Bøger af Immanuel Kant

Grundlæggelse af sædernes metafysik udkom første gang på dansk i 1993. Bogen foreligger i en ny oversættelse af Tom Bøgeskov, som også har skrevet et introducerende forord.Ifølge Immanuel Kant (1724-1804) var en af den praktiske filosofis vigtigste opgaver at godtgøre fornuften som kilde til almengyldige og nødvendige love for frie menneskelige handlinger. Det er denne opgave, Kant forsøger at løse med Grundlæggelse af sædernes metafysik (1785), hvor "metafysik" ikke refererer til den klassiske ontologiske disciplin, men til en erkendelse a priori, der er renset for alt empirisk og alene bygger på begreber. Hovedresultatet af denne "sædernes metafysik" blev det øverste princip for al moralitet, moral- eller sædeloven: det kategoriske imperativ.

Offers a framework upon which the whole of modern philosophy is based. This book presents an investigation into the nature of human reason, its knowledge and illusions. It brings together the two opposing schools of philosophy: rationalism, which grounds our knowledge in reason, and empiricism, which traces our knowledge to experience.

Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål. I oplysningstiden frigjorde pædagogikken sig mere og mere fra religionen, og mennesket blev forstået som et væsen, der ved egen kraft kunne forme sig selv og sin verden. Opdragelse og undervisning rykkede nu ind i samfundslivets brændpunkt. Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål, men i ingen af hans filosofiske hovedværker findes en systematisk behandling af opdragelsen. Om pædagogik bygger på hans forelæsninger i 1770´erne og 80´erne og er et kildeskrift til forståelse af perioden. Her antræffes filosoffen i børnekammeret med gode råd til store og små, men også teoretikeren, der med sit værk indvarslede en ny tidsalder.

Nyoversættelse af et af Kants sene værker, der i en humoristisk og satirisk tone vidner om et levende engagement i samtiden (1790'erne) - en tid der har slående lighedspunkter med i dag, hvorfor bogen er en kostbar nøgle til forståelse af vor egen tids begivenheder.

This is a reproduction of a book published before 1923. This book may have occasional imperfections such as missing or blurred pages, poor pictures, errant marks, etc. that were either part of the original artifact, or were introduced by the scanning process. We believe this work is culturally important, and despite the imperfections, have elected to bring it back into print as part of our continuing commitment to the preservation of printed works worldwide. We appreciate your understanding of the imperfections in the preservation process, and hope you enjoy this valuable book. ++++ The below data was compiled from various identification fields in the bibliographic record of this title. This data is provided as an additional tool in helping to ensure edition identification: ++++ Immanuel Kants Logik [ed. By G.B. JAsche.]. Neueste Ausg Immanuel Kant Gottlob Benjamin JAsche

”Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed.” Sådan skrev den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) for over 200 år siden. I denne tekst opfordrer Kant os til at træde ud af ignorancen og påtage os ansvaret for vores egen dannelse. Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning? kan læses som en opfordring, en tale til ungdommen, en slags hjælpende hånd til dem, der ikke synes, det er let at finde ud af, hvad man skal bruge alle verdens informationer til, bare fordi de altid er ved hånden.Ph.d. og lektor i etik og religionsfrihed Pia Søltoft har skrevet efterord. Bogen er oversat af Kurt Jensen (rettet og revideret til andenudgaven af Carsten Fogh Nielsen).Bogen udkommer i serien ATLAS & Gyldendals Småskrifter, der er evigtgyldige tanker i lommeformat – litterære essays, politiske brandtaler og uddrag af værker, der gennem tiden har været skelsættende for, hvordan vi har indrettet vores samfund, og for de måder, hvorpå vi tænker om os selv som mennesker.

Immanuel Kant var, som alle gode filosoffer, optaget af det, vi kan vide sikker besked med, og det, vi må affinde os med en relativ viden om. Hans ”kritik af den rene fornuft” resulterede således i en skarp skelnen mellem ”tingene i sig selv”, som strengt taget ligger uden for vores erkendelses formåen, og ”tingene for os”, dvs. som de foreligger via sanserne og forstandens kategorier. Det betyder ikke, at vi overalt er henvist til usikker viden, men at vi gør os vore betingelser for erkendelse og sandhed klare. Det gælder også på moralens område, hvor vi vil fastlægge godt og ondt.Kants svar er det kategoriske imperativ. Moralske principper og værdier kan begrundes på mange måder, men vil altid afhænge af nogle bestemte forudsatte grundværdier, forankret i livs- og menneskesynet. Kant vil ikke slå ind på denne vej, men forsøger ud af fornuften selv at udlede et princip, hvormed man kan måle enhver moralsk anvisning. Dette princip, som han kalder det kategoriske imperativ, kommer derfor til at lyde således: ”Handl kun efter den maksime, om hvilken du tillige kan ville, at den bliver almen lov.”At begrunde og udvikle dette princip nærmere er, hvad Grundlæggelse af moralens metafysik – et af etikkens hovedværker – handler om.Grundlæggelse af moralens metafysik udkom første gang på dansk i 1993 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

Immanuel Kants (1724-1804) moralfilosofiske hovedværk Kritik af den praktiske fornuft (1788) udgør sammen med Kritik der reinen Vernunft (1781) og Kritik der Urteilskraft (1790) de tre store søjler i Kants filosofiske arbejde, som er skelsættende i den europæiske tænknings historie. I den praktiske filosofi fokuseres der på mennesket som et frit handlende væsen, der selv er lovgivende for sit etiske liv.I Kritik af den praktiske fornuft videreudvikler og gennemfører Kant den kritik af den praktiske (dvs. handlingsorienterede) fornuft, han havde påbegyndt med det tre år ældre skrift Grundlæggelse af sædernes metafysik.Bogen udkom første gang på dansk i 2000 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags Klassikere-serie.

Immanuel Kant's Groundwork of the Metaphysics of Morals ranks alongside Plato's Republic and Aristotle's Nicomachean Ethics as one of the most profound and influential works in moral philosophy ever written

What is morally permissible, and what is morally obligatory? These questions form the core of a vast amount of philosophical reasoning. In this landmark work, Kant proposes the concept of Categorical Imperative, which functions as a guide to appropriate action under a given set of circumstances.

This 1788 work, based on belief in the immortality of the soul and the existence of God, established Kant as a vindicator of the truth of Christianity. A seminal text in the history of moral philosophy, it offers the most complete statement of Kant's theory of free will and a full development of his practical metaphysics.

This entirely new translation of Critique of Pure Reason is the most accurate and informative English translation ever produced of this epochal philosophical text. Though its simple and direct style will make it suitable for all new readers of Kant, the translation displays an unprecedented philosophical and textual sophistication that will enlighten Kant scholars as well. This translation recreates as far as possible a text with the same interpretative nuances and richness as the original. The extensive editorial apparatus includes informative annotation, detailed glossaries, an index, and a large-scale general introduction in which two of the world's preeminent Kant scholars provide both a succinct summary of the structure and argument of the Critique and a detailed account of its long and complex genesis.

When originally published in 1960, this was the first complete English translation since 1799 of Kant's early work on aesthetics. More literary than philosophical, "Observations" shows Kant as a man of feeling rather than the dry thinker he often seemed to readers of the three "Critiques".