Bøger af Ida Willig

Medierne omtales ofte som den fjerde statsmagt: en kulegravende, demo­kratisk institution, der holder politikere og magthavere under opsyn.Men relationen mellem politik, medier og samfund er i praksis mere kompleks. Medierne ansporer magthaverne til at holde sig på måtten; men politikere, interesseorganisationer og andre magtfulde institutioner søger samtidig i høj grad at styre mediedagsordenen. Desuden er medie­dækningen præget af, hvad der falder i offentlighedens smag. Endelig er spørgsmålet, hvad vi overhovedet forstår ved en medieoffentlighed i en virkelighed præget af sociale medier, hvor privatpersoner i vidt omfang genererer medieindholdet og kommunikerer om politik og samfundsfor­hold på nye måder.Medier politik og samfund giver en indføring i mediernes samfundsmæs­sige betydning igennem i en række nedslag: Det danske mediesystem Medialiseringen af politik og samfund Demokrati og offentlighed Partierne og medierne Nyhedsdækning og politik Valgkampe og medier Framing og politisk holdningsdannelse Politisk deltagelse og viden Interesseorganisationer og medier Politisk aktivisme Politiske skandaler Nye medier og offentlighedRedigeret af Thomas Olesen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Brugen af kvalitative metoder inden for sociologien og beslægtede fag har i løbet af de sidste ti år gennemgået en markant udvikling. Strømninger som konstruktivisme og interaktionisme, der fremstiller sandhed og mening som sociale konstruktioner, stiller forskeren over for nye udfordringer. Nye spørgsmål trænger sig på:· Hvordan påvirker intervieweren de svar, han eller hun får?· Hvilke muligheder og begrænsninger giver det interaktionistiske perspektiv på observationsstudier?· Hvilke konsekvenser får det, at et dokument ikke anskues som noget []i sig selv[], men først får betydning, når det indgår i en social situation?[]Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv[] undersøger, hvad det betyder, når forskeren selv bliver en medspiller i meningsproduktionen, og den virkelighed, der skal beskrives, ikke længere er et stabilt fænomen.Antologien retter sig mod studerende og undervisere på universiteter og andre højere læreanstalter. Margaretha Järvinen er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og Socialforskningsinstituttet. Nanna Mik-Meyer er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

Hvorfor bliver nogle begivenheder til nyheder? Og hvilke nyhedsværdier hersker på danske redaktioner? Bag nyhederne er en sociologisk undersøgelse af dansk nyhedskultur, som giver et sjældent indblik i hverdagens journalistiske praksis. Bogens kvalitative analyser tegner et billede af en journalistisk professionskultur, hvor udvælgelse, prioritering og vinkling af nyheder ofte er præget af interne spil om anerkendelse og prestige imellem journalisterne - en kultur hvor idealet er den selvstændige, dagsordensættende solohistorie, der er et resultat af et tålmodigt gravearbejde. Det er dog samtidig en kultur, hvor hverdagen kendetegnes ved et højt produktionspres og korte deadlines, der producerer en stadig strøm af egenhistorier: forskellige aftapninger og vinkler på baggrund af en fælles mediedagsorden.Ved siden af de fem journalistiske nyhedskriterier foreslår Ida Schultz således et sjette og tavst nyhedskriterium: eksklusivitetskriteriet, der beskriver, hvordan historier og vinkler til stadighed måles på det journalistiske solo-barometer.Bogen anbefales til alle, der interesserer sig for massemedier, kommunikation og journalistik, og som ønsker et indblik i den professionelle kultur og i de herskende værdier bag om nyhederne.

Sociologiens problemer – en grundbog leverer en pædagogisk indføring i sociologien og samfundets mest betydningsfulde problemfelter.Hvert kapitel tager fat i en central sociologisk problematik og udfolder herfra et overblik over de mest betydningsfulde teoriskoler og begreber, de definerende historiske og aktuelle udviklinger på området og de mest skelsættende empiriske studier og indsigter. Alt sammen med afsæt i danske samfundserfaringer og med udblik til den øvrige, globale verden. Bogen giver derfor anledning til at åbne vores forståelse af samfundet og dets problemer og udfordringer på nye og sociologisk kvalificerede måder.Mens der på dansk findes en række bøger, der introducerer til centrale sociologiske teorier og metoder, sætter denne grundbog sociologiens problemer i centrum såvel teoretisk som empirisk.Bogens bidragsydere udgøres af en vifte af kompetente sociologiske forskere fra hele landets universiteter og forskningsmiljøer. Bogen er redigeret af lektor i sociologi Anders Blok og af lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen.

Der er kontrollerede tal for læsere, seere og lyttere, der er årsregnskaber. Men en dækkende opgørelse over indholdet i medierne er ikke lavet siden 1999. Også dengang var det under anførsel af Anker Brink Lund. Internet og gratisaviser har siden da skabt nye vilkår for den journalistiske fødekæde, så hvordan ser det ud i dag? Hvordan bliver nyheder til, og hvem låner fra hvem med og uden citat?

Klassisk og moderne medieteori er den første samlede danske fremstilling af medieteoriens centrale retninger, skoler og paradigmer. Behovet for en dansksproget grundbog om medieteori er blevet udtalt i takt med medie- og kommunikationsvidenskabens vækst i Danmark siden 1980’erne og interessen for mediernes rolle i tilstødende videnskaber.Medier udgør en central del af den moderne tilværelse og det moderne samfundsliv. Det gælder alt fra politik, kultur og religion til arbejde, fritid og forbrug. Bogen søger at udbrede kendskabet til førende teorier om medier og kommunikation. Desuden viser den, hvordan vores medieteoretiske forståelse har ændret sig i takt med forandringer i det medie- og informationsteknologiske landskab.Bogen tilbyder en historisk oversigt over medieteoriens fremkomst og udvikling. Tidsmæssigt griber bogen tilbage til det 20. århundredes begyndelse, hvor de første medieteoretiske betragtninger blev formuleret. Derpå følger en gennemgang af efterkrigstidens mere systematiske udvikling af medieteorien. Bogen slutter med en række teorier, der sætter forståelsesrammer for de ændringer, som de sidste års medieteknologiske udvikling – og i særdeleshed de digitale medier – afstedkommer for relationerne mellem medier, mennesker og samfund.Bogen er opbygget kronologisk og består af tre dele: ”Klassisk medie- og kommunikationsteori”, ”Nyere medieteori” og ”Forandringer af medier og kommunikation”. De enkelte kapitler præsenterer periodens centrale teorier og afsluttes med en oversigt over nøglebegreber.

Nyhedsmediernes dagsorden er stadig udgangspunkt for den demokratiske samtale i Danmark. Denne dagsorden består af en begrænset mængde af fælleshistorier, som går igen på tværs af medieplatforme. Så langt er journalister, politikere og borgere enige, som det fremgår af en af bogens mange nye analyser. Men hvilken dagsorden er det så, som nyhedsmedierne er med til at sætte? Her går bogen i dybden med nogle af de stofområder, som normalt får mindre opmærksomhed fra forskningens side, fx sportsjournalistik og kendisjournalistik.Hvordan nyhedsmedierne beskriver forskellige komplekse problemstillinger som finanskrisen og flygtninge/indvandrere er også fokus for analyser, der atter kan fremhæve nyhedsmediernes tendens til at skildre kompleksitet som klokkeklare forskelle mellem dem og os. Men der er også sprækker i den fælles dagorden. Borgerne prioriterer til en vis grad andre historier end journalister og politikere, ligesom der kan spores forskelle i de tre gruppers syn på journalister og nyhedsmediernes rolle. Dertil kommer, at sociale medier giver nye muligheder for at beskæftige sig med andre dagsordner eller kommentere aktivt på de historier, som nyhedsmedierne vælger at dele på de nye platforme. Den fælles dagsorden og alle de andre er den tredje bog, der baserer sig på analyser af medieindhold m.m. i nyhedsugen, uge 46. Bogen er skrevet af en lang række forskere fra journalistik og kommunikation på RUC og kombinerer analyser af medieindhold på tværs af nyhedsmedier og sociale medier med surveyanalyser af både journalister, politikere og mediebrugere.