Bøger af Jakob Leth Fink

PLATON: VÆRK OG VIRKNING er et supplementsbind til udgivelsen af Platons samlede værker i seks bind.Platon er en af de væsentligste skikkelser i europæisk åndsliv og hans indflydelse har stort set været konstant fra antikken til i dag. Med PLATON: VÆRK OG VIRKNING får vi helt nye perspektiver på hans forfatterskab og dets virkninger. Værket består af 26 kapitler skrevet af nordiske forskere, flere af dem oversættere af Platon. Artiklerne falder i to hovedsektioner. Den ene fokuserer på enkelte dialoger, f.eks. Staten, eller centrale begreber hos Platon, f.eks. fornuft eller samfundskritik, mens den anden giver et fyldigt billede af Platons virkningshistorie og hans betydning for Aristoteles, for den arabiske tradition, eller for vores nutidige gymnasium bl.a.

Den politiske filosofis historie – frem til 1600 er den største kortlægning af den politiske filosofis historie på dansk. Bogen introducerer en bred palet af vigtige tænkere med en eller flere særligt udvalgte passager fra dennes forfatterskab, ledsaget af en indledende tekst, der sætter forfatterskabet i perspektiv. Her vil tænkeren og teksten blive introduceret i en bredere historisk kontekst, med særligt henblik på de argumenter, pointer og diskussioner, som det pågældende tekstuddrag lægger op til. Bogen illustrerer bredden og dybden i den politiske filosofis historie og giver inspiration til videre fordybelse, der rækker ud over værket selv.Bogen er blandt andre tiltænkt studerende på statskundskab, sociologi, filosofi, idéhistorie o.l., men værket vil også finde anvendelse i andre sammenhænge og henvende sig til et bredere publikum.Den politiske filosofis historie er redigeret af Joachim Wiewiura (f. 1987), ph.d. i politisk filosofi fra Københavns Universitet. Han er ansat ved Humanomics Research Centre, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han har bl.a. redigeret bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel: Sociologiens eventyrer (2019) og If Schools Didn’t Exist, der udkom på MIT Press i 2020.

Aristoteles’ (384-322 f.Kr.) mange filosofisk-videnskabelige værker er blevet studeret og kommenteret i over 2.000 år, men aldrig så intensivt som i tiden mellem 1100 og 1600, hvor de var rygraden i den såkaldt ”skolastiske” lærdomskultur, der skabte det europæiske universitetssystem. Der forskes stadig i Aristoteles verden over, men moderne fortolkere drager kun sjældent nytte af den rige ældre tradition.Denne bog beskriver og sammenligner fortolkningsmetoder og publikationsstrategier hos skolastikerne og nutidens aristotelikere. Der argumenteres for, at dele af den gamle metodik med fordel kunne genoptages, og det vises, at der i konkrete tilfælde kan findes værdifulde fortolkningsforslag, som ikke ses i den nyere litteratur.Bogens titel rummer et program. Når forskere i dag behandler skolastikernes Aristoteles-fortolkning, tager de typisk udgangspunkt i deres egen mening om, hvad Aristoteles egentlig mente. Den opfattelse bruger de så til at belyse skolastikernes forståelse af sagen. I stedet for denne bevægelse fra Aristoteles og fremad i kronologien argumenterer bogen for, at man skal bakke: starte med at forstå de skolastiske fortolkere for så at gå tilbage til Aristoteles og prøve at læse ham med deres briller.

Metafysikken er en grundlæggende tekst i den europæiske filosofihistorie. Her leder Aristoteles (384-322 f.Kr.) efter en særlig form for videnskab – det, der senere på godt og ondt kom til at hedde ‘metafysik’. Selv kalder han den for ‘den eftersøgte videnskab’, fordi den netop ikke er fundet endnu, men er under udforskning og udarbejdelse.Bogen her følger Aristoteles i hans bestræbelser på at komme til en bestemmelse af metafysikken som videnskab og sætter sig for at give et signalement af Aristoteles som metafysisk tænker. Bogen forsvarer den tese, at Aristoteles i sin metafysiske tænkning grundlæggende er sokratisk. Det er med andre ord sokratikeren Aristoteles (Aristoteles Socraticus), der trækkes frem i lyset og sættes i forbindelse med udarbejdelsen af den videnskab, vi kalder metafysik.Jakob Leth Fink er ph.d. 2009 fra Afdelingen for Græsk og Latin på SAXO-Instituttet på Københavns Universitet. Han har arbejdet som postdoc med receptionen af Aristoteles i middelalderen (2009–2012) og Aristoteles som medlem af Platons Akademi (2012–2014) ved Københavns Universitet, og senest om Aristoteles’ etik og receptionen af den i antikken og den latinske middelalder ved Göteborgs Universitet (2014–2019).