Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Menneskerettigheder fungerer i forfatningsretten som en modvægt til det uhæmmede politiske flertalsstyre og som en garanti for det enkelte individs værdighed, frihed og retsbeskyttelse mod statsmagtens overgreb. Denne bog giver overblik over individets grundlæggende rettigheder. Bogen integrerer og samtænker Grundlovens rettighedsbestemmelser og de europæiske menneskerettigheder (navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's grundlæggende rettigheder) i én samlet fremstilling. Herved træder både forskelle og ligheder mellem den grundlovssikrede og den europæiske rettighedsbeskyttelse klart frem. Bogen behandler generelle spørgsmål om menneskerettighederne: Historie og idégrundlag Retskilderne og deres status i dansk ret Rettighedernes ret- og pligtsubjekter samt anvendelsesområde Rettighedsfortolkning og rettighedsbegrænsning Herudover gennemgås udvalgte rettigheder: den personlige frihed, retten til privat- og familieliv, religionsfriheden, ytrings- og informationsfriheden, forsamlingsfriheden, ejendomsretten, retten til forsørgelse, forbuddet mod diskrimination samt retten til en retfærdig rettergang og til effektive retsmidler mod rettighedskrænkelser. Målgruppe Bogen er skrevet som en lærebog til brug for universitetsundervisningen i jura. Den vil også kunne være til nytte som en grundlæggende fremstilling for advokater, dommere og andre retsanvendere samt for alle andre med interesse for individets grundlæggende rettigheder. Om forfatteren Jens Elo Rytter underviser i forfatningsret ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, og har skrevet adskillige artikler om menneskeretlige, statsretlige og folkeretlige emner.
Med Grundloven af 1953 blev Grønlands kolonistatus ophævet, landet blev integreret i Danmark, og grønlænderne blev ligestillede borgere i det danske rige. Bogen viser, hvordan beslutningen om at ændre Grønlands status, både var betinget af ydre og indre forhold. I FN-sammenhæng følte danskerne det i stigende grad som en belastning at være en kolonimagt, da de frygtede, at FN ville blande sig i forholdene i Grønland. Også de amerikanske militære aktiviteter på Grønland prægede beslutningen om landets integration.Grønlænderne selv havde længe ønsket sig en modernisering af deres samfund, og fra omkring 1950 var der et voksende grønlandsk krav om ligestilling med danskerne og større indflydelse på egne forhold. Under udfærdigelsen af Grundloven tog man i 1952 stilling til to modeller for Grønlands integration i Danmark, hvoraf den ene omfattede en rendyrket integration, mens den anden sigtede mod at skabe en hjemmestyreordning for Grønland, som den der gjaldt for Færøerne. Det endte med en rendyrket integration, da der bl.a. var en række følelsesmæssige og statslige hensyn, der vanskeliggjorde det at kappe båndene til Grønland. Erik Beukel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.Frede P. Jensen (1940-2008), seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Jens Elo Rytter, lektor på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
De juridiske metoder – ti bud giver en systematisk indføring i de mange forskellige metoder, der bruges i retsvidenskaben og i den juridiske praksis. Dermed bryder bogen med idéen om, at der kun findes én juridisk metode. Med udgangspunkt i konkrete og illustrative eksempler introducerer bogen ti forskellige juridiske metoder og beskriver, hvordan de kan bruges til at studere og forstå forskellige juridiske og retsvidenskabelige problemer.Ved at tydeliggøre den gode brug af juridiske metoder vil De juridiske metoder – ti bud især være relevant og brugbar for jurastuderende, der arbejder selvstændigt med retlige og retsvidenskabelige problemstillinger. Bogen vil desuden være relevant for studerende, forskere og undervisere inden for andre fag, hvis arbejde ofte kommer i berøring med juraen. Endelig vil bogen også være relevant for praktikere, der har et ønske om at holde sig opdateret om metodiske udviklinger inden for juraen.De juridiske metoder – ti bud er skrevet af juridiske forskere og undervisere med særlig ekspertise inden for de forskellige metoder, der fremlægges og diskuteres i de enkelte kapitler.
Med Grundloven af 1953 blev Grønlands kolonistatus ophævet, landet blev integreret i Danmark, og grønlænderne blev ligestillede med de øvrige borgere i det danske rige. Denne bog viser, hvordan beslutningen om at ændre Grønlands status både var betinget af ydre og indre forhold.I FN-sammenhæng følte danskerne det i stigende grad som en belastning at være en kolonimagt, da de frygtede, at FN ville blande sig i forholdene i Grønland. Også de amerikanske militære aktiviteter på Grønland prægede beslutningen om landets integration.Grønlænderne selv havde længe ønsket sig en modernisering af deres samfund, og fra omkring 1950 var der et voksende grønlandsk krav om ligestilling med danskerne og større indflydelse på egne forhold. Under udfærdigelsen af Grundloven besluttede man i 1952, at Grønland skulle være en ligestillet del af det danske rige i form af rendyrket integration. Ingen ønskede en hjemmestyreordning for Grønland, som den der gjaldt for Færøerne. Enigheden om en rendyrket integration skyldtes bl.a. en række følelsesmæssige og statslige hensyn, der vanskeliggjorde det at kappe båndene til Grønland.Bogen udgør et vigtigt bidrag i debatten om udviklingen af de dansk-grønlandske relationer i efterkrigstiden. Den kan ses som et vigtigt forsøg på at kaste lys på de mange omstændigheder, der påvirkede ophævelsen af Grønlands koloniale status.Erik Beukel er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.Frede P. Jensen (1940-2008) var seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.Jens Elo Rytter er lektor på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.In 2005 the Danish government obliged the wish of the Greenlandic Home Rule to commission a historical report on the circumstances surrounding the changed status of Greenland within the realm following the modification of the Constitution in 1953. The report presented here provides the most comprehensive account to date of the decolonisation of Greenland’s status in the years 1945-54.With the Constitution of 1953, the colonial status of Greenland came to an end, and Greenlanders were granted equal rights as citizens within the Danish realm. In 1954 this new arrangement was supported by the UN General Assembly. The decision to change Greenland’s status was conditioned both by internal and external circumstances. In the UN context, Danes increasingly felt the strain of being a colonial power, and they feared the possibility of future UN interference in Greenlandic affairs.The volume is a significant contribution to the ongoing debates concerning important developments in Danish-Greenlandic relations in the post-war period. It constitutes an important attempt to untangle the many circumstances impinging on the phasing out of Greenland’s colonial status.Erik Beukel is Senior Researcher at the Danish Institute for International Studies.Frede P. Jensen (1940-2008) was Senior Researcher at the Danish Institute for International Studies.Jens Elo Rytter is Associate Professor at the Faculty of Law at the University of Copenhagen.Forlagets emneord: Historie - Samfundsvidenskaberne og politik - Diplomati - FN - Afkolonisering - Forfatning - International lov - Kolonialisme - Selvbestemmelse - Danmark - Grønland - 20. årh. - Engelsk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.