Bøger af Herman Bang

"Håbløse slægter" blev med sin seksuelle løssluppenhed og sit grå verdensbillede hurtigt erklæret en skandaleroman, der endda medførte en retssag mod forfatteren. Bogen følger den unge William Høg, som kommer fra en fin familie og har store forventninger til, hvad livet vil bringe ham. Verden er dog helt anderledes end de romantiske fortællinger, hans mor læste for ham, da han var barn. Mødet med den kvindelige seksualitet er skræmmende for den unge mand, og omkring sig ser han idealer og sæder forfalde side om side med hans håbløse slægt.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.I samarbejde med eReolen præsenterer Saga Egmont "Stærke stemmer" - en lydbogsserie af klassiske titler indlæst af de bedste stemmer. Her er det "Håbløse slægter" af Herman Bang indlæst af skuespiller og historiefortæller Vigga Bro.

Herman Bang (1857-1912) er én af de vigtigste moderne danske forfattere. Han er især kendt for sin impressionistiske skrivestil samt sin skildring af kvindelig seksualitet og kærlighed uden for ægteskabet. Hans forfatterskab tæller store romanklassikere som "Stuk" (1887) og "Håbløse Slægter" (1880) samt novellen "Ved Vejen" (1886).

Herman Bangs første impressionistiske roman, som tilmed blev hans første rigtige succes, da den udkom første gang i 1886. "Ved vejen" er måske Herman Bangs mest kendte og elskede værk, en ufuldbyrdet og trist kærlighedshistorie mellem Katinka Bai og Forvalter Huus. Det er et værk, der står stærkt i erindringen selv mange år efter den første læsning, og det er ikke mindst dét værk, der holder Herman Bangs navn i live blandt folk og fæ.

“Paria’er” er tre små fortællinger fra 1878, som Herman Bang (1857-1912) selv betegner som skitser. De udgives her for første gang. Fortællingerne er den unge Bangs første fuldendte forsøg i den skønlitterære genre og rummer beskrivelser af tre prostituerede.Historierne er et nysgerrigt og fascinerende indblik i de letlevende kvinders hverdag samt en sentimental indføling i deres inderste, hvor de viser sig at have et hjerte af guld. Fortællingerne afslører en ukendt side af Herman Bangs forfatterskab og peger frem mod tragiske temaer i det senere forfatterskab.“Paria’er” udgives med indledning af litteraturforskeren Dag Heede.

"Den store novelle Les Quatre Diables eller De fire Djævle fra 1890 er en feberhed fortælling om ulykkelig kærlighed og en jaloux kvinde, der langsomt ædes op af et vanvittigt had. Men vanviddet griber ikke bare den stakkels kvinde, også fortælleren synes at blive opslugt af hadet og hævntørsten. Dette er ikke bare Herman Bangs sidste excentriske novelle, men også den mest excentriske. Det er historien om fire cirkusakrobater, der arbejder under navnet Les Quatre Diables. Akrobaten Fritz, en af de fire djævle, får et forhold til en gådefuld overklassekvinde, der kommer aften efter aften til de fire djævles forestilling. Denne rovdyrslignende femme fatale-figur suger kraften ud af Fritz, og han bliver mere og mere ødelagt af deres forhold. Fra sidelinjen ser akrobatpigen Aimée sin elskede Fritz gå til grunde. Hun er hemmeligt forelsket i Fritz, og også hun bliver fortæret af had og sit eget ødelæggende begær. Det bizarre miljø og den tragiske fortælling om jalousiens ødelæggende væsen gjorde Les Quatre Diables til en af Herman Bangs mest elskede noveller. Denne fascinerende cirkusverden er skildret med en nerve og indlevelse, der sammen med den lumske bang'ske fortæller skaber en gådefuld stemning. Undergangsstemningen ulmer under overfladen fra novellens første sider, og læseren bliver langsomt spundet ind i fortællingens net af jalousi, hævn og det vanvid, der griber Aimée." - Theis Vallø Madsen, Litteratursiden

Herman Bangs "Stuk" fra 1887 handler om 1880'ernes København og er vores første storbyroman. I centrum står det nybyggede Victoriateater og dets omtumlede skæbne. En strålende begyndelse under en højkonjunktur afløses af stigende problemer, da konjunkturerne vender. Omkring teatret grupperes hen ved hundrede personer, hvis livsskæbner på forskellig måde afspejler teatrets udvikling. Det er mennesker, der lever og ånder i storbyens atmosfære, og som er i tæt berøring med dens forlystelsesliv, medier og modeforretninger. Med titlen signalerer Bang en indre tomhed bag det strålende ydre, men romanen er samtidig et vidtgående kunstnerisk eksperiment, der søger at indfange såvel storbyens mylder, forlystelsesindustri og medier som sjælelivet, erotikken og livsformerne. Med et på én gang lidenskabeligt og analytisk blik skildrer Bang udvekslingen mellem økonomi, erotik og menneskelige relationer i et samfund og en by under drastisk forvandling. Romanen har derved kunnet fungere som spejl for senere generationer og kan det måske ikke mindst i dag, hvor et nyt København atter er i færd med at rejse sig, og hvor de områder, romanen vier sin særlige opmærksomhed, som aldrig før er i fokus. - Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

"Haabløse Slægter" (1880) er den 23-årige Herman Bangs debutroman. Romanen er en delvis selvbiografi. Alle de kendte begivenheder i Herman Bangs liv er centrale i romanen: moderens tidlige død, faderens kollaps, kostskolen, teaterdrømmens forlis, flanørlivet. Han gør rede for sit følelsesliv, koste hvad det vil. Romanen vakte skandale med sin skildring af en moden kvinde, der forfører den unge hovedperson. Den blev beslaglagt af politiet og af Højesteret stemplet som utilstedelig. Bang vendte 1884 og 1905 tilbage til sin roman og foretog ændringer med udeladelse af de forbudte passager. Den her foreliggende tekst er den oprindelige fra 1880.

Herregården Ludvigsbakke og Kommunehospitalet i København er kulisser for den unge sygeplejerske Ida Brandts forelskelse i Karl Von Eichbaum. I knivskarpe replikker, toneleje og bevægelser skildres borgerskabets diskrete charme, samfundets sociale lag og enlige kvinders vilkår i 1890erne ... Ikke for ingenting er Herman Bang blevet kaldt forfatternes forfatter. Ingen steder forklarer eller beskriver han det, der sker. Herman Bang viser det gennem bevægelser, blik, toneleje og replikker. Det er ondt, og det gør ondt - langt ind i sjælen. - Anny Skov Madsen, Litteratursiden

"Liv og død" rummer fortællingerne "Om Lykken", "Om Elskov" og "Om dem der skal dø". De handler om erotisk besættelse hos mennesker, der vælger blindt at følge deres drifter.

Novellesamlingen indeholder nogle af Herman Bangs mest kendte fortællinger. Ligesom i dele af sit øvrige forfatterskab skrildrer han nogle af samfundets stille eksistenser, og alle novellerne tematiserer på forskellig vis forholdet mellem kønnene samt kvinders muligheder for at have et kunstnerisk virke. Herman Bang (1857-1912) er én af de vigtigste moderne danske forfattere. Han er især kendt for sin impressionistiske skrivestil samt sin skildring af kvindelig seksualitet og kærlighed uden for ægteskabet. Hans forfatterskab tæller store romanklassikere som" Stuk" (1887) og "Haabløse Slægter" (1880) samt novellen "Ved Vejen" (1886).

Bang var 47 år, da han skrev disse 21 artikler, hvoraf kun to tidligere har været udgivet i bogform. Artikelserien, som han skrev til avisen København i 1904, giver et bredt billede af Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Det gennemgående tema er forholdet mellem København og provinsen, og ad den vej får vi Bangs refleksioner over den mentale tilstand og det daglige liv i byer som Århus, Vejle, Silkeborg, Ribe, Svendborg og Odense. Udgivet af Ulrik Lehrmann. Illustreret.

Ved sommertid invaderer badelystne bymennesker Brasens Hotel i en lille jysk by. "En af dansk litteraturs store bedrifter, en lille nærgående beskrivelse af, hvordan en hverdag, der er lutter tomgang og søvnighed, transformeres til noget, der ligner et mareridt." - Berlingske Tidende.

Delvis selvbiografisk roman om en ung mand, der føler, at han er det sidste skud på en degenereret slægts stamme. Første bind i en række nye udgaver af Herman Bangs romanhovedværker i anledning af 150-året for forfatterens fødsel.

Novellesamlingen "Stille eksistenser" udkom i 1886 og indeholdt oprindelig fire noveller, hvoraf den ene, "Ved vejen", har et omfang som en almindelig roman og allerede samme år også udkom som selvstændig bog. "Ved vejen" foreligger også som e-bog og er derfor ikke med i dette udvalg, der omfatter de tre noveller "Min gamle kammerat", "Enkens søn" og "Hendes højhed". Det aristokratiske miljø i "Hendes højhed" er efter Bangs mening beslægtet med cirkus- og artistmiljøerne i "Excentriske noveller". Fyrsterne lever ligesom artister, virtuoser og tjenere af at fornøje publikum.

Men den stolte arv fremtræder som en arvelig belastning. Hvad forfædrene præsterede i virkeligheden, vil William præstere på scenen, men kommer til kort som skuespiller.I skildringen af heltens barndom byggede Herman Bang på sine egne barndomsoplevelser: Utrygheden ved faderen, hvis manio-depressive psykose længst muligt søges skjult for omverdenen, og en desto stærkere binding til moderen, hvis død af tuberkulose giver William (som den gav Bang) et ulægeligt sår. Hans moderbinding får ham til at falde for meget ældre kvinder; skildringen af et sådant forhold vakte anstød og gav anledning til tiltale og dom for pornografi.***Da "Håbløse slægter" ved Højesteret var dømt usædelig, blev restoplaget beslaglagt. I 1884 udgav Bang en revideret udgave, der kunne passere gennem censuren. I 1905 udkom en tredje udgave med nyt forord af forfatteren.Det er i reglen den reviderede udgave, der er blevet genoptrykt.Den foreliggende e-bogsudgave er den oprindelige, beslaglagte udgave fra 1880.

Ludvigsbakke (1896) foregår på et københavnsk hospital, men handler ligesom Tine om kvindernes erfaringer med det patriarkalske samfunds opløsning. Hovedpersonen Ida Brandt har som Tine pietetsfølelse over for de romantisk-patriarkalske traditioner, som hun husker fra sin barndom på herregården Ludvigsbakke. Romanen handler om hendes kærlighed til Karl von Eichbaum, hvis far ejede gården, mens hun var datter af forvalteren. Nu er deres økonomiske situation byttet om. Karls familie har mistet sine penge, mens Ida har modtaget en større arv. Hun arbejder som sygeplejerske sammen med moderne kvinder, der vil stifte en fagforening og er seksuelt frigjorte, men hun elsker den karakterløse Karl, fordi han repræsenterer barndommens lykkelige tid og med sin veghed appellerer til hendes romantisk formede kvindelighed. Mens Berg var et værdigt objekt for Tines kærlighed, er Karl et aldeles degraderet vedhæng til sin mors planer for familiens genopretning. Da datteren af den smørgrosserer, som har købt Ludvigsbakke, viser ham planerne for en ny hovedbygning, som skal erstatte den gamle, lader han moderen skubbe Ida tilbage på forvalterdatterens plads for i stedet at vælge den rigere pige.(Dansk Litteraturs Historie)

En humoristisk, satirisk og lidt ondskabsfuld skildring af en lille kystby i Vendsyssel i slutningen af 1800-tallet. Fra den dag de badelystne bymennesker ankommer til byen ... Hele romanen er centreret omkring Brasens hotel i den lille by. Og de centrale skikkelser for handlingen er værtsparret hr. og især fru Brasen.Da historien begynder, er der endnu ikke dukket nogen sommergæster op. Fru Brasen går alle rum igennem og forsøger at sikre sig, at alt er parat. Hr. Brasen vogter den tomme pengekasse, og parret skylder penge overalt i byen. Det er tilsyneladende almindelig kendt, at Brasens skylder, og nogen godter sig mere end andre over det.Men pludselig kommer der ”Køretøjer fra Sønder”, og alt bliver kaos. Hr. og fru Brasen løber forvirrede rundt og råber og skriger af hinanden og deres ansatte. Men endelig får sommergæsterne deres værelser, og fru Brasen går nervøst og febrilsk i gang med aftensmaden.Det lykkes at stable en middag på benene. Senere på aftenen underholder en kendt sanger, der er blandt gæsterne, og der bliver danset. Da fru Brasen træt falder om i sin seng, hører hun allerede hanen gale i gården.(Pernille Lisborg på Litteratursiden)Romanen er skrevet let og humoristisk, og Herman Bang skildrer tydeligt tidens klasseskel. Både de tilrejsende velhavende sommergæster over for Brasens ”tomme kasse”. Og også klasseskellene i den lille by skildres rigtigt godt; konsulen, lægen, apotekeren, og over for dem bønder, fiskere og tjenestefolk.

På hofjægermesterens gods er alle parate til at køre til påskebal på et andet gods. Uheldigvis bliver det snevejr - forrygende snestorm - men afsted vil man. Man kommer ikke langt - og hvad så-?Denne fortælling er endnu et eksempel på Bangs mærkværdige fortællemåde - en stil som det endogså kan være vanskeligt at kapere i vor ellers så "moderne" tid.

Stuk (1887) af Herman Bang

For første gang er her samlet alle Bangs noveller fra bl.a. Udvalgte Fortællinger, Præster, Tunge Melodier, Stille Eksistenser, Under Aaget, Ekscentriske Noveller, Liv og Død, Ravnene og Sælsomme Fortællinger.

"Håblæse slægter" blev med sin seksuelle løssluppenhed og sit grå verdensbillede hurtigt erklæret en skandaleroman, der endda medførte en retssag mod forfatteren. Bogen følger den unge William Høg, som kommer fra en fin familie og har store forventninger til, hvad livet vil bringe ham. Verden er dog helt anderledes end de romantiske fortællinger, hans mor læste for ham, da han var barn. Mødet med den kvindelige seksualitet er skræmmende for den unge mand, og omkring sig ser han idealer og sæder forfalde side om side med hans håbløse slægt.

Herregården Ludvigsbakke og Kommunehospitalet i København er kulisser for den unge sygeplejerske Ida Brandts forelskelse i Karl Von Eicbaum. I knivskarpe replikker, toneleje og bevægelser skildres borgerskabets diskrete charme, samfundets sociale lag og enlige kvinders vilkår i 1890‘erne.

Den historiske baggrund for Herman Bangs klassiske roman Tine er krigen i 1864, ikke ved fronten men ude i landet hvor den berører de fleste. Men først og fremmest handler Tine om et kærlighedsforhold, som opstår på grund af krigen, og som krigen bestemmer forløbet af."Som en fin og lysende tråd slynger historien om Tines elskov sig gennem mørke skildringer af al den uro, nød og jammer, krigen bringer over hendes fødeø, Als."- Gustav Esmann

Herman Bangs roman "Stuk" beskriver København i 1880’erne, hvor alt, som titlen antyder, er overflade, humbug og forfald. Herman Bang (1857-1912) var dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag Det moderne gennembrud i dansk litteratur.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

"Fra i dag fejrer København en sommer i fester. Den nordiske udstilling vil være deres midtpunkt. Til minde om én af Danmarks største nationale begivenheder – en hel stands frigørelse ved stavnsbåndets løsning fra bonden – skal "Nordisk Kunst- og Industriudstilling i København" give sit mægtige billede af alt kulturliv i Norden. Og dette billede vil leve. Ikke de døde genstande, arbejdets færdige frugt, alene vil udstillingen vise. Hvad den giver er nordisk arbejdsliv i drift og dens mål er en levende gengivelse af kulturliv i Norden."I skønne vendinger og med stor kærlighed til byen fortæller Herman Bang om Danmarks hovedstad, København, i slutningen af 1800-tallet. Anledningen er den nordiske kunst- og industriudstilling, der skal finde sted i byen og fremvise alt det bedste og nyeste fra Nordens kulturliv og industrielle fremskridt.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

Herman Joachim Bang (1857/1912) war ein dänischer Schriftsteller und Journalist. Aus dem Buch: "Tage der Kindheit, euch will ich zurückrufen, Zeiten ohne Schuld, freundliche Zeiten, eurer will ich gern gedenken. Meiner Mutter leichte Schritte werden durch helle Stuben klingen, und Menschen, die jetzt unter der Last des Lebens ergraut sind, werden lachen wie einst, als sie ihr Schicksal nicht kannten. Die Toten sollen wieder mit sanften Stimmen reden, und alte Lieder werden sich in den Chor der Erinnerungen mischen..."