Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Jan Bonde

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jan Bonde, Anni Roikjær, Mette Rosendahl-Nielsen & mfl.
    250,95 kr.

    Intensiv terapi er behandling, observation, diagnostik og pleje af patienter med svigt eller truende svigt af et eller flere organsystemer.Intensiv terapi og sygepleje tager udgangspunkt i kroppens organsystemer. En række kapitler behandler de forskellige organsystemer, og fokus er i disse kapitler lagt på at opdage dysfunktion og/eller et truende svigt af organsystemet. Årsager til, symptomer på og diagnostik af forstyrrelser i eller svigt af organsystemet beskrives. Desuden forklares om monitorering, behandling og pleje af patienten, og der er grundige beskrivelser af anvendte monitoreringsmetoder.Bogen indeholder også en række mindre kapitler om medicinadministration, sedation og smertebehandling, ernæring samt væske- og elektrolytbehandling. I disse kapitler er vægten lagt på at forklare, hvilke særlige forhold man skal være opmærksom på, når det drejer sig om kritisk syge patienter.Endelig indeholder bogen et større kapitel om infektioner. Her beskrives årsager til nedsat immunforsvar hos intensivpatienter og symptomer på og udredning af infektioner hos denne gruppe. Kapitlet indeholder også særlige afsnit om infektiøse lungelidelser, sepsis, systemisk inflammatorisk responssyndrom og multiorgandysfunktion.Bogen er forsynet med en liste over de anvendte forkortelser, og et omfattende register gør, at den også er velegnet som opslagsbog.Bogen er skrevet til sygeplejestuderende, men den kan også anvendes som en introduktion til området af medicinstuderende og sygeplejersker ved specialuddannelsen i intensiv sygepleje. Nye sygeplejersker på intensiv afdeling og sygeplejersker, som ønsker at få genopfrisket deres viden om intensiv terapi, kan også læse med.

  • af Jan Bonde
    47,95 kr.

    Hvorfor forsvandt Anders? Spørgsmålet har hjemsøgt Gitte siden den dag, hendes elskede på en fælles ferie efterlod en kort farvelbesked for så at forsvinde sporløst. Nu er der gået to år, Gitte forsøger at lægge fortiden bag sig og er ved at planlægge bryllup med tyske Uwe, da hun en dag ved et tilfælde opdager, at Anders havde en virkelig god grund til at forsvinde. Snart må Gitte sande, at ingen er dem, de giver sig ud for at være, og intet er, som hun tror.Alt det, du ikke ser blev oprindeligt bragt som føljeton i Ugebladet Hjemmet.

  • af Jan Bonde & Elisabeth Tejlmand
    138,95 kr.

    Jylland 1341: 14-årige Svend Trøst er herre på sin landsbys største gård. Han ønsker et fredeligt liv, men en tvist truer med at tage både gården, hans kærlighed Louise og i sidste ende hans liv.Sammen med munken Olav udtænker han en listig plan, men samtidig er han nødt til at gå i skarp træning for at lære at bruge et sværd. For hvis planen fejler, vil Svend Trøst ende i duel. En duel til døden..."Ondt varsel" er efterfølgeren til bogen "Fredløs". Begge bøger er afsluttede historier, der kan læses hver for sig.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.