Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Henrik Møller Jensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En mosaik af hændelser og musik
    af Henrik Møller Jensen
    248,95 kr.

    Forfatter Henrik Møller Jensen skriver:”Livet leves jo forlæns og forstås baglæns, og set i bakspejlet kunne det godt se ud, som om mit liv var tilrettelagt til, at jeg skulle skrive denne bog i en alder af 60. Jeg begyndte tidligt at spille musik, og i mit barndomshjem var klassisk musik hovedingrediensen i lydbilledet. Udenfor var det Beatles og lidt senere Slade, Sweet og ABBA, men det interesserede mig ikke synderligt, og hård rock med forvrænget elguitar fandt jeg decideret uskønt. Min interesse for klassisk musik blev skærpet, da jeg i en alder af tolv begyndte at spille violin (fordi jeg havde læst i en musikbog, at ”violinen er instrumenternes dronning”, og nok også fordi min far spillede violin). Snart fandt jeg i mine forældres pladesamling symfonier af Haydn, som umiddelbart tiltalte mig. Ydermere fordi det fremgik af musikhistoriske bøger, at han nok ikke var så stor en komponist som Mozart og Beethoven: Det, syntes jeg, var uretfærdigt! I de kommende år kom en betragtelig del af min pladesamling til at bestå af Haydn, og allerede mine gymnasie-venner måtte høre meget om og af Haydn. Det har været skæbnen også for alle mine senere bekendtskaber.Det gik op for mig i niende klasse, at jeg ikke havde temperament til at blive musiker. I stedet læste jeg musik og historie på universitetet og afsluttede som speciale med en biografi om – Haydn. Min kone havde vænnet sig til, at der altid på en eller anden måde var en tredje til stede.På et tidspunkt begyndte en musiker at vokse frem i mig, og derfor jeg tog en uddannelse som organist. Det førte med sig, at jeg for 10-15 år siden begyndte at komponere enormt meget, især strygekvartetter. Det aftog. Og så begyndte Haydn at trænge sig på igen. Jeg havde forestillet mig en hurtig genskrivning af hans liv, men stoffet tog overhånd, og tiden gik. I tilbageblik forekom min komponistmani blot at være et forstadie til den nye biografi: Jeg havde været nødt til at vide, hvordan det er at være komponist for at kunne skrive om en. Nye erkendelser dukkede op. Coronaen hjalp, fordi mine sangkor var nødt til at lukke ned, og så gik der for alvor Haydn i det, og bogen blev skrevet færdig med meget højere ambitioner: Jeg har lavet en sammenskrivning af Haydns liv og musik på en måde, ingen andre har beskrevet ham og hans musik.”

  • - dialoger
    af Ejler Nyhavn & Henrik Møller Jensen
    268,95 kr.

    "Jensen, Nyhavn og Musikken", en episk nodebog til læsning og til at stille på klaverets nodestander og spille fra og med! Bogen unddrager sig en genrebetegnelse; er det en udviklingsroman i nodemæssige brevvekslinger? Der er melodier af Ejler Nyhavn og kontraarrangementer af Henrik Møller Jensen, en samtale der udspinder sig; men der er også tekster, essays og personlige erindringer, af både Nyhavn og Jensen. Der er sidst i bogen et fyldigt appendiks, hvor arrangementernes instrumentstemmer (obo, violin og klaver) er udskrevne til praktisk brug. Dette er en ny type bog - i dialogens tegn.Emneord: henrik møller jensen, ejler nyhavn, essay, komposition, klassisk, obo, klaver, violin, jazz, bach, beethoven, haydn, schubert, fuga, sonate, noder, stemmer, blues, tradition, europa, tonalitet, modernisme, jazzstandard, edition bubonis, tage aille borges, jens carl sanderhoff, forlaget armé, ravnerock, taben.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.