Bøger af Jannie Rosenberg Bendsen

Bogen 'Fredet - Bygningsfredning i Danmark 1918-2018' er en arkitekturhistorisk fortælling gennem 100 år om dansk bygningsfredning. Værket fortæller om hvilke bygninger og hvilken arkitektur, der er blevet fredet gennem de 100 år der er gået, siden Danmark i 1918 fik den første bygningsfredningslov. Bogen undersøger hvilke bygninger og hvilken type arkitektur, der er blevet tillagt værdi på et givent tidspunkt, for at forklare, om der kan ses et særlig mønster i fredningerne. Hvilke vurderinger har haft indflydelse på beslutningerne? Og hvordan har nationale og internationale strømninger påvirket lovgivningen? Bogen forsøger altså at sætte de fredede bygninger ind i en arkitektonisk, kulturhistorisk og samfundsmæssig sammenhæng.Bogen er rigt illustreret med både originale arkitekttegninger, fotografier samt nyoptagelser ved arkitekturfotograf Jens Lindhe.Værket er et forskningsprojekt skrevet i samarbejde mellem professer ved Arkitektskolen Aarhus, Mogens A. Morgen og ph.d. og cand.mag. Jannie Rosenberg Bendsen.

For første gang præsenteres denne del af velfærdsstatens udviklingshistorie med eksempler både på arkitektoniske mesterværker og anonyme, men velbyggede statslånshuse fra hele landet. For selv om vi måske ikke er bevidste om det, så har vi alle sammen set et, været i et – eller måske bor vi endda i et af dem. De er en del af vores kulturarv.Bogen er skrevet af arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen og arkitekt Dorthe Bendtsen. Førstnævnte har udgivet Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag, Bellahøj – Fortællinger om en bebyggelse og senest Tingbjerg – vision og virkelighed. Kunst- og arkitekturfotograf Anders Sune Berg står bag bogens billedside.

Denne bog fortæller en ny historie om det 20. århundredes arkitektur iDanmark. For første gang får vi et samlet billede af den store betydning, kvinder har haft i perioden 1930-1980 for udviklingen af velfærdssamfundets arkitektur.Bogens fem kapitler præsenterer hidtil ufortalte historier om, hvordan arkitektur bliver til i kraft af kreative samarbejder på tværs af køn og fagligheder. Kvinder har bidraget til alt fra køkkener og bygninger til landskabsarkitektur og byplanlægning, og deres historier tydeliggør den skjulte mangfoldighed, der har formet vores bygninger, byer og landskaber. Det er nødvendigt at forstå betydningen af denne mangfoldighed, for at vi kan skabe nye måder at bo og bygge på i fremtiden i lyset af de mange kriser, vi som samfund står over for.Bogen er skrevet af Jannie Rosenberg Bendsen, Svava Riesto og Henriette Steiner som en del af forskningsprojektet Kvinder i dansk arkitektur påKøbenhavns Universitet.

Da Ny Carlsberg Glyptotek blev opført i 1897, var det på en sumpet grund i udkanten af København. I dag står museet med den karakteristiske kuppel som et monument centralt i byen. Glyptoteket er Nordens førende antikmuseum og har en af Europas fineste samlinger af fransk kunst fra perioden 1800-1930.Glyptoteket blev stiftet af brygger Carl Jacobsen, en af 1800-tallets store industrimagnater og kunstsamlere, og hans hustru Ottilia Jacobsen, som skænkede deres kunstsamling til offentligheden. Carl Jacobsen ønskede at bygge et “Skønhedstempel”, hvor kunsten skulle tale til alle og arkitekturen fungere som en storslået ramme og samlingerne af antik kunst og dansk og fransk 1800-tals skulptur.Arkitekt Vilhelm Dahlerup tegnede Glyptotekets første bygning, og museet er siden udvidet med to tilbygninger, i 1906 af arkitekt Hack Kampmann og i 1996 af Henning Larsens Tegnestue. Samlet set er bygningerne museets største kunstværk.Glyptotekets arkitektur fortæller både om museets arkitekturhistorie, om arkitekturens mangfoldighed og kompleksitet og om den æstetiske oplevelse af bygningerne og samspillet med kunsten. Bogen er rigt illustreret med historiske fotografier og arkitekturtegninger samt nyoptagelser af arkitekturfotograf Anders Sune Berg.Med bidrag af Gertrud Hvidberg-Hansen, Claus Grønne, Jesper Christiansen, Kasper Lægring, Eva Tind, Martin Søberg, Jakob Ingemann Parby, Sophia Kalkau, Peter Thule Kristensen, Sif Itona Westerberg, Birgitte Kleis, Anne Jonstrup Simonsen, Kristina Lindholdt, Mogens A. Morgen, Ida Carnera og Vibeke Cristofoli.Redigeret af Jannie Rosenberg Bendsen og Anna Manly.

Bakkehusene er fortællingen om Danmarks første rækkehusbebyggelse fra 1900-tallet. Bogen udfolder historien om Bakkehusenes arkitektur, historie, beboerne og en opsigtsvækkende fredning. De 171 rækkehusboliger ved Bellahøj i København vakte stor opsigt i datiden, hvor man ellers byggede lejligheder i etagehuse.Bakkehusenes historie sættes ind i en større sammenhæng i forhold til tidens boligpolitik, Københavns udvikling og forskellige arkitektoniske strømninger. Bebyggelsens tilblivelseshistorie skildres, og arkitekterne Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen præsenteres. Bogen indeholder desuden en rundbordssamtale med boligminister Kaare Dybvad, MF Uffe Elbæk og direktør i KAB Jens Elmelund om, hvad vi kan lære af Bakkehusene.Bogen er rigt illustreret med arkivmateriale og nyoptagelser af den prisbelønnede fotograf Tine Harden.

Arkitektur og velfærdsstat ses oftest som to forskellige domæner, men de hviler begge på forestillinger om at skabe de gode liv for fællesskabet og for den enkelte. Denne bog handler om velfærdsdesign og om at designe velfærd.

At svømme er en sanselig, kropslig oplevelse. En oplevelse, som er nærværende for de fleste danskere. Vi har en lang kystlinje, og selv i små byer er der en svømmehal. Lydene, lugtene, de varme brusere, iskolde trapperum, ru fliser og særlige ritualer – måden, vi overvandt os selv på, sejre, ydmygelser – det er fælles erindring. Denne bog giver sin læser lyst til at (gen)opdage den lokale svømmehal med nyt fokus på arkitekturen. Bogen handler om mødet med svømmehallen som arkitektur set fra brugerens perspektiv. Tag med på en arkitekturhistorisk rejse gennem landet til 20 svømmehaller – fra den ældste på Gymnastikhøjskolen i Ollerup over Kildeskovshallen til det internationale svømmestadion på Bellahøj – og mærk, hvordan ­arkitekturen fungerer som ramme.Fakta og poesi. I Svømmehaller – en oplevet arkitekturhistorie kombinerer Jannie Rosenberg Bendsen sin professionelle identitet som arkitekturhistoriker med sin private interesse for svømning. Alle bogens svømmehaller er personligt afprøvet af forfatteren, og i parallelle spor af ord og billeder opruller hun dels stedets tilblivelseshistorie, dels sine egne­ oplevelser. Arkivfotos viser, hvordan de 20 svømme­ haller så ud, da de ­åbnede, ligesom hvert sted præsenteres i nye ­fotos af Anders Sune Berg.

The New Carlsberg Glyptotek was established by brewer Carl Jacobsen in 1897 as a venue for the Danes to enjoy his ever-expanding collection of contemporary art. The building was drawn by Vilhelm Dahlerup and has since been extended with buildings by Hack Kampmann in 1906 and Henning Larsen in 2006.The world famous Danish museum includes antique sculptures from ancient cultures around the Mediterranean as well as more modern sculptures and an extensive collection of French impressionist, Post-impressionist, and Danish Golden Age paintings.The book provides thorough information on the history and architecture of the Glyptotek, as well as an aesthetic, atmospheric depiction of the building in relation to the art it contains. It is richly illustrated with new original photos by photographer Anders Sune Berg and architectural drawings, historical photos, and additional source material.

Bispebjerg Hospital i København har et helt enestående haveanlæg, der siden indvielsen i 1913 har givet patienter, ansatte og besøgende mulighed for at finde ro.Den smukke have, der hver dag giver patienter og pårørende et pusterum, har siden 2019 været under kærlig behandling af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted og arkitekt Erik Brandt Dam, som har samarbejdet om at bevare havens særlige ånd. Sammen har de med støtte fra A.P. Møller Fonden givet Martin Nyrop og Edvard Glæsels mesterlige haveanlæg nyt liv.‘Helende haver’ giver et indblik i havernes historie og frednings-værdier, og i hvordan arkitekterne har arbejdet. Den er samtidig en dokumentation af de konkrete ændringer, der er blevet udført med nænsom hånd.

Bebyggelsen Tingbjerg i København er tegnet af den anerkendte arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen i samarbejde med arkitekterne Sven Friborg, Kai Lyngfeldt Larsen, Jens Christian Thirstrup og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen. I 2015 blev den udvalgt som en af de 21 bedste og mest toneangivende danske murede bebyggelser fra 1940’erne og 1950’erne.På trods af høj arkitektonisk værdi er Tingbjerg i dag mest kendt for store sociale udfordringer og negativ omtale. Mange historier handler om, hvad der ikke er værd at bevare, hvad der ikke virker, og hvor dårligt Tingbjerg fungerer som boligområde.Tingbjerg – vision og virkelighed udfordrer den gængse fortælling om det udskældte boligområde. Bogen fortæller en anderledes historie om området med fokus på Tingbjergs arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, og den rehabiliterer Steen Eiler Rasmussen som arkitekt og byplanlægger. Bogen kaster også et blik på fremtidsplanerne for Tingbjerg. Hermed er den med til at nuancere debatten om en af landets såkaldte ghettoer.Om forfatterneBogen om Tingbjerg er skrevet med udgangspunkt i et forskningsprojekt, som er gennemført ved Arkitektskolen Aarhus af professor, arkitekt Mogens A. Morgen, arkitekturhistoriker, ph.d. Jannie Rosenberg Bendsen og arkitekt Birgitte Kleis. De tre har tidligere udgivet monografien Bellahøj. Fortællinger om en bebyggelse (2015). Jannie Rosenberg Bendsen og Mogens A. Morgen står derudover bag Fredet. Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag (2018). Bogen er rigt illustreret med nyoptagne fotos af arkitekturfotograf Jens Markus Lindhe.

Det kulturelle felt nyder en stadig større bevågenhed fra både politisk og økonomisk hold. Med kulturens stigende betydning i socio-politiske processer kan de humanistiske fag – takket være deres forståelsesorienterede forskning og det nære forhold til begrebet kultur – udfordre grænser og tilegne sig en ny central rolle. I denne situation er ”rumlig kultur” begyndt at tegne sig som et vigtigt humanistisk felt, hvor menneskers praktiske og mentale forhold til rumlige omgivelser reflekteres. I Rumlig kultur leverer 20 forskere fra Københavns Universitet deres forskelligartede perspektiver på den moderne urbane livsverden. Begrebet urbanitet markerer, at byer nok er fysiske fænomener, men yderligere må tematiseres som socio-kulturelle erfaringsuniverser. Byen kommer for alvor til udfoldelse, når der etableres urbanitet: omgangs-, udtryks- og tankeformer som kendetegner egentlig bykultur. Og snarere end de enkelte, isolerede sanser er det vekselvirkningen mellem mange sanser i rumligt agerende moderne kroppe og subjektiviteter, som viser nye veje i bykulturen. Rumlig kultur er en tvær-sanselig undersøgelse af samtidens kultur, som den udfolder sig i den urbane livsverdens heterogene rum. Bogens 20 kapitler er inddelt i fem sektioner med fokus på henholdsvis arkitektur, byrum, kunst, erindring og stedsbevidsthed. Under disse overskrifter demonstrerer forfatterne, hvordan en materialefølsom, humanvidenskabelig tilgang til afgrænsede by- og rumkulturelle problemstillinger kan tage sig ud. Bogen er rigt illustreret. Henrik Reeh, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

I Bredgade i København ligger to ikoniske bygninger fra for- skellige tider side om side. Bernstorffs Palæ i Bredgade 42 blev i 1752 tegnet af arkitekten Johann Gottfried Rosenberg, og mere end to århundreder senere tog Svenn Eske Kristensen sig af udvidelsen, et kontorhus på Bredgade 40.Trods forskelle i tid og stil måtte begge arkitekter navigere i et landskab af krav og forholde sig til den eksisterende kontekst. Denne bog skitserer de historiske rammer for opførelsen af hver bygning og præsenterer vigtige begivenheder i deres historie samt fortællinger om både arkitekterne og berømte beboere.I 2018-2022 blev bygningerne restaureret, hvilket skabte nye spørgsmål om bevaringsværdier, restaureringsprincipper og specifikke tematikker som farvesætning og akustik. Samlet tjener bogen ikke kun som en dokumentation af fortiden, men også som en inspirationskilde for håndtering af arkitektoniske udfordringer og historiske hensyn i nutiden.

This book tells a new story about twentieth-century architecture in Denmark. For the first time ever, readers get an overall picture of the key contribution made by women to the architecture of Danish welfare society in the period 1930–1980.The book’s five chapters present hitherto untold stories about how architecture comes into being through creative collaborations that cut across genders and professional disciplines. Women have contributed to all aspects of architecture, from kitchens and buildings to landscape architecture and urban planning, and their stories highlight the hidden diversity that has shaped Denmark’s buildings, cities and landscapes. The importance of this diversity must be understood and appreciated in the present if we are to create new ways of living and building in the future – a pressing need in light of the many crises we face as a society today.The book was written by Jannie Rosenberg Bendsen, Svava Riesto and Henriette Steiner as part of the research project Women in Danish Architecture at the University of Copenhagen.

Architecture and welfare state are usually regarded as separate spheres, yet they are both based on the wish to provide a good life for the community and the individual. This book is about welfare design and about designing for welfare.