilleder er ikke den voksnes refleksioner over barndommen, men derimod barnets eget umiddelbart sansede univers. Verden ses gennem barnets øjne, og som læser får man derfor en enestående mulighed for at genopdage barndommen og alle de følelser, man måske for længst havde glemt.Uddrag af bogenRegnen skyller ned ad fliserne og laver store pytter ude på vejen. Regnen renser det hele. Jeg føler, at jeg på en måde også er blevet renset. Jeg vil prøve helt at glemme alt det med kalenderen. Men 7-tallet ændres ikke. Man kan regne meget ud, når man kender tabellerne. Det er rart at vide, at der er noget, som man kan stole på. Og mor ved altid, hvordan jeg har det. Også selv om vi ikke snakker om det.Jeg åbner døren, da regnen holder op. Man kan mærke, at den har renset luften. Der dufter kraftigt fra birketræet, blomsterne og alt det grønne. Jorden damper. Som om alt begynder på en frisk. Den mørke himmel er trukket væk. Jeg tror, at alting bliver bedre nu. Om forfatterenHenning Kirk (f. 1947) er læge og aldringsforsker. Han har skrevet en række bøger om aldring, hjerne og sundhed. Sammen med kolleger fra Forfatterforeningens seniorgruppe har han desuden bidraget til flere erindringsbøger.

Hvordan kan forstanden fortsat vokse – i en hjerne der skrumper med årene? Dette paradoks er hovedtemaet i denne bog. Den beskriver de nyeste resultater fra den kombinerede biologiske og psykologiske udforskning af hjernen: den kognitive neurovidenskab. Vi bliver nok lidt langsommere med alderen, men til gengæld kan hjernen fortsat blive bedre til at udvide den viden, erfaring og ekspertise som vi har opbygget i løbet af årene. Det skyldes bl.a. at den erfarne hjerne kan arbejde økonomisk – vi kan "få mere ud af mindre".Det hedder ikke længere "hvad der sker med alderen", men hvad man hver især kan gøre for at udnytte hjernens ressourcer hele livet. Hjernen er et livslangt byggeprojekt – den formes og udvikles efter hvordan den bruges.Henning Kirk behandler stoffet ud fra sin baggrund som læge og aldringsforsker, og fagpersoner vil kunne hente meget ny viden om aldring, hjerne og kognition i denne bog. Ikke kun de fagpersoner der beskæftiger sig med sygdom og sundhed, men også dem der beskæftiger sig med fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Og alle læsere vil kunne få gode ideer til hvordan de hver især kan styrke og vedligeholde deres hjerne.

Denne bog henvender sig til modne mennesker som er interesseret i at bevare en god hukommelse resten af livet. Og her er godt nyt fra forskningsverdenen. For det viser sig at evnen til at lære nyt, og til at huske det man har lært, sagtens kan vedligeholdes med årene – på nogle områder ligefrem styrkes.Henning Kirk forklarer dette ved at lancere et nyt begreb, "hjerneøkonomi". Et udtryk for at hjernens netværk af nerveceller arbejder mere og mere effektivt, jo mere de bruges. Derfor betyder det ikke så meget at vi med årene mister nogle nerveceller. Og der er ingen grund til at irriteres over at den erfarne hjerne samtidig kan have problemer med at huske navne. Også dette er der råd for.Hvilken hjernegymnastik kan så anbefales? Svaret er enkelt: hjernens netværk har godt af at blive stimuleret med mange forskellige slags aktiviteter. I det daglige arbejde og i fritiden. Hjernen holder både af krydsord, bridge, læsning og diskussioner – gerne lidt provokerende udfordringer. Noget der er overraskende, anderledes. Og så er det vigtigt at få hele kroppen med: at bruge sine hænder og være i fysisk form. Det hele styrker de netværk som rummer hukommelsen.I det hele taget er der meget nyttig viden at hente i denne bog – som forhåbentlig også kan bidrage til at fjerne de mange fordomme om alderens betydning for hjernen.

Hjernen bag erfaring er noget så sjældent som en bog, der fremhæver erfaringens kvaliteter og forklarer, hvordan vi med alderen har mulighed for at opn visdom. Den forklarer, hvordan man vedligeholder og fortsat udvikler sin hjerne, hvad enten man er 50, 60 - eller 100 Âr."Use it - or lose it!" er det altafgørende princip. Med den seneste hjerneforskning viser Henning Kirk, hvordan vores hjerne fungerer, og hvordan vi gennem alsidige aktiviteter kan holde den spændstig og levende - også når vi bliver ældre.Hjernen fungerer som resten af kroppen - den har det bedst hvis den bliver brugt. Men i modsætning til kroppen, kan hjernens nerveceller selv i høj alder danne nye netværk, som gør det muligt at udbygge og vedligeholde erfaring.Bogen gennemgår også, hvordan erindringens landskab udfolder sig. Diagnoser som demens forklares, og et af bogens synspunkter er, at depression ofte forveksles med demens hos ældre mennesker. I et særskilt kapitel behandles blodprop i hjernen, hvor genoptræning er et af behandlingens grundpiller.