Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Jan Monrad

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En skriftlig dialog og duel
    af Thomas Wivel & Jan Monrad
    138,95 kr.

    ”Ti stille! Gu vil jeg ej - En skriftlig dialog og duel” er et litterært eksperiment, jeg startede med Jan Monrad i maj måned 2015. Vi skrev på det lige frem til hans alt for tidlige og pludselige død den 20. november samme år. Vi var begge meget begejstrede for initiativet, der er baseret på en meningsudveksling omkring et bredt indiskriminativt perspektiv af emner, der spænder fra gardiner og fedme til humorens rolle over for ekstremisme og terror. Jans ord er stærke og smukke. De er selvfølgelig spidst morsomme og intelligent underholdende, men de viser også aspekter hos ham, som de færreste kender: En nostalgisk understrøm løber igennem dem; han rummede nemlig en udpræget melankoli, en følsomhed, og som hans tekster her i lydbogen viser, er det de mindre kendte sider som er afgørende grundtræk i den eminente komiker, Jan Monrad var. ”Ti stille! Gu vil jeg ej!” er indlæst som lydbog afPeter Bøttger i 2016 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio.

  • - En skriftlig dialog og duel
    af Thomas Wivel & Jan Monrad
    108,95 kr.

    Thomas Wivel om bogen: Den et litterært eksperiment, jeg i maj måned 2015 startede med Jan Monrad, og som vi ihærdigt skrev på lige til hans alt for tidlige og pludselige bortgang 20. november samme år. Vi var begge meget begejstrede for initiativet, der er baseret på en meningsudveksling omkring et bredt indiskriminativt perspektiv af emner, der spænder fra gardiner til humorens rolle over for ekstremisme og terror. Jans bidrag er så stærke og smukke. De er ikke overraskende spidst morsomme og intelligent underholdende, men de viser også aspekter hos ham, de færreste kender: En nostalgisk understrøm løber igennem dem; han rummede nemlig en udpræget melankoli, en følsomhed, og hans tekster i bogen her viser, at disse mindre kendte sider er afgørende grundtræk i den eminente komiker, Jan Monrad var. Uddrag af bogenJan Monrad fire dage før sin død: Dog er jeg nødt til at nævne, at jeg som humorist og satiriker har haft mere end vanskeligt ved at finde en grimasse, der kan passe overfor den norske massemorder, hvis navn jeg nægter at nævne – ham som skød de mange uskyldige unge mennesker på Utøya. Jeg evner ikke hverken at satirisere over eller joke om denne begivenhed, som alene fylder mig med sorg og et modbydeligt ubehag. I forlængelse af dette er jeg nødt til at erkende, at netop sådan føler jeg også i dag, hvor jeg skriver dette, to dage efter det voldsomme terroranslag mod flere steder i Paris, der i skrivende stund 16.11.2015 efterlades med 128 dræbte. Det har jeg ingen satiriske bemærkninger til, ingen jokes – kun vrede og tårer. Om forfatterenThomas Wivel er primært stand-up komiker, men han har igennem de sidste mange år skrevet adskillige bøger. Det var i kraft af deres fælles arbejde på det satiriske årshæfte Svikmøllen, at han mødte Jan Monrad. Det blev til et venskab, der resulterede i denne bog, hvis titel blev udtænkt af Jan. Ifølge Thomas er den typisk for den ukuelige livsindstilling, der var hans: Ti stille! Gu’ vil jeg ej!

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.