Bøger af Henning Lehmann

Dekorationsløse bygningsvolumener er blevet fremhævet som et karakteristisk træk ved modernismens arkitektur. På og ved et af dansk modernismes berømte bygningsværker, Aarhus Universitet, findes ikke desto mindre mange kunstværker, heriblandt værker, der må betegnes som udsmykninger, ofte direkte beregnet til den pågældende bygning og tilblevet i samspil med arkitekturen - i en integreret proces.Ud fra deres erfaring med sådanne processer beskriver Aarhus Universitets tidligere rektor Henning Lehmann og arkitekt Mads Møller nogle af de overvejelser, man må gøre sig om denne integration. Overvejelsernes grundlag bredes ud ved - ud over universitetet - at inddrage en række af de bygninger, C.F. Møllers Tegnestue i årenes løb har haft ansvar for, kirker, sygehuse, bolig-, erhvervs- og institutionsbyggerier.Kunstværkerne og husene har mange fortællinger at videregive, og bogen henvender sig både til den læser, der ønsker at aflæse de eksisterende bygningers historier, og til de bygherrer, arkitekter og kunstnere, der skal være med til at formulere fremtidens arkitektoniske og kunstneriske fortællinger. Denne bestræbelse understøttes af et helt overvejende nyt billedmateriale, der er tilvejebragt af fotografen Torben Eskerod.

Højskolesangbogen er et monument over den folkelige sang, men samtidig er det ofte blevet påpeget, at redaktionen af den, hvilke sange man kan finde deri - er ganske elitær. Hvordan hænger det sammen?Dette spørgsmål satte professor emeritus og tidligere rektor for Aarhus Universitet Henning Lehmann sig for at undersøge, i første omgang ved en analyse af udvalget af fremmedsprogede sange, der findes i de fem udgaver fra 15. til 19. udgave.”Siden fangedes jeg af de trends og tendenser, der har bestemt udvalget (og fravalget) af sange – inden for så forskellige genrer som dansk pop, nutidige danske salmer, hjemstavnssange og globalt orienterede tekster.” siger Henning Lehmann. Og hvor er så Grundtvig eller fædre- landspoeten Carl Ploug? Ploug er helt forsvundet og Grundtvig kraftig beskåret.Henning Lehmanns kulturanalyse af den danske sang og dens vilkår i en tid, hvor danskhed og dansk kultur angribes fra flere kanter, er en nyttig understregning af, hvilke kræfter der styrer kulturudviklingen.

C.F. Møllers gule universitetsbygninger i og omkring Universitetsparken tårner sig op over Aarhus som et fornemt monument. En gang var universitetet byens yderste grænse. I dag er det en del af byens pulserende hjerte.Udviklingen skyldes ikke mindst Universitets-Samvirket, Aarhus, der fra sin grundlæggelse i 1921 var en hovedaktør i bestræbelserne for, at den stærkt voksende by blev en universitetsby på forkant med udviklingen. Sidenhen blev Samvirkets rolle i højere grad at udgøre universitetets lokale bagland, især da universitetet blev statsligt i 1970. I 2015 besluttede Samvirket at nedlægge sig selv. Dets rolle under fortegnet samvirke og samspil var udspillet.Med Forkant og bagland sætter tidligere rektor for Aarhus Universitet, Henning Lehmann, en mindesten over Samvirket og vurderer dets betydning for universitetets integration i byen.

Geotoper 3 Arbejdshæfte er et engangshæfte, der udvider og uddyber stoffet fra Geotoper 3 Elevbog og træner elevernes arbejde med data, grafer, kort mm.Bagerst i hæftet er der en skabelon til analyse af et land efter eget valg. Hæftet indeholder en kort vejledning til læreren.

undefined

Siden Teologisk Forening i Aarhus blev dannet i 1939, har man hvert år - med undtagelse af 1944 - afholdt et julemøde eller en julefest. Disse julefester skabte hurtigt deres egen tradition med causeri, semesterprolog og revy. Langt de fleste af teologrevyens tekster er bevarede, og de leverer baggrundsstoffet for Hvad si'r de i Aarhus hos teologerne.Bogen har to dele. Første del fortæller teologrevyens historie og kommenterer Det teologiske Fakultets udvikling fra før det blev et fakultet (1942) til omkring årtusindskiftet. Her berettes om lærerkræfter og studenterliv, studenter- og anden politik, århusteologien og kirkelivet uden for murene, som det tager sig ud i revyteksternes troldspejl.Anden del består af en antologi med et udvalg af sange, viser og sketches hver med en indledning og med de nødvendige realkommentarer. Antologien kan ligesom første del læses fra ende til anden, eller den kan bruges til opslag.Bogen er forsynet med et navneregister, der med sine over 600 navne repræsenterer et betydeligt udsnit af periodens fakultets- og kirkehistorie - samt andre "historiers" persongalleri.

Efter 451 (Chalcedon-synoden) kom syrisk-sprogede kirker til at repræsentere det ikke-ortodokse. Forud gik 150 år, hvor kirkesproget i Syrien nok primært var græsk, men hvor en sproglig, kulturel og kirkelig mangfoldighed, af og til spændinger, gjorde sig gældende - ikke mindst når de bibelske skrifter skulle oversættes og fortolkes. Denne periode og de meget forskelligartede kilder til forståelse af den (på græsk, syrisk, latin og armenisk) har været genstand for en stor del af Henning Lehmanns forskning - i denne bog i form af 15 artikler fra årene 1969-2008.

Efter 451 (Chalcedon-synoden) kom syrisk-sprogede kirker til at repræsentere det ikke-ortodokse. Forud gik 150 år, hvor kirkesproget i Syrien nok primært var græsk, men hvor en sproglig, kulturel og kirkelig mangfoldighed, af og til spændinger, gjorde sig gældende - ikke mindst når de bibelske skrifter skulle oversættes og fortolkes. Denne periode og de meget forskelligartede kilder til forståelse af den (på græsk, syrisk, latin og armenisk) har været genstand for en stor del af Henning Lehmanns forskning - i denne bog i form af 15 artikler fra årene 1969-2008.