Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Ingeborg Topsøe

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ingeborg Topsøe
    298,95 kr.

    EFTERVEER er autofiktiv roman om noget så almindeligt, men samtidig enormt, som en frivillig abort. Den er på en gang et vanvidsridt med en gal kvinde ved roret, men også essayistisk i sin kredsende, undersøgende og springende form.Over 50 år efter den fri abort, er der ingen dansk roman, der på samme måde er dykket ned i de følelsesmæssige eftervirkninger af en frivillig abort. Måske fordi det tit er forbundet med skam at have det svært med sit eget valg. Den vedvarende og evigt opblussende abortdiskussion, gør det tabubelagt at italesætte abort ligeså nuanceret, som andre aspekter af kvinders liv er blevet det i litteraturen.EFTERVEER insisterer på at skabe rum for en sådan italesættelse.EFTERVEER tager form af en sorgdagbog, påbegyndt nogle måneder efter en abort. Kvinden vi følger regnede med at alt hurtigt ville blive normalt igen, men intet har føltes normalt siden. Hun er fanget i et virvar af følelser. Det er som hun ikke længere har adgang til de tågede dage i foråret, hvor hun lå på alle fire i sengen og fødte intetheden.Hendes kæreste er øjensynligt kommet videre og vil have, at hun skal gøre det samme, men først må hun forstå, hvorfor hun fik aborten. Som i en spændingsroman må hun gøre detektivens arbejde og forsøge at stykke forløbet sammen. Det gør hun ved at prøve at forstå sin barndom, sit forhold til moderskabet, hvorfor hun reagerede så voldsomt på graviditeten og ved at genbesøge sit møde med sundhedssektoren, der mødte hende fordomsfrit, men uden sprog for de psykiske aspekter af en abort. Hun taler med andre kvinder. Både veninder, men også med fremmede i den gruppeterapi, som hun starter i, da hendes jagt på sandheden om aborten leder hende dybere ned i et mørkt hul. Langsomt går det op for hende, at det hun føler er sorg. En sorg, som hun ikke følte sig berettiget til, men som hun ikke kan slippe, før hun har givet den sprog og en plads i verden.

  • af Ted Rosenbaum, Emil Frederik Lundbjerg Møller, Ingeborg Topsøe & mfl.
    98,95 kr.

    Dette kompendium i grundlæggende retsfilosofi henvender sig primært til jurastuderende, der skal til eksamen i faget. Det gennemgår nøje og pædagogisk de vigtigste begreber og pointer fra pensumteksterne fra 2010-2011, således at den studerende er bedre rustet til at læse teksterne og gå til eksamen.Kompendiet gengiver alle teksterne loyalt; det vil sige, at vi har forsøgt at forklare teksterne på deres egne præmisser.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.