Bøger af Jacob Grønlykke

"De kigger på Jakob og Smumsi med mørke øjne, hver gang de sætter ild til en ny prut, som om noget skæbnesvangert her er i vente. Måske er de to unge mænd slet ikke forhærdede gårdskarle, måske er de i virkeligheden sarte sjæle fanget i et par forkerte kroppe, sarte sjæle, der drømmer om at rejse rundt på fremmede kontinenter og optræde med deres fantastiske illuminationer, helt uden tanke for traktorkørekort og kuldsejlede svinestalde, begæret af varmblodige kvinder, båret på skuldrene af beundrende mænd, på optog gennem byernes udsmykkede gader, tiljublet overalt: Buenos Aires, Montevideo, Santiago de Chile. Og så afslutter den rødhårede ellers hele dette festfyrværkeri med knaldeffekt. Den lange stikflamme står lige ud i luften."Jacob Grønlykke debuterer med en grotesk sydfynsk Southern Gothic fortælling. To umage drenge på flugt. I det mørke og grumme landskab, de bevæger sin ud i, har de kun hinanden at stole på. De ender i et ingenmandsland, hvor tid og sted efterhånden opløses i en voldsom dødedans. ”Mælk og Blod er på alle måder en storslået roman, med et persongalleri for hvem enhver handling er på liv eller død. En lærd roman. Et erindringsprojekt, et ”symbolsk” ødelæggelsesprojekt og resignation/søgen efter den ultimative sandhed.” - Hans Otto Jørgensen

Peters mor rejste som ung til Spanien og kom her i huset hos den berømte digter Anton Garcia Castillo. Da digteren forgreb sig på den unge danske kvinde, måtte han kortvarigt forlade sin tilværelse i ly af konens store familieformue. Peter forblev det eneste synlige bevis på dette landflygtige intermezzo. Efter digterens død viser det sig, at han har efterladt et manuskript til Peter – den søn han ellers kun havde et perifert forhold til. Peter får overdraget manuskriptet på et dansk advokatkontor med en klar instruks om, at han må gøre med det, hvad han vil. Han forsøger først at holde at det hele ud i strakt arm, også da farens spanske familie begynder at gøre krav på manuskriptet. Men hvad skal han stille op med det efterladte manuskript? Det spørgsmål fylder efterhånden mere og mere, indtil det til sidst gælder hans liv at finde svaret.

Folkeskolens matematikundervisning er kuldsejlet. Næsten halvdelen af eleverne består ikke den afsluttende eksamen - og det er i øvrigt slet ikke matematik, de undervises i, men snarere en forældet slags regning. Det er både en dannelsesmæssig og uddannelsespolitisk katastrofe.Denne bog inviterer til en debat, der for en gangs skyld ikke handler om form, men om undervisningens indhold. Hvad er det vi ønsker for vores børn og deres fremtid? Skal vi kun lære dem at regne, uden at formidle en større sammenhæng, eller skal vi tværtimod inspirere dem til at blive kritisk tænkende individer? I så fald skal undervisningen gribes helt anderledes an.

Jacob Grønlykke debuterer med en grotesk sydfynsk Southern Gothic fortælling. To umage drenge på flugt. I det mørke og grumme landskab, de bevæger sin ud i, har de kun hinanden at stole på. De ender i et ingenmandsland, hvor tid og sted efterhånden opløses i en voldsom dødedans.Jakob fyldes næsten med den samme lykkefølelse, som når han pjækker fra skolen, og rengøringsdamerne har rulledag. Så får han lov til at sidde ude i køkkenet og drikke kaffe med Ella og Katrine. Derhjemme drikker han kaffen med masser af sukker og dypper Ellas finskbrød ned i det varme sukkervand, mens Katrine fortæller en af sine løgnehistorier. Ellas finskbrød rummer så megen lykke. Han putter ikke sukker i kaffen nu, det virker pattebarnsagtigt at fylde koppen med sukkerknalder. Mandfolk drikker sort kaffe. Han er tilmed medskyldig i et mord.”Mælk og Blod er på alle måder en storslået roman, med et persongalleri for hvem enhver handling er på liv eller død. En lærd roman. Et erindringsprojekt, et ”symbolsk” ødelæggelsesprojekt og resignation/søgen efter den ultimative sandhed." - Hans Otto JørgensenJacob Grønlykke (f. 1960) er opvokset på en sydfynsk herregård, hvor han var vidne til landsbysamfundets dramatiske forvandling fra vitalt fællesskab til trøstesløs udørk. Fra at alle havde en plads, til at enhver var overladt til sig selv.