Bøger af Jannie Møller Hartley

Sproget i de elektroniske medier har fokus på, hvad der er et godt og virkningsfuldt sprog. Bogen indledes af kapitler om sproget, henholdsvis den basale grammatik og det journalistiske sprog. Herefter følger kapitler om sproget på de forskellige digitale platforme: radio, tv, internet og i det tværmediale felt, herunder i de sociale medier. Bogens sidste del sætter fokus på metatekster, dvs. de mange teksttyper, der ikke i sig selv er journalistiske, men derimod handler om journalistikken.  Bogen er blevet til i et samarbejde mellem landets tre journalistuddannelser; Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Center for Journalistik på Syddansk Universitet og journalistuddannelsen på Roskilde Universitet samt Danmarks Radio. Bogen er skrevet til de studerende på landets journalist- og kommunikationsuddannelser, der lige nu forbereder sig på et professionelt liv i en udfordrende, kompleks, men især mulighedsrig medievirkelighed.

Denne bog beskriver hvordan netnyheder bliver til. Forfatteren viser hvordan produktionen af nyheder til nettet ikke bør ses som en helt ny form for journalistik, men mere som en ekstrem form og dermed en videreførelse af en allerede eksisterende journalistik.Både tavse regler på redaktionerne, flermediale strategier for nyhedsproduktion i mediehusene samt eksisterende hierarkier har afgørende betydning for, at netjournalistik ikke altid udnytter de teknologiske muligheder for en ny og forbedret digital journalistik, der er indbygget i internettet som medieplatform.Fremstillingen bygger på observationer i danske mediehuse og interviews med danske journalister. Dette giver indblik i, hvad hurtigheden og inddragelsen af publikum betyder i den digitale nyhedsproduktion og hvordan den netjournalistiske praksis ofte spænder ben for de digitale idealer.Bogen henvender sig især til journaliststuderende og journalister og andre der arbejder med medier, kommunikation og nyhedsformidling på nettet.IndholdsoversigtForordKapitel 1. Nyt medie - ny journalistik?Kapitel 2. Netjournalistikken i et mediehistorisk perspektivKapitel 3. Indholdet på netmedierne, nyhedskredsløbets økologi og netmediernes forskellighederKapitel 4. Mediehusene og »den usynlige mur«Kapitel 5. Breaking news - dem må vi ejeKapitel 6. Al magt til læserne? - om brugernes rolle i nyhedsproduktionenKapitel 7. Netjournalister i spændingsfeltet mellem idealer og praksisKonklusion. Om idealer, der forbliver potentialer

Aktindsigt. Anonyme tips. Omfattende research. Sortering af arkivmateriale. Analyse af store datamængder. Samarbejde med internationale kolleger. Interview med en erfaringskilde. Webdok. Infografik.Undersøgende journalister anvender en lang række metoder for at finde, researche, fortælle og publicere deres historier. Denne bog præsenterer de væsentligste metoder for praktikere og studerende og er skrevet af både journalister og forskere.Bogens 24 kapitler fortæller om metoderne i alle led af processen og indeholder konkrete værktøjer, diskussion af metodernes begrænsninger og muligheder samt anbefalinger til praktikere.

Nyhedsmedierne fungerer i dag som en selvstændig samfundsinstitution med stor indflydelse på samfundets dagsorden. Med denne stigende indflydelse og efter skandalesager som Se & Hør-sagen mødes nyhedsmedierne også med øget skepsis fra politikere og befolkning. Kan man stole på de informationer, som nyhedsmedierne bringer og på de arbejdsmetoder som journalister anvender? At nyhedsmedierne opfattes som troværdige er en forudsætning for, at nyhedsmedierne bliver læst, set eller lyttet til, og en forudsætning for, at nyhedsmedierne kan opretholde deres institutionelle særstatus som den fjerde statsmagt. Af samme grund er troværdighed et centralt begreb i nyhedsmediernes selvforståelse, men også et begreb, der lader sig definere og undersøge på en lang række forskellige måder. Troværdig journalistik. Et spørgsmål om etik og nøjagtighed introducerer et nyt teoretisk begreb til den del af troværdighedsforskningen, der fokuserer på nyhedsmedier og journalistik; begrebet institutionel troværdighed, der retter sig mod to dimensioner; de journalistiske arbejdsmetoders og nyhedsmediernes indhold. Samlet set skal både de journalistiske arbejdsmetoder og resultatet af dem, nyhedsmediernes indhold, leve op til en række kriterier, før nyhedsmedierne som samfundsinstitution kan opretholde troværdigheden. Gennem en række grundige analyser fokuserer bogen derfor på journalisters forhold til presseetik, på nøjagtigheden af de nyheder, som nyhedsmedierne producerer, på den journalistiske vinkling på tværs af medieplatforme og på det journalistiske sprog. Afslutningsvis diskuterer bogen nyhedsmediernes mulighed for at øge deres troværdighed ved at være mere transparente omkring for eksempel de journalistiske arbejdsmetoder samt spørgsmål om fejl og rettelser.

This book shows how platforms and algorithms are transforming media, journalism and audiences' civic practices.