Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Inge Eriksen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 18%
    - Af en romanforfatters erindringer
    af Inge Eriksen
    72,95 kr.

    Første bind af Inge Eriksens erindringer slutter, da hun blev romanforfatter: I 1976 udkom Victoria og verdensrevolutionen, og den blev indledningen til et nyt kapitel i hendes liv.Inge Eriksen blev født i 1935 i Skørping ved Aalborg, hvor hendes far var stationspasser. Han omkom i kz-lejr i 1945, kun et par måneder før krigens ophør. Ham stod Inge nær, det kneb mere med forholdet til moren, der opfattede det som en af sine fornemste opgaver at holde sin datter på plads. Det fik hun nu aldrig held til.  Vi hører om skolegang i Aalborg, om arbejdspladser – Inge Eriksen har arbejdet på kontor, på reklamebureau, på avis og ved landbruget – om uddannelsen til lærer på Københavns Dag- og Aftenseminarium, en tid, hun ser tilbage på med stor hengivenhed; hun skriver om kærlighedsforhold, om et forhastet ægteskab, om sønnen, som hun efterlod hos faren – en omstændighed, hun aldrig rigtig er kommet til rette med - om sit politiske engagement.  Inge Eriksen fortæller med både overskud og trods om et liv, der har været præget af strids- og kamplyst, altid bestemt af viljen til at gøre det, hun anså for rigtigt – og af at være parat til at tage de knubs, der måtte følge med.   Lydbogen er indlæst af Berrit Kvorning.

  • Spar 18%
    - download
    af Inge Eriksen
    72,95 kr.

    Andet bind om den middelaldrende fotograf Clara Smith. Clara har egentlig brudt med den unge antropologistuderende Kim, men da han vender hjem fra en udenlandsrejse, genoptager de deres forhold og flytter sammen. Alligevel tør ingen af dem rigtig tro på, at forholdet kan eller vil fortsætte. Dette gælder især Clara, som med alle midler forsøger at opretholde idyllen - og at forene den med sit politiske engagement.

  • Spar 18%
    - download
    af Inge Eriksen
    72,95 kr.

    Dette første bind i trilogien Sommerfuglens vinge foregår mellem Berlinmurens fald i efteråret 1989 og kuppet mod Gorbatjov i sensommeren 1991. Hovedpersonen, Clara, lever alene som freelance-fotograf. Hun er veteran på venstrefløjen, fraskilt og mor til en voksen datter, hvis yuppietilværelse hun er ikke så lidt skeptisk overfor. Romanen følger Clara i hendes arbejde, i hendes intense tilbageblik på fortiden og engagerede oplevelse af omvæltningerne i Europa, på rejser og i diskussioner om liv og politik nu og i 1960'erne - og i hendes forhold til det netværk af veninder og samarbejdspartnere - samt søsteren Jane og den unge udlandsdansker Kim - der alle skaber tvivl, glæder og udfordringer i hendes liv. Ind i handlingen flettes den forsvundne veninde Annas noter om centrale europæiske personligheder. "Inge Eriksen registrerer med stor indlevelse de hastige skift mellem håb, mismod og undren dengang, da der pludselig var en meget stor verden og mange simultane begivenhedsforløb at forholde sig til. Så forbløffende var tilværelsen i disse år. Så jordomspændende oplevedes forandringerne. Om freelance-fotografen Clara også kommer til at indtage hovedrollen i de følgende to bind, ved jeg ikke, men der er stof i hende til det. Hun kunne godt blive en kvindelig pendant til en anden litterær resonnør, Tage Skou-Hansens Holger Mikkelsen." - Søren Schou, Weekendavisen.

  • Spar 12%
    af Inge Eriksen
    43,95 - 73,95 kr.

    To kvinder med forskellig baggrund bliver gode venner: Scarlett, født under små kår i Anden Verdenskrigs London, tidligere læge, nu pensioneret og enke, og Rosa, hvis familie flygtede fra Ungarn under opstanden i 1956. Rosa voksede op i København, er freelancetolk og gift med en libaneser. De to kvinder møder hinanden på den spanske ferieø La Gomera, hvor mordet på hotellets kvindelige pianist og deres fælles interesse for Europas historie bringer dem sammen.

  • Spar 21%
    af Inge Eriksen
    43,95 - 118,95 kr.

    Samtidsroman. Ida Francesca, hvis far har været kz-fange, ved allerede fra en tidlig alder, at den store verden uden for det beskedne Aalborg-hjem kommer hende ved. Hun gifter sig med den velhavende vinhandlersøn Ulrik og oplever i mødet med dette meget anderledes miljø både glæder og sorger og ydmygelser. Siden uddanner hun sig til ingeniør, og vi følger hende livet igennem med op- og nedture, men med lysten til at gøre en indsats i verden bevaret til det sidste.Så fik vi den, den store samtidsroman, vi i årevis har efterlyst ... Det er svært at få øje på det, Inge Eriksen ikke nåede i denne store, epokale fortælling om vores allesammens nutid forstået ud fra vores nærmeste fortid.****** Niels Houkjær, Berlingske Tidende

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.