Bøger af Hermann Ungar

Læreren Josef Blau kommer, modsat de velhavende drenge, han underviser, fra små kår. Klasseskellet giver ham en overvældende følelse af mindreværd. Han har blikket stift rettet mod eleverne, når han træder ind i klasseværelset efter en nøje indstuderet rute. Han mærker, hvordan eleverne holder øje med ham fra alle sider, hvordan de afventer hans mindste fejltrin. Den mindste forstyrrelse af klasseværelsets orden vil føre til altings undergang. For at opretholde ordenen og afværge elevernes (forestillede eller virkelige?) planer om hans ødelæggelse møder Josef Blau klassen med streng disciplin.Men det er ikke nemt at afværge undergangen, når man ikke blot plages af eleverne, men også af en veksel, en hedonistisk og forgældet onkel, en kraftstruttende og indsmigrende kollega og en konspirerende barndomsven, der hader én. Og ikke mindst er der frygten for at miste sin alt for smukke kone samt en grundangst for at overføre sine synder til det barn, man venter. For i Josef Blaus paranoide verden hænger alt sammen, en dømmende, gammeltestamentlig Gud fører alle hans fejltrin til protokols, og selv antydningen af et fejltrin kan føre til katastrofen.Hermann Ungars anden roman Klassen (1927) er en usædvanlig skoleroman, hvor læreren og ikke eleverne er i centrum. Det er et psykologisk portræt af en hæmmet og isoleret mand, der lider af tvangstanker og forfølgelsesvanvid, og som bliver sadist af nødværge. Og som Ungars første roman, De lemlæstede (1922, da. 2016), er det en roman, hvor en nærmest pervers fornedrelseslogik blander sig med grotesk komik i et persongalleri bestående af neurotikere, manipulatorer og fedladne levemænd.Hermann Ungar (1893-1929), tysksproget tjekkoslovakisk forfatter, dramatiker og diplomat. Hans komiske og groteske forfatterskab er befolket af mennesker med tvangstanker, paranoia og perversioner, hvis velordnede tilværelser afspores på grusomste vis. Ungar, der var en anerkendt forfatter i sin samtid, blev glemt efter sin død, men er de seneste årtier blevet genopdaget og oversat til flere sprog. På dansk er tidligere kommet De lemlæstede (2016).

Hermann Ungar: Die Verstümmelten. Roman Edition Holzinger. Taschenbuch Berliner Ausgabe, 2018 Durchgesehener Neusatz bearbeitet und eingerichtet von Michael Holzinger Erstdruck: Berlin, Ernst Rowohlt Verlag, 1923 Herausgeber der Reihe: Michael Holzinger Reihengestaltung: Viktor Harvion Umschlaggestaltung unter Verwendung des Bildes: Odilon Redon, Nach der Hinrichtung, 1877 Gesetzt aus der Minion Pro, 11 pt.

Mit tiefer Anteilnahme erzählt Ungar in seiner letzten großen Prosaarbeit von dem Lebenskampf des Lehrers Josef Blau, der sich in seiner täglichen Arbeit mit den Kindern wohlhabender und einflussreicher Bürger der Stadt auseinandersetzen muss. Der soziale Rangunterschied zwischen Lehrer und Lernenden, der durch das Katheder nicht aufgehoben wird, gefährdet nicht nur Blaus pädagogische Autorität. Der bedrängte und verhöhnte Schulmann fühlt sich auch in seiner menschlichen Würde verletzt und führt mit seiner Familie einen verzweifelten Kampf, um den Teufelskreis eines von Angst und Gehorsam bestimmten Ordnungssystems zu durchbrechen. Mit der Figur Blaus und der seines Gegenspielers Modliziki sind Ungar überzeugende psychologische Studien gelungen, in denen die bürgerliche Moral als Farce entlarvt wird. Der Ausgang dieses Ringens - Blau weicht seiner Verantwortung nicht aus - ist auch als ein Gleichnis auf den sich stets gegen sein "Verhängnis" auflehenenden Menschen zu lesen.

Franz Polzer arbeitet seit 17 Jahren in einer Bank. Sein Tag ist klar geregelt und bestimmt von sich wiederholenden Tätigkeiten des alltäglichen Lebens - ein einfaches, unaufgeregtes, bescheidenes Leben. Eines Abends beim Essen fängt alles an. An diesem Abend wird eine Kette von Ereignissen losgetreten, welche Menschen unterschiedlicher Gesellschaftskreise zu einander führt und sie verwickelt. Am Ende scheint kein Entwirren mehr möglich und die Protagonisten des Romans bewegen sich langsam auf einen Abgrund zu.

Boys & Murderers is the first collection of novellas and stories in English translation from Hermann Ungar, author of the highly-acclaimed novel The Maimed. A writer of unique talent whose life was prematurely ended by illness, he was much admired by Thomas Mann, who prefaces this volume, and known as the "Moravian Dostoevsky" for his analysis of the human psyche. In fiction that is often grotesque and comical, Ungar explores the depravities of the heart and delusions of the mind. Taking Prague as well as his hometown of Boskovice for his settings, he can be located in that illustrious tradition of both Prague German writers (he was associated with Max Brod in the Prague Circle) and Jewish writers of the Austro-Hungarian Empire, such as Joseph Roth. Forgotten for decades, Ungar's work has experienced a renaissance over the past years with translations appearing in a number of languages and new editions appearing in German, which has placed among the greats of 20th-century European literature.

Der Roman "e;Die Klasse"e; von 1927 ist eine drastische und verstorende Schilderung der Padagogik zwischen wilheminischem Zeitalter und Nationalsozialismus. Ungars Hauptfigur ist ein psychisch labiler Lehrer, der - von Verfolgungswahn getrieben - seine Schuler als naturliche Feinde ansieht. Nur in der autoritaren und tyrannischen Ausubung von Macht, meint er einen Ausweg zu finden. Als einer seiner Schuler schlielich Selbstmord begeht, nimmt die Katastrophe seinen Lauf... Hermann Ungar (1893-1929) wurde im heutigen Tschechien geboren und gehrte zum Prager Kreis um Franz Kafka und Max Brod. Nach einer Ttigkeit als Rechtsanwalt wurde er nach dem Ende des 1. Weltkrieges Theaterregisseur und Schriftsteller. Mit nur 36 Jahren verstarb Ungar 1929 an einem Blinddarmdurchbruch.

Das Hauptwerk voller Schrecken und Extreme des weitestgehend unbekannten Zeitgenossen Franz Kafkas: Im Zentrum des Romans steht der Bankangestellte Franz Polzer, der kaum sein Leben ertragt. Er geht mit einer fatalistischen Einstellung mehr schlecht als recht durchs Leben und klammert sich an seinen fest durchstrukturierten Tagesablauf. Die zerstorerische Beziehung zu seiner Hauswirtin, die seine komplizierte Sexualitat und Neurosen ausnutzt, verschlimmert noch die Ausweglosigkeit seiner Lage...-

… en frygtelig bog, et seksualhelvede, fuld af smuds, forbrydelser og den dybeste melankoli – en monoman vildfarelse, om man vil, men ikke desto mindre en vildfarelse med et inderligt rent kunstnerisk særpræg, som man må håbe vil modnes til et mindre ensidigt tvangsbetonet syn på og billede af livet og menneskeheden. –Thomas MannDenne Hermann Ungar har en frygtelig forkærlighed for – ja, hvad skal man sige – for dårlig luft, for sjælens miasmer, for det hengemte, svedige og urene, og hans hensynsløshed mod svage eller sentimentale nerver grænser til det perverse. –Stefan ZweigUngars roman er en psykoseksuel og socialpolitisk Worstward ho!, hvor kun én ting er sikkert fra begyndelsen: at det hele går lige lukt i lokummet. Som om spørgsmålet, den stiller, er: Kan man synke lavere? For derefter at gå i gang med at vise, at det kan man! –Stig Sæterbakken Franz Polzer lever i evig angst for det uventede, men det uventede er ikke til at holde væk – tværtimod lader det til at trænge ind på livet af ham med en uhyggelig stædighed. Dette er den sadistiske mekanisme, der styrer begivenhederne i Hermann Ungars roman De lemlæstede (1922), et overset hovedværk i sidste århundredes europæiske litteratur, som nu foreligger på dansk for første gang.Polzer arbejder som bankfunktionær og lejer et værelse hos enken Klara Porges. Efter adskillige stillestående år, som Polzer ikke har tilbragt med stort andet end at opbygge en sygelig ordenssans, ønsker enken sig pludselig en mere fremtrædende rolle i hans liv. Endnu værre bliver det, da Polzers barndomsven, den rige Franz Fanta, beslutter sig for at flytte ind hos ham i Porges' lejlighed. Fanta lider af en mystisk sygdom, der æder ham op indefra. Ud over enkens tilnærmelser og Fantas paranoia skal Polzer nu også trækkes med vennens plejer, Sonntag, en religiøs fanatiker og tidligere slagter, hvis sparsomme ejendele tæller en gammel slagtekniv og et forklæde med indtørret kalveblod.De lemlæstede er en klaustrofobisk roman, hvor tragik og komik behandles med samme distancerede stil. Til trods for det nøgterne sprog står romanen som et udtryk for en særegen overskridelsesæstetik, et katalog over paranoia, perversitet, fornedrelse, religiøst vanvid og fysiske og mentale lemlæstelser. Det er ingen tilfældighed, at romanen har gjort så stort et indtryk på forfattere som Thomas Mann, Stefan Zweig og senere den norske forfatter Stig Sæterbakken. Hermann Ungar (1893-1929) var tysksproget forfatter og dramatiker af mæhrisk-jødisk afstamning. Hans egenartede, både komiske og groteske forfatterskab kredser om velordnede tilværelser, der afspores på grusomste vis og ender i angst, perversion og fornedrelse. I sin levetid blev han kaldt 1920’ernes vigtigste forfatter og nævnt i samme åndedrag som Franz Kafka; efter sin død forsvandt han i glemslen. Hans bøger er i de seneste tredive år blevet genopdaget og oversat til adskillige sprog.

Hermann Ungar (1893- 1929) war ein mährisch-jüdischer Schriftsteller. Ungar galt als Einzelgänger des Prager Kreises um Franz Kafka, Ernst Weiß und Max Brod. Aus dem Buch: "Polzer hatte das Bild noch von seiner Mutter erhalten. Einmal war der Heilige im Zimmer der Mutter gehangen, zwischen anderen farbigen Heiligenbildern. Polzers Mutter war eine fromme Frau gewesen. Täglich hatte sie Öl in die Lampe gegossen, die zu Füßen des Heilands auf der dunklen Treppe hing und Tag und Nacht flackernd brannte. Sie nahm ihn auch in die Kirche mit. Franz Polzer erinnerte sich seiner ersten Kirchenbesuche gut. Er kniete neben der Mutter unter den großen dunklen Bildern, von angstvollen Vorstellungen bewegt. Er fürchtete die blutenden Gestalten der Märtyrer und vermochte doch den Blick nicht von ihnen zu wenden. Sie waren halbbekleidet, ihr Fleisch war rot bemalt und ihr Antlitz leidensverzerrt nach oben gewendet. Polzer verließ die Kirche bedrückt von Vorstellungen von Sünden und Martern und geängstet von dem Gedanken, das Heilige verletzt zu haben. Er stellte seine regelmäßigen Kirchenbesuche erst ein, als er mit Karl Fanta zusammenzog. Von nun an besuchte er die Kirche nur selten und heimlich."