Bøger af Imre Kertész

Imre Kertész er ungarer med jødisk baggrund, født i Budapest i 1929. Han fik i 2002 nobelprisen i litteratur for “et forfatterskab som hævder den enkeltes skrøbelige erfaring over for historiens barbariske vilkårlighed”. Som 15-årig blev Kertész i 1944 deporteret først til Auschwitz, senere til Buchen­wald, hvorfra han blev befriet i 1945. Herefter overlevede han under særdeles vanskelige kår i det stalinistiske Ungarn som forfatter, journalist og oversætter af tysksprogede åndsfæller som Nietzsche, Musil, Hofmannsthal, Sch­nit­zler, Freud, Witt­gen­stein og Canetti. Kertész’ berømmelse er kommet sent og først efter at romanen De skæbneløse, der udkom på ungarsk i 1975, i 1990’erne blev oversat til en lang række sprog.Fortælleren i De skæbneløse er en 15-årig ­jødisk dreng der deporteres fra Budapest til Ausch­­witz og senere til Buchenwald. Med en drengs tillidsfulde åbenhed fortæller han minutiøst og sagligt om lejrlivets totalitære verden, hvor fangerne lydigt og ivrigt søger at efterleve magthavernes reglementer og forskrifter, men også om hverdagens trivielle episoder, der kan fremkalde øjeblikke af glæde og håb. De skæbneløse er en historie om de frygteligste grusomheder og menneskelig fornedrelse, men bryder samtidig med den traditionelle litterære fremstilling af holocaust ved at afmystificere Auschwitz. Romanen udpensler ikke lidelserne, dømmer ikke, men registrerer nøgternt den skæbne drengen blev påført af historiens vilkårlige brutalitet. For Ausch­witz er, siger Kertész, ikke bare noget der engang skete for jøderne, men et billede på menneskets eksistentielle vilkår. Da drengen efter befrielsen vender tilbage til Buda­pest, spørger alle om “rædslerne”, men han vil hellere fortælle om lejrens lykke. “Hvis de spørger. Og hvis han ikke selv glemmer det.” 6 stjerner i Børsen og BT"Et mesterværk." Der SpiegelNOBELPRISEN i litteratur 2002

En ungarsk forfatter får sin selvbiografiske roman om opholdet i koncentrationslejren Auschwitz afvist af et forlag. Med denne ’fiasko’ i bagagen, begynder han at gennemgå alle de noter han tog i forbindelse med arbejdet på romanen. Noterne fører hans opmærksomhed mod hans liv efter koncentrationslejropholdet og en ny roman tager form. Denne roman i romanen følger Steno, der ankommer til sit gamle hjemland, efter en udlandsrejse. Han prøver konstant at tilpasse sig, først i sin gamle stilling som journalist, siden som fabriksarbejder, men alle steder er han en fiasko. Ved venners hjælp bliver han medarbejder i et ministerium, men hans manglende interesse for det bureaukratiske magthierarki, sender ham igen på gaden som arbejdsløs. De mange nederlag får Steno til at indse at han må gå i gang med det eneste projekt han brænder for; at skrive en roman om sin fortid. Imre Kertész (1929 – 2016), ungarsk forfatter til en række romaner og essaysamlinger. Kertész modtog i 2002 Nobelprisen i litteratur for et forfatterskab der ifølge nobelkomiteen ”fremhæver den enkeltes skrøbelige erfaring over for historiens barbariske vilkårlighed”.

Bidende og frysende fortælling om det ufrie Ungarn i 1970'erne, symbolsk henlagt til en imaginær sydamerikansk stat, hvor diktaturet er faldet, bødlerne fængslet og regnestykket finder sit onde facit

The first word in this mesmerizing novel by the winner of the Nobel Prize for Literature is "No.” It is how the novel's narrator, a middle-aged Hungarian-Jewish writer, answers an acquaintance who asks him if he has a child. It is the answer he gave his wife (now ex-wife) years earlier when she told him that she wanted one. The loss, longing and regret that haunt the years between those two "no”s give rise to one of the most eloquent meditations ever written on the Holocaust. As Kertesz's narrator addresses the child he couldn't bear to bring into the world he ushers readers into the labyrinth of his consciousness, dramatizing the paradoxes attendant on surviving the catastrophe of Auschwitz. Kaddish for the Unborn Child is a work of staggering power, lit by flashes of perverse wit and fueled by the energy of its wholly original voice. Translated by Tim Wilkinson

At the age of 14 Georg Koves is plucked from his home in a Jewish section of Budapest and without any particular malice, placed on a train to Auschwitz. He does not understand the reason for his fate. He doesnt particularly think of himself as Jewish. And his fellow prisoners, who decry his lack of Yiddish, keep telling him, You are no Jew. In the lowest circle of the Holocaust, Georg remains an outsider. The genius of Imre Kerteszs unblinking novel lies in its refusal to mitigate the strangeness of its events, not least of which is Georgs dogmatic insistence on making sense of what he witnessesor pretending that what he witnesses makes sense. Haunting, evocative, and all the more horrifying for its rigorous avoidance of sentiment, Fatelessness is a masterpiece in the traditions of Primo Levi, Elie Wiesel, and Tadeusz Borowski.

Reflecting on Imre Kertesz's experiences of the Holocaust and the Soviet occupation of Hungary, this title likens the ideological machinery of National Socialism to the oppressive routines of life under communism.

Kingbitter, an editor at a publishing house on the verge of closure, believes himself to have been the closest friend of a celebrated writer and Auschwitz survivor, B, who recently committed suicide.

Gyuri, a fourteen-year-old Hungarian Jew, gets the day off school to witness his father signing over the family timber business to the firm's bookkeeper - his final business transaction before being sent to a labour camp.

Now in prison, Antonio Martens is a torturer for the secret police of a defunct dictatorship. He requests and is given writing materials in his cell, and what he has to recount is his involvement in the surveillance, torture, and assassination of Federigo and Enrique Salinas, a prominent father and son.

As Kertesz's narrator addresses the child he couldn't bear to bring into the world, he takes readers on a mesmerising, lyrical journey through his life, from his childhood to Auschwitz to his failed marriage.

"Et nyt mesterværk ... Likvidation er et enestående litterært, menneskelig og historisk dokument, som er klarsynet nok til at handle om sin egen udslettelse." Die Zeit Helten i Likvidation er Keserü, forlagsredaktør og læser af profession. Hans ven, forfatteren B, som vi kender fra Kaddish, har begået selvmord og efterladt sig et teaterstykke med titlen Likvidation, som Keserü har reddet før det blev konfiskeret af politiet. Stykket udspiller sig på det forlag hvor Keserü arbejder, og på en spøgelsesagtig profetisk måde spejler det den situation som er opstået efter B.s død: Forvirring, gensidige beskyldninger, intern splid, krise og kaos. Men mangler der ikke et vigtigt efterladt manuskript? Der må - efter Keserüs bedste overbevisning - være endnu en roman, som dog er sporløst forsvundet. Er den havnet hos Sára, B.s kæreste, eller hos Judit, hans tidligere hustru? Keserü skyr ingen midler for at finde den forsvundne roman, og hans søgen bliver en slags besættelse, og pludselig befinder han sig i en malstrøm af historie og psykologi, af metafysisk hjemløshed og kunstnerisk søgen efter mening.Uddrag af anmeldelser:"Fuldt vidende om at han hermed gentager sig selv, vil denne anmelder hævde, at Kertész har gjort det igen. Altså begået et mesterværk." Lars Bonnevie, Weekendavisen"Siden jeg for to år siden læste Imre Kertész' Kaddish for et ufødt barn, har denne bogs fortæller været min store etiske helt ... Det er meget sjældent, jeg læser bøger, hvor jeg er bange for at gå glip af et eneste ord. Men sådan har jeg det med Kertész' bøger." Lilian Munk Rösing, Information "For mig skete der det der altid sker, når jeg læser en af Imre Kertesz romaner. Nogle laver små notater i bøgernes margen, når de falder over noget særlig vigtigt, som skal huskes, genfortælles. Det gør jeg ikke, jeg laver i stedet et æseløre. Ikke fordi det er kønnere - det er det ikke - men det er bare en vane jeg har. Og efter jeg har læst Likvidation - ja så har stort set hver anden eller tredje side af bogen fået et æseløre. Og det er jo ikke rasende hensigtsmæssigt eller nyttigt. Men i modsætning til så mange andre bøger, hvor automatpiloten klarer det meste af læsningen for mig - så byder Kertesz tynde romaner på indsigt og følelser og sprogligt mesterskab der slukker for automaten og sætter sig på tværs og stiller krav." Steen Bille, Kulturnyt/DR "Man hører Becketts latter i baggrunden, en latter man ikke har stødt på hos Kertész tidligere. Også det hæsblæsende tempo er nyt. Under den tynde fernis med et stænk af kynisme, behandler Likvidation - ofte skitseagtig, til tider vanvittig spændende - en overflod af vigtige temaer ..."Ina Hartwig , Frankfurter Rundschau"Et summarisk handlingsreferat kan på ingen måde beskrive den lille romans komplekse indhold. Kertesz bekræfter endnu en gang sin tro på litteraturen. 'På intet andet end litteraturen. Mennesket lever som en orm, men skriver som en gud'. Det er hans ikke synderligt opbyggelige budskab, der kun mildnes af Kertesz' suveræne omgang med sproget." Mogens Damgaard, Fyens Stiftstidende 4 ****LÆS MERE: www.batzer.dk

Jeg er en anden. Det var Rimbauds berømte formel, som Kertész bruger som ét af flere mottoer til den selvbiografiske roman Jeg - en anden fra 1997, hvor dagbogsnotater fra perioden 1991- 95 går hånd i hånd med filosofiske overvejelser over hvad det vil sige at være menneske. Hvem er jeg? Forstår jeg mit liv? spørger han sig selv. Alt taler imod det: det fremmede jeg, den selvretfærdige moralist, den løgnagtige fabelfabrikant."Så smukt, løgnagtigt og fabelagtigt." DR"Det er en stor æstetisk nydelse at dele Kertész' fabelagtig skrevne dysfori." InformationImre Kertész er ungarer med jødisk baggrund, født i Budapest i 1929. Kertész fik i 2002 Nobelprisen i litteratur for et "forfatterskab som hævder den enkeltes skrøbelige erfaring over for historiens barbariske vilkårlighed". I 2002 udsendte BATZER & CO Kaddish for et ufødt barn, som Weekendavisen kaldte "den væsentligste bog der er udkommet på dansk i flere år", og en ny udgave af De skæbneløse, skrevet af en "stor, stor forfatter", som Information skrev i sin anmeldelse. De tre titler er nu trykt i nærmere 10.000 eksemplarer.Jeg er en anden. Det var Rimbauds berømte formel, som Kertész bruger som ét af flere mottoer til den selvbiografiske roman Jeg - en anden fra 1997, hvor dagbogsnotater fra perioden 1991- 95 går hånd i hånd med filosofiske overvejelser over: hvem er jeg? Jeg er den jeg fremstiller, skrev Montaigne. Jeg har ikke eksisteret, jeg har været en anden ... I dag er jeg med ét vendt tilbage til den jeg er eller drømmer om at være, skrev Pessoa. "Jeg" er en fiktion, som vi højst kan være medforfattere til, skriver Kertész. Og kan man overhovedet mere tale om gyldige sindbilleder eller symboler? Den moderne mytologi starter jo med et negativum: Gud skabte verden, menneskene skabte Auschwitz.Efter årene under det kommunistiske diktatur da Kertész befandt sig i en slags indre eksil, da hans bøger ikke måtte udkomme og han måtte leve fra hånden i munden, blæser nye vinde. Bogen starter i Budapest i efteråret 1991, det er koldt, det regner. De gamle partiledere optræder undskyldende i fjernsynet; de "troede" på partiet, at "Stalin ikke vidste noget" om alle fejltagelserne. Alt mens antisemitismen blomstrer. Hvor blind kan man blive, og hvor meget kan man korrumpere sproget? Han rejser til Wien, for at søge efter sporene af Wittgenstein, som han har oversat, men finder ingen. Ikke at forstå verden, bare fordi den er uforståelig, er dilettantisk. Når man tænker for meget bliver man enten ulykkelig eller mystiker, som Wittgenstein og Kafka blev det, skriver Kertész.Hans bøger udkommer i udlandet, og han har frihed til at rejse. Det er som om han trækker vejret dybt og ånder lettet op. Med Murens fald har der åbnet sig en ny verden, og han kan ikke lade være med at tage del i dens stormløb, tager på oplæsningsturné i Tyskland, besøger bogmessen i Frankfurt. Opholder sig kun i Budapest nogle måneder om året og føler sig næsten "som en flygtning" når han er hjemme.I 1953 havde han fireogtyve år gammel mødt en ti år ældre kvinde på en kaffebar. Deres næsten livslange ægteskab blev ulykkeligt, som når man holder hinanden fanget i et skæbnens fængsel. Vor kærlighed var som et døvstumt barn, skriver han. Men nu er hun død, og han oplever den store lykke - i en moden alder - at have mødt M. som har den evne - den usædvanligste af alle evner - at gøre andre lykkelige. En dag besøger han og M. det sted i Østrig hvor faren døde og finder en spøgelsesagtig by med værtshuse og lystig operettemusik, en stenørken hvor ingen synes at kende noget til dengang i 1944 da det marcherende tog af jøder blev overladt til nazisternes forgodtbefindende. Ingen steder kan de finde bare skyggen af et mindesmærke.Jeg - en anden er en slags road movie, som fører læseren vidt omkring, ikke bare i geogra