Bøger af Henrik Stevnsborg

Engang bestod dansk politi af én enkelt mand i København. I dag er politiet en organisation med 14.000 ansatte med opgaver både inden for og uden for strafferetsplejen, og både nationalt og internationalt. Politi 1682-2007 fortæller historien om denne dramatiske udvikling.Dansk politis over 300 år lange historie har været turbulent, og gennem tiderne har det været pålagt mange, meget forskellige opgaver. Under enevælden omfattede politietatens kerneopgaver bl.a. bekæmpelse af frås og luksus samt beskyttelse af ærbarheden og den luthersk-evangeliske tro. Senere under forfatningskampen tjente politiet som et forhadt politisk redskab for den siddende højre-regering til at kontrollere sine kritikere. Ikke desto mindre var politiet allerede da i færd med at blive afpolitiseret og integreret i retsstaten og dens tredeling af magten.I dag hører det danske politi til en af de politistyrker i verden, der nyder størst tillid i befolkningen. I bogen viser Henrik Stevnsborg dog, at vejen til dertil ikke har været nem eller uden tilbagefald. Politiets aktive deltagelse i interneringen af de danske kommunister under besættelse står som det grelleste eksempel, men også urolighederne på Nørrebro den 18. maj 1993 svækkede den brede befolknings tillid til politiet.Samtidig er dansk politis historie en fortælling om en politistyrke, der efter afslutningen af den Kolde Krig har fået flere og flere opgaver, der rækker ud over Danmarks grænser. Det gælder både i forhold til bekæmpelse af kvindehandel, narkotika og terrorisme og for deltagelsen i fredsbevarende opgaver i bl.a. Congo, Palæstina og på Balkan samt ikke mindst i Afghanistan og Irak.

"Den 12. april 1940, tre dage efter tyskernes besættelse af Danmark, aftaltes mellem besætter og besat, at behandlingen af sager om spionage, sabotage og ’Zersetzung’ skulle ske ved det danske politi i samarbejde med besættelsesmagtens militære efterretningsvæsen. Det tyske ’Zersetzung’ blev på dansk oversat til ’nedbrydende virksomhed’. Den foreliggende bog handler om samarbejdet på det politimæssige område, et samarbejde, som fra dansk side varetoges af Statsadvokaten for København og senere af Statsadvokaten for særlige Anliggender, og som vedvarede, indtil den danske regering ophørte med at fungere den 29. august 1943."Henrik Stevnsborg redegør i bogen for politiets rolle i årene op til, under og umiddelbart efter besættelsen i forhold til efterforskning af sabotage, spionage og nedbrydende virksomhed. I bogen beskrives, hvordan samarbejde lidt efter lidt blev til modarbejde og endeligt direkte modstand mod besættelsesmagten.Som den første forsker fik Henrik Stevnsborg adgang til politiets egne arkiver om besættelsestiden og kan således endelig kaste lys over et underbelyst kapitel af danmarkshistorien.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Professor og politihistoriker Henrik Stevnsborg tager os igennem Politiets Efterretningstjenestes historie og fortæller om de begivenheder, der førte til, at denne særlige enhed måtte oprettes. Efter anden verdenskrig blev det pludselig tydeligt, at der var brug for at oprette en tjeneste, der fungerede i det skjulte og skaffede beviser og efterretninger, som kunne hjælpe og styrke resten af politiet og sikkerhedstjenesternes arbejde.Teksten er en afskrift af den tale, Henrik Stevnsborg selv holdt til PET’s 60 års jubilæum d. 14. januar 2011.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

I år kan vi fejre 100-året for retsplejeloven. Dette markeres med denne bog, hvis 31 bidrag til fulde illustrerer, at retsplejeloven i 2019 – præcis som den var i 1919 – er en kodifikation af helt afgørende betydning for den danske retsorden. Dog er det i dag en meget anderledes lovbog, end den var i 1919. I årenes løb er bestemmelser blevet ændret eller ophavet, samtidig med at nye bestemmelser er kommet til. Retsplejeloven har siden 1919 vist sig at være et dynamisk dokument. Loven er fulgt med tiden, og som artiklerne i denne bog viser, er loven en kilde, der inspirerer til undersøgelser, der rækker lige fra historiske studier af lovens baggrund og til retspolitiske overvejelser vedrørende retsplejelovens fremtid – og alt derimellem. Bidragene i bogen er opdelt i fire kategorier: de historiske, de straffeprocessuelle, de civilprocessuelle og de blandede bidrag.

Magt, Krig og centralisering - Dansk Politi 1945 - 2007”…Under en fodboldkamp i Parken den 28. april 2005 mellem FC København og Malmö FF kom FCK foran 2-1 i 2. halvleg. De svenske tilskuere på Tribune D blev aggressive, og der opstod tumult på tilskuerrækkerne. Civilt politi greb ind og tildelte 25 tilskuere 50 slag med stav. Om det ene af disse slag skrev rigsadvokaten senere, at ”politiassistenten, mens han var optaget af en anden episode, i løbet af ganske kort tid og uden i tilstrækkeligt omfang at orientere sig om, hvem eller hvor han ramte, vendte sig rundt og svang sin stav med stor kraft oppe fra og ned, hvorved han ramte NN i hovedet. Hele situationen var ubestrideligt kaotisk. Alligevel burde politiassistenten ”have orienteret sig med henblik på at sikre sig, at betingelserne for anvendelsen af stav var til stede, og at anvendelsen i givet fald kunne ske i overensstemmelse med reglerne herom”. Rigsadvokaten fandt derfor slaget kritisabelt. Sagen er kendt som ”Parken-sagen”. Den er en påmindelse om, at politiet er en myndighed, der kan bruge fysisk magt for at få sine påbud og forbud efterlevet. Sagen er imidlertid også en påmindelse om, at der er grænser for politiets lovlige magtudøvelse″Denne bogs første del handler netop om politiet og magten. Bogens anden del skildrer rollefordelingen mellem politi og forsvar samt de øvrige aktorer i beredskabet under Den Kolde Krig. Og bogens tredje del afdækker den konfliktfyldte balancegang mellem et decentraliseret og et centraliseret politi. Tilsammen udgør bogens tre dele en lang beretning om politiets dramatiske udvikling fra et gammeldags ”politivæsen” i 1945 til ”virksomheden politiet” i 2007.Bogen bygger på politiets egne sager.

Europol er et EU-agentur med hjemsted i Haag. Europols hovedopgave er atstøtte EU’s medlemsstater i deres »bekæmpelse af grov kriminalitet, der berørerto eller flere medlemsstater, samt terrorisme og de former for kriminalitet,der skader en fælles interesse, som er omfattet af en EU-politik« (Lissabon-traktaten, artikel 88).Europols officielle navn er »Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde«. Tidligere bar Europol navnet »Den EuropæiskePolitienhed«, hvilket for så vidt var en mere retvisende betegnelse, eftersomEuropol lige siden sin start den 1. juli 1999 har været et centralt omdrejningspunkti politisamarbejdet i Europa – netop som en »politienhed«.

Europol er et EU-agentur med hjemsted i Haag. Europols hovedopgave er at støtte politiet i EU’s medlemsstater i deres bekæmpelse af grov kriminalitet. Eurojust, der ligeledes er et EU-agentur hjemmehørende i Haag, koordinerer efterforskning og retsforfølgning mellem EU-landenes myndigheder i forbindelse med bekæmpelsen af den grove kriminalitet.Danmark er på grund af retsforbeholdet hverken medlem af Europol eller Eurojust – men Danmark deltager ikke desto mindre i samarbejdet på særlige vilkår. Det retlige grundlag herfor er de aftaler, som Danmark har indgået med de to agenturer, og som kommenteres i denne bog.

"I dag har de fleste en ret præcis forestilling om, hvad begrebet ’politi’ dækker. Situationen var en anden i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang tænkte ingen på politiet som et organ eller et korps; et sådant fandtes dårligt nok. Politiet var snarere en funktion eller en opgave. Og opgaven var ambitiøs, for ’politi’ ville sige ’at holde statsorganismen i sin naturlige, uforstyrrede gang’."Professor Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til det 19. århundrede, hvor politiet endnu var en spirende og svært definerbar størrelse. Han fortæller om politiets rolle i samfundet, og om hvordan institutionen har udviklet sig gennem historien.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

Københavns politi har en lang og farverig historie. Henrik Stevnsborg tager os med tilbage til politienhedens oprettelse i 1793 og fortæller, hvorfor det netop nu var nødvendigt med et politi i hovedstaden. Artiklen giver et spændende indblik i Københavns politi- og retshistorie.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler og bøger om.

De smarte teknologier er overalt og har fået stigende opmærksomhed. I hverdagen møder vi digitale løsninger og intelligent teknologi som ”smart cities”, ”Big Data”, ”Machine Learning”, ”Artificial Intelligence” og ”The Internet of Things”.Rammerne for den smarte teknologi må sættes af en tilsvarende smart regulering. Det er netop samspillet mellem teknologi og regulering, der belyses i denne antologi.Bogen falder i to dele: først en mere generel del om regulering og databehandling samt robotter og konflikthåndtering. I bogens 2. del sættes der fokus på mere specifikke områder: medierne, politiet, grænsekontrollen samt sundheds- og energisektoren.De tolv forskellige bidrag illustrerer, hvorledes moderne teknologi og digital forvaltning baseret på forskellige former for kunstig intelligens udfordrer retten og kalder på smart regulering.