Bøger af Jacob Paludan

Jørgen Stein er 16 år, da Første Verdenskrig bryder ud, og idealerne fra hans jyske opvækst bryder sammen til fordel for en ny tids sæder og skikke. "Klassikeren Jørgen Stein er en nydelse ... vil vække genklang og genkendelse i mangen nutidig læser." - Politiken.

Forfatteren Jacob Paludan (1896-1975) var en årvågen - og ofte barsk - kommentator af det moderne samfund. Men denne holdning modsvaredes af en lidenskabelig kærlighed til kunsten, traditionen og naturen. Her fandt han den harmoni og skønhed, han ellers ikke kunne finde i nutiden.Jacob Paludan var som kronikør en strålende kunstner der mestrede det korte essays vanskelige form. Hans litteraturkritik er udgivet i bindene Litterært Selskab, 1956 og Draabespil, 1971.

Jacob Paludans Han gik ture består af en række stemningsfulde skildringer, som alle tager udgangspunkt i det danske landskab. Bogen udkom første gang i 1949.

Skrivebord og stjernehimmel udkom første gang i 1972 og indeholder en række essays, som Jacob Paludan skrev over en periode på 35 år.

I Jacob Paludans roman Markerne modnes fra 1927 hersker den fuldstændige pessimisme. Ingen tidssatire, men en skæbnedigtning, hvor det værdifulde menneske går til grunde, og det overfladiske sejrer. Skildringen af almuebarnet Ivars forgæves stræben efter at realisere sit musikalske talent, der hindres af klassefordomme og en indre hæmmende passivitet, er en omvendt Aladdinmyte. Det er i forholdet til romanens to dominerende kvindeskikkelser, den idealiserede Bettina og den karikerede Ellinor, "en ny og frigjort Tids Datter," at Ivar afslører sine brist. Ydre succes følger derimod hans modstykke, aristokraten Ralf, der får alt det foræret, som Ivar stræber så hårdt efter, men som alligevel ender i degeneration og undergang.

I Søgelys forkynder journalisten Erup et selvmord. Han er i sin mondænitet og hulhed et koncentrat af Jacob Paludans yndlingsaversioner, men satiren – og forfatterens pessimisme – er ikke kun begrænset til Erup. Også det københavnske pensionatsmiljø og dets tragikomiske gæster udleveres under en byge af drøje udfald – og enkelte pletskud – rettet mod ekspressionistisk lyrik, kvindefrigørelse og anden "fordærvelig" indflydelse fra USA, dette modernismens forjættede land.

De nord- og sydamerikanske miljøer, hvis hæslighed og råhed er tegnet med ensidighedens skarphed udgør i De vestlige Veje, 1922 de farverige kulisser for en desillusioneret emigrants indre monologer.

Her omkring Hjørnet, her blæser det mindre. Et par døgn i en videnskabsmands liv fortalt med funklende humor og groteske detaljer, men egentlig en bølgende og besværgende række af tankebilleder der er forfatterens egne forsøg på at genkalde en svunden tid

Tredje bind af fire anekdotiske memoirer, I høstens månefase, 1973, Sløret sandhed, 1974, Vink fra en fjern virkelighed, 1975 og Låsens klik, 1976, på én gang livsfilosofiske og spontane betragtninger, hvormed Paludan afsluttede sit forfatterskab. Disse bind udgør et koncentrat af et langt livs arbejde med den kunstneriske udtryksform og bekræfter Jacob Paludans placering i dansk litteratur som en af dens fineste stilister i hvis bøger refleksionslysten holdes i balance af ironi og skeptisk humor, den rene beskrivelse af en umiddelbart iagttagelsesglæde. Denne balance mellem intellekt og følelse afspejler Jacob Paludans egen livsholdning. Lige til sin død forblev han en årvågen - og ofte barsk - kommentator af det moderne samfund, men denne holdning holdtes stedse i ave af en lidenskabelig kærlighed til kunsten, traditionen og naturen; her opdagede Jacob Paludan den harmoni og skønhed han ellers ikke kunne finde i nutiden.

Tidsbilledet er helt trådt i baggrunden i romanen En Vinter lang, 1924, en af forfatterskabets smukkeste bøger. Også her fortæller Jacob Paludan om tabere i livets spil, men den hårdtslående satire er afløst af en lavmælt tone i den fortrolige beretning om det stillestående liv i og omkring et provinsapotek. Men det er ikke handlingen der er afgørende, det er stemningen, detaljerne og de på én gang poetisk fortonede og skarpt sansede naturbeskrivelser – med linjer tilbage til 90ernes prosa – der gør bogen til et højdepunkt af lyrisk udtryksfuldhed.

Fjerde og sidste bind af de fire bind anekdotiske memoirer, I høstens månefase, 1973, Sløret sandhed, 1974, Vink fra en fjern virkelighed, 1975 og Låsens klik, 1976, på én gang livsfilosofiske og spontane betragtninger, hvormed Paludan afsluttede sit forfatterskab. Disse bind udgør et koncentrat af et langt livs arbejde med den kunstneriske udtryksform og bekræfter Jacob Paludans placering i dansk litteratur som en af dens fineste stilister i hvis bøger refleksionslysten holdes i balance af ironi og skeptisk humor, den rene beskrivelse af en umiddelbart iagttagelsesglæde. Denne balance mellem intellekt og følelse afspejler Jacob Paludans egen livsholdning. Lige til sin død forblev han en årvågen - og ofte barsk - kommentator af det moderne samfund, men denne holdning holdtes stedse i ave af en lidenskabelig kærlighed til kunsten, traditionen og naturen; her opdagede Jacob Paludan den harmoni og skønhed han ellers ikke kunne finde i nutiden.

Det første af de fire bind anekdotiske memoirer, Ihøstens månefase, 1973, Sløret sandhed, 1974, Vink fra en fjern virkelighed, 1975 og Låsens klik, 1976, på én gang livsfilosofiske og spontane betragtninger, hvormed Paludan afsluttede sit forfatterskab. Disse bind udgør et koncentrat af et langt livs arbejde med den kunstneriske udtryksform og bekræfter Jacob Paludans placering i dansk litteratur som en af dens fineste stilister i hvis bøger refleksionslysten holdes i balance af ironi og skeptisk humor, den rene beskrivelse af en umiddelbart iagttagelsesglæde. Denne balance mellem intellekt og følelse afspejler Jacob Paludans egen livsholdning. Lige til sin død forblev han en årvågen - og ofte barsk - kommentator af det moderne samfund, men denne holdning holdtes stedse i ave af en lidenskabelig kærlighed til kunsten, traditionen og naturen; her opdagede Jacob Paludan den harmoni og skønhed han ellers ikke kunne finde i nutiden.

Andet bind af de fire bind anekdotiske memoirer, Ihøstens månefase, 1973, Sløret sandhed, 1974, Vink fra en fjern virkelighed, 1975 og Låsens klik, 1976, på én gang livsfilosofiske og spontane betragtninger, hvormed Paludan afsluttede sit forfatterskab. Disse bind udgør et koncentrat af et langt livs arbejde med den kunstneriske udtryksform og bekræfter Jacob Paludans placering i dansk litteratur som en af dens fineste stilister i hvis bøger refleksionslysten holdes i balance af ironi og skeptisk humor, den rene beskrivelse af en umiddelbart iagttagelsesglæde. Denne balance mellem intellekt og følelse afspejler Jacob Paludans egen livsholdning. Lige til sin død forblev han en årvågen - og ofte barsk - kommentator af det moderne samfund, men denne holdning holdtes stedse i ave af en lidenskabelig kærlighed til kunsten, traditionen og naturen; her opdagede Jacob Paludan den harmoni og skønhed han ellers ikke kunne finde i nutiden.

Skønt Jacob Paludan hurtigt fik sig et navn som skribent slog han først for alvor igennem med Fugle omkring Fyret, 1925, en blændende komponeret roman, der forener højdramatiske optrin med lyrisk-ræsonnerende afsnit, præcis iagttagelse med tidløs symbolik. Handlingen er henlagt til gullaschårene under første verdenskrig med deres økonomiske spekulationer og udhulede værdier. Effektfuldt stiller Jacob Paludan samfund og natur op mod hinanden i skildringen af et monstrøst havneprojekt i en lille vestjysk kystby, den demoraliserende virkning byggeriet har på lokalbefolkningen og endelig katastrofen, da havet under selve indvielsesfesten både hævder og hævner sig ved at knuse den nye mole. Denne illustration af fremskridtets og teknikkens fallit gentages også i persongalleriet der dog ikke blot afspejler råddenskab, usikkerhed og afmagt men også indeholder repræsentanter for en harmonisk natur-bundethed, der nægter at sælge sig til fremtidens blændværk.