Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Operativ gynækologi er en kirurgisk håndbog efter kogebogsprincippet. Den rummer detaljeret vejledning i de almindelige gynækologiske og obstetriske operationer. Den er skrevet af gynækologisk/obstetriske og kirurgiske eksperter fra hele landet og er gennemillustreret i farver. Bogen henvender sig til læger under uddannelse i specialet, men kan også bruges som opslagsbog af praktiserende læger, medicinske studenter og plejepersonale.
”DEN DRÆBENDE PLATFORM”Sådan omtaler overlæge Niels Bentzon og overlæge og professor Jacob Rosenberg Sundhedsplatformen, der siden 2016 har været det gældende it-system i Region Hovedstaden og Region Sjælland. For Sundhedsplatformen er et dysfunktionelt og fejlanbragt it-system, der har haft dræbende konsekvenser for de 44.000 ansatte på sygehusene, for patienterne og for skatteborgerne.DESTRUKTIV DIGITALISERING er en fortælling indefra, der tager udgangspunkt i digitaliseringen af det danske sygehusvæsen og beslutningen om at splitte Danmark op med forskellige elektroniske patientjournaler. Men debatbogen rækker samtidig langt ud over det: Når det handler om Sundhedsplatformen, så handler det nemlig også om ledelse, arbejdsklima, økonomi, behandlingskvalitet og patientsikkerhed. I løbet af 14 veldokumenterede kapitler tages der et grundigt kig på de seneste fem år med et it-system, der har ført til mangfoldige problemer på baggrund af den voksende afstand mellem magten og indsigten. Konsekvenserne af svigtende dømmekraft og manglende økonomisk ansvarlighed i forvaltningen af betroede skattemidler er ikke til at overse. Endelig er der tale om svigt med hensyn til ansvarlighed og rettidig omhu i forhold til at lave en afviklingsplan for det katastrofale it-system.Bogen kan læses af alle patienter, sygehusansatte og skatteborgere i især de to østlige regioner, men vil desuden kunne finde anvendelse på undervisningsinstitutioner indenfor bl.a. ledelse, datalogi, psykologi, økonomi, statskundskab og de sundhedsvidenskabelige fag samt hos alle med interesse i implementering af digitale løsninger.
Med Kirurgisk atlas bidrager Jacob Rosenberg & Kristoffer Andresen nu med et dansk opslagsværk, der dækker over teknik og vejledning til de mest almene kirurgiske procedurer. De beskrevne operationer er udvalgt ud fra deres hyppighed inden for specialet kirurgi, om end der mangler procedurer fra de kirurgiske subspecialer som f.eks. mamma-kirurgi, kar-kirurgi, thoraxkirurgi m.m. Formålet har således været at beskrive de fleste af de almenkirurgiske procedurer i en kirurgisk afdeling og herunder operationer, som man kan møde i vagten, hvor man kan have behov for at slå op i en teknisk vejledning, inden proceduren udføres. Bogen er et opslagsværk, så man kan orientere sig om den forestående operation inden den udføres, og den kan derfor anvendes af operatører, assistenter og øvrige personale på operationsstuen. Bogen omhandler den kirurgiske teknik, hvorimod detaljer om udredning og ikke-kirurgisk behandling af de kirurgiske sygdomme findes i andre kirurgiske lærebøger. Hvor det har været relevant, er både de laparoskopisk og de åbne operationsteknikker beskrevet.
Mød velforberedt op på operationsstuen.Både som læge og sygeplejerske stifter man tidligt i karrieren bekendtskab med aktiviteten på operationsstuen, men det kan være vanskeligt at navigere i de hundredevis af kirurgiske instrumenter med forskellige navne samt de strenge hygiejniske forholdsregler."Kirurgiske instrumenter" er en gennemillustreret og opslagsvenlig guide til de mange instrumenter, der benyttes på forskellige kirurgiske specialer.Bogen indeholder:• Foto og beskrivelse af de mest brugte kirurgiske instrumenter generelt samt instrumenter til specialerne gastrointestinal kirurgi, urologi, gynækologisk kirurgi, plastikkirurgi og ortopædkirurgi. • En vejledning i adfærd og procedurer på operationsstuen, såsom steril påklædning og kirurgisk håndvask. Målgruppen for bogen er både læger og plejepersonale på operationsstuen.OM FORFATTERNEKristoffer Andresen Cand.med., ph.d. Kristoffer Andresen forsker i behandlingen af lyskebrok med fokus på kroniske smerter og gener. Han har skrevet flere tidsskriftartikler inden for kirurgi. Jacob Rosenberg Cand.med., dr.med. Jacob Rosenberg er professor i kirurgi ved Københavns Universitet og overlæge ved Herlev/Gentofte Hospital. Han forsker i forskellige aspekter af kirurgiske sygdomme med fokus på optimering af kirurgiske behandlinger og patientforløb.
Denne bog er en vejledning i en række kliniske procedurer, man har brug for i sin færden i klinikken. Bogen henvender sig derfor både til medicinstuderende og til færdiguddannede læger. Kliniske procedurer er en samling af artikler, der tidligere har været publiceret i Ugeskrift for Læger. Hensigten med at samle artiklerne i bogform er, at artikelserien på denne måde kan bruges som en praktisk opslagsbog til støtte i det kliniske arbejde. Bogen er delt op efter medicinske områder, hvilket øger overskueligheden over emnerne. De kliniske procedurer er skrevet af fageksperter inden for de forskellige felter, og alle artiklerne har været igennem en grundig bedømmelsesproces med endelig godkendelse i de respektive videnskabelige selskaber. Serien af kliniske procedurer udvides jævnligt med nye artikler i Ugeskrift for Læger, og de allerede publicerede procedurer vil tillige undergå en løbende revision med nyeste fakta.
For many years it was assumed that technology transfer would prove an unqualified answer for the problems of the developing nations, vastly simplifying and accelerating their rate of economic development.
Bogens redaktører har opsamlet de bedste erfaringer fra "Basisbog i medicin og kirurgi" og har sammen med et yderst kompetent forfatterpanel udviklet og skrevet en helt ny lærebog i sygdomslære, som i terminologi, indhold, omfang og fagligt niveau stemmer overens med kravene til de sundhedsfaglige bacheloruddannelser. Bogen er rigt illustreret med tegninger og kliniske fotos. Basisbog i sygdomslære beskriver et omfattende udvalg af medicinske og kirurgiske sygdomme, der er målrettet til såvel sygeplejestuderende som færdiguddannede sygeplejersker, men er også en bog, som vil være relevant for de øvrige mellemlange sundhedsuddannelser. Det er en lærebog, der fortjener at blive en fast bestanddel i den studerendes pensum gennem hele uddannelsen og efterfølgende at blive en væsentlig opslagsbog i deres fortsatte professionelle virke. Intensionen er at beskrive sygdomslæren på en måde, som gør det muligt for læseren at anvende bogen i relation til andre fag fx anatomi/fysiologi og sygeplejefag. Kapitel 1: Faglig introduktion Kapitel 2: Mave- og tarmsygdomme Kapitel 3: Sygdomme i nyrer og urinveje Kapitel 4: Sygdomme i bevægeapparatet Kapitel 5: Infektionssygdomme Kapitel 6: Lungesygdomme Kapitel 7: Mamma- og endokrine sygdomme Kapitel 8: Hjerte- og karsygdomme Kapitel 9: Sygdomme i nervesystemet Kapitel 10: Øjensygdomme Kapitel 11: Øre-, næse- og halssygdomme Kapitel 12: Hud- og kønssygdomme Kapitel 13: Gynækologi og obstetrik Kapitel 14: Immunologi og blodsygdomme
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.