Bøger af Inger Christensen

Sommerfugledalen. Et requiem. Anden udgave med grafisk arbejde af Jørgen Rømer. 1991.

Indeholder digtsamlingerne Lys, Græs, Det og Alfabet, og digtene Brev i april, Digt om døden og Sommerfugledalen.

Inden sin død i 2009 deponerede Inger Christensen sit personlige arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Et arkiv, der rummer alt fra fuldt færdige og signerede digte til fragmenter af længere romanprojekter, udkast og strøtanker, skrevet i hånden og på maskine, samt tegninger, taler, artikler og tabeller.Den svenske digter Marie Silkeberg og Inger Christensens søn, Peter Borum, har gennemgået arkivet og har i et samarbejde udvalgt materialet til det, der nu bliver det enestående værk Verden ønsker at se sig selv. En litterær skatkiste på ca. 950 sider, der strækker sig over en periode på henved 50 år, og som vil kaste nyt lys på Inger Christensens forfatterskab.Inger Christensens Som var mit sind lidt græs der blev fortalt (dec. 2017) gav en forsmag på det, arkivet gemmer. Nu får alle mulighed for at komme i dybden.

Digte, stramt spændt op i et matematisk og alfabetisk system, som så meget stærkere udtrykker kærlighed til livet og menneskene og angst for menneskehedens grusomheder.

Jubilæumsudgave af Inger Christensens digtsamling fra 1969. Et af dansk litteraturs absolutte hovedværker.Nu trykt med udgangspunkt i 1. udgavens satsbillede efter revidering i samarbejde med Peter Borum, Inger Christensens søn.

Samlet udgave af Inger Christensens to essaysamlinger, Del af labyrinten (1982) og Hemmelighedstilstanden (2000), i ny sammenfletning.

Inden sin død i 2009 deponerede Inger Christensen sit personlige arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Et arkiv, der rummer alt fra fuldt færdige og signerede digte til fragmenter af længere romanprojekter, udkast og strøtanker, skrevet i hånden og på maskine, tegninger og tabeller, der tilsammen tegner omridset af Inger Christensens enestående forfatterskab; et arkiv, der indtil nu har været utilgængeligt for offentligheden. Som var mit sind lidt græs der blev fortalt er et blik ind i dette arkiv, der med sine 60 kapsler kaster nyt lys over Inger Christensens verden.

Inger Christensens anden roman fra 1969 har selve teksten som hovedperson! Og spørgsmålet om sammenhængen mellem sprog og identitet sættes her på spil. Romanen består blandt andet af en række breve skrevet af fem kvinder, der alle påstår at have forbindelse til manden Azorno...

De syv fortællinger i Nataljas fortællinger udgjorde Inger Christensens bidrag til fortællekredsen Septemberfortællingerne (Brøndums Forlag, 1988). Septemberfortællingerne var et af de kollektivprojekter, forlæggerparret Hans-Jørgen Brøndum og Iselin Hermann satte i gang. Selve Septemberfortællingerne har opnået klassikerstatus. Vagn Lundbye, som sammen med Erik A. Nielsen fik ideen til Septemberfortællingernes udformning, skrev også rammefortællingen til denne danske kollektivdekameron, hvori Barsebäck eksploderer, og syv mennesker derefter er på flugt fra atompesten, mens de over syv dage (lige så mange som skabelsesberetningens dage) fortæller hinanden historier over syv temaer: skæbnen, mordet, mødet, det at fare vild, spiritus, det at holde sin mund og til sidst om – ingenting. Syv forskellige forfattere skrev i 1988 samtidig de syv gange syv fortællinger, udstyret med hver sin fortælleperson.

Inger Christensens renæssancefortælling fra 1976. I årene 1460 - 1506 dekorerer den italienske renæssancemaler Andrea Mantegna et værelse i fyrst Lodovico III Gnazagas palads i Mantua i Norditalien. Fortællingens handling udspiller sig i denne periode og har de portrætterede personer fra Mantegnas væg- og loftsmalerier som hovedpersoner. En underholdende, gådefuld og filosofisk roman om kunsten som et middel til at udsætte døden.

Inger Christensen (1935-2009) was both a virtuoso and a paradox. Her fiction, drama, essays and children's books won her wide acclaim in Denmark and other European countries, but it is her poetry spanning a forty-year period that best reveals her versatility and depth. Her poetry reflects a complex philosophical background, yet her most complex

Inger Christensens første roman fra 1964 er et eksperimenterende stykke prosa. En samfundssatirisk version af Kristuslegenden, omskrevet til en genkendelig, moderne verden.

Inger Christensen blev i 1986 opfordret af teateret Hotel Pro Forma til at skrive en dramatisk tekst for fire personer til opførelse på kunstmuseer.  Teksten skulle være knyttet til tre dramatiske grundformer: monolog, dialog og triolog. Resultatet blev ÆTER, der udgives første gang i 2011, tre år efter Inger Christensens død.Indledning af Kirsten Dehlholm og Willie Flindt.

Inger Christensens lyriske hovedværk 'alfabet' (1981) kombinerer alfabetet med Fibonaccis talrække (1,2,3,5,8,13...). Digtet er spændt op i dette matematiske og alfabetiske system, som så meget stærkere udtrykker kærlighed til livet og menneskene og angst for menneskehedens grusomheder. Desuden læser Inger Christensen 'Sommerfugledalen. Et requiem' (1991), en klassisk sonetkrans, dvs. i alt 15 sonetter.

Inger Christensens debuterede i 1962 med digtsamlingen Lys og udgav derefter Græs i 1963. Begge digtsamlinger skriver sig ind i 1960’erne lyrisk-modernistiske digtsamlinger og opererer med en jeg/omverdensproblematik.Temaerne kredser om fremmedgørelse, isolation og angst – det moderne menneskes tilværelse er præget af tomhed og meningsløshed, men i Inger Christensens digtning er der også håb at spore. Den findes i dialogen og i sproget, der rummer muligheden for et nyt syn på virkeligheden – og i oplevelsen af fællesskabet med naturen.Lys og Græs er lige nu kun tilgængelig i Samlede digte og har ikke været i optryk i mange år. De to digtsamlinger udkommer nu samlet i en lærredsindbundet vendebog. Således (gen)introducere to stærke digtsamlinger til et dansk publikum.