Bøger af Jens Erik Villadsen

Erik Lystbæk Kristensen er uddannet som hjorddreng, soldat, pakhus- og lagerarbejder, brunkulsarbejder, betonarbejder, har arbejdet med forskalling og nivellering, og ikke mindst har han lært mange ting i livets lange skole.Et nu 90-årigt liv (2023), der begyndte i en lille lejlighed i stationsbyen Vemb. Her har han haft sit liv med Lydia og deres fem børn. Der har altid skullet arbejdes hårdt for at få hverdagen til at hænge sammen, men det har også været et godt liv med mange fællesskaber.Han fortæller levende om sine arbejdspladser, som også omfatter nogle ungdomsår i brunkulslejrene.Barn- og ungdommen i Vemb og sit liv dengang sammenligner han med samtiden i dag.Sidst i bogen er medtaget en artikel om Vemb by, fra jernbanen kom i 1875, og der kun var ét privat hus, og slutter i 1917, hvor Vemb er blevet en driftig stationsby.

Thorsminde, eller Æ Mind, som byen bliver kaldt lokalt, opstod i forbindelse med nogle forgæves forsøg på afvanding af Nissum Fjord sidst i 1800tallet, hvor der blev bygget en sluse, der skulle kunne regulere vandstanden i fjorden.I 1930 udbyggedes den med en vejbane og en kammersluse, så fiskerbådene i den lille havn på fjordsiden kunne komme ud på havet. I den forbindelse voksede byen med nye indbyggere, som stort set alle var afhængige af fiskeriet.Efterhånden blev det hæmmende for udviklingen i Thorsminde, at havnen lå på østsiden af slusen, hvilket satte begrænsninger på kutternes størrelse. I 1967 lykkedes det endelig at få en ny havn på vestsiden af slusen taget i brug.Herefter fik fiskeriet rigtig gode tider, indtil min historie slutter i 1980erne.En stor del af Thorsmindes historie er redningsvæsenet og de farer, en redningsaktion kan medføre.

Bortset fra den første fortælling om de første vestjyder, der bosatte sig her, da isen trak sig tilbage for ca. 10.000 år siden, er de øvrige alle fra tidsrummet ca. 1800 til 1970.Lokaliteterne er fra de nuværende Lemvig, Struer og Holstebro kommuner og fortæller om de folk, der boede og levede her, og som jeg eller min familie har haft relationer til.Christian, Gert og Birgit skildrer dagligdagen og vilkårene fra deres barn- og ungdom i henholdsvis Thyborøn, Vemb og Struer fra først i 1930-erne til 1970-erne.Det er fortællingen om to generationer Bjerre, der opbyggede Bovbjerg Badehotel, hvor kunstnere holdt deres somre fra sidst i 1800-tallet til ca. 1970.I februar 2022 lukkede Holstebro sygehus efter 127 år på samme adresse. Men før dette sygehus havde der været to amtssygehuse. Vi følger de, som har haft deres arbejde her fra 1806 til ca. 1972, med portrætter, billeder og fortællinger.Og endelig er der nogle korte fortællinger fra området i samme tidsrum.

Vi er i året 1953, og stedet er Klosterhede Plantage ved Lemvig.Midt i skoven ligger der en lille skole, og hertil kommer en nyuddannet lærer fra København, Arne Hartelius. Han er vokset op i det milde Nordsjælland, og kontrasten til den ensomt beliggende skole midt i ingenting er kolossal.Nu er vi i året 2020, og Arne bor stadig på skolen i skoven. Skolen blev dog nedlagt for 60 år siden, men han har fået lov at blive boende.Om årene mellem de to årstal har han fortalt til Jens Erik Villadsen, og de er nu beskrevet i denne bog.Det er historien om den store kærlighed til naturen, især fuglene, som Arne har observeret og talt op månedsvis i alle årene - ja helt fra han var fem år.Det er også historien om, hvordan skolegangen var i en lille landsbyskole i 1950-erne.Vi får eksempler på, hvordan han oplevede den vestjyske kultur og humor. I mange år var han kirkesanger i to af egnens kirker, og sangen dyrker han stadig ved at samle folk, der deler hans passion.Alt i alt en fortælling om et menneske midt i den vestjyske skov, som lever af og med naturen.

En billedfortælling fra Vesterhavskysten ved Fjaltring og Trans.Det er et forsøg på at skildre årstiderne langs kysten, fra det første forår og indtil det igen bliver vinter. Fjaltring Strand omkring høfde Q og nogle af de dejlige sommeraftener her.Havets oprør ud på efteråret, og vinterens kulde.

Bur Sogns Historie - 1. del En serie på tre bøger om Bur sogn, der i dag er er en del af Holstebro kommune. Sognet var oprindeligt et fattigt hede sogn, dog med noget frugtbart agerland mod syd, grænsende ned til Storåen. Det var også her, sognets gårde var at finde. De var alle fæstegårde under Nørre Vosborg, og var det for manges vedkommende til et godt stykke op i 1800-tallet, da Nørre Vosborg ikke havde tænkt sig at uden videre at opgive fæstevæsenet. Sidst i 1800-tallet ændrede sognet og dets befolkning karakter, idet statsbanerne gennemskar sognet med den nye jernbanelinje fra Holstebro via Vemb og Ulfborg til Ringkøbing og senere til den nye eksporthavn i Esbjerg. Ved Bur holdeplads så den tids matador, Anders Lærke, muligheden for en stationsby. Han byggede flere huse på sin jord her, og snart kom der nye håndværksvirksomheder. Smede, der startede fabrikken Jyden Bur; men også købmand Hansens omfattende virksomheder og flere fulgte. Første del af de tre planlagte bøger om sognehistorien er en overordnet sognehistorie der beskriver sognet fra fæstebonde til selveje, jernbanens betydning for sognet og dermed også de banefolk, der blev en del af sognet. Derudover en kirke- og præstehistorie fra reformationen til sidst i 1900tallet, samt skolehistorien med en fortælling om alle de lærere, der har været ved Bur skole. Posten, telefonen, foreninger, sygekassen, Bur elværk, moser og plantager, jordemødre, læger og dyrlæger, sognefogeder og sogneråd - se registret på vestjyder.dk

"Bur Sogns Historie del 3" er et supplement til del 2, hvor der flere steder står: Afskrift af kildemateriale del 3. I registret kan man se, hvilke adresser/matrikler der er materiale i bogen her. Verner Villadsen har tilbage i 1970erne siddet på det daværende Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg og afskrevet kildematerialet, hovedsagelig fra Nørre Vosborgs Godsarkiv. Det er for det meste fæstebreve, aftægtskontrakter, skifter og skøder. Der er også enkelte andre dokumenter så som erstatningen, da statsbanen skar sig igennem sognet i 1870erne. Jeg vil ikke undlade at nævne, at bogen her nok er rettet mod slægtsforskere og andre, der vil gå i dybden med historien, da der ikke er knyttet nogen form for fortællinger til bogen.

Andet bind af en serie på tre bøger om Bur sogn, der i dag er er en del af Holstebro kommune. Verner Villadsen fortæller om sin barndom i Bur Stationsby i 1920erne og hvordan det var at tjene på gårdene i 1930erne. Han fortæller om besættelsestiden i Bur, der oveni knaphed på næsten alt, også måtte igennem to af de strengeste vintre der har været i landet i nyere tid. Det er historien om stationsbyens grundlægger Anders Lærke, og byens udvikling, med en lille fortælling om de fleste der har boet der indtil historien slutter i 1990. Det er en gennemgang af sognets gårde og huse fra sidst i 1600tallet til omkring 1990. Det er historien om, hvordan de fleste gårde i Bur blev frikøbt fra Nørre Vosborg i 1820erne, for ingen at blive opkøbt, da en ny godsejer kom til godset, og mange af dem blev først helt uafhængig af Nørre Vosborg først i 1900tallet. Vi møder enker der var ilde stedt, hvis manden i gården døde, og de derved mistede deres forsørger. En ung rask mand fik så mulighed for at få foden under eget bord ved at gifte sig med enken, selvom han i de fleste tilfælde kunne være adskillige år yngre. Vi hører om de mange børn der fødtes, og hvor mange der igen døde som små. Dem der overlevede skulle deltage i familiens underhold fra den tidligste barndom. Vi følger udviklingen sidst i 1900tallet, da der igen, som 100 år tidligere, skete store forandringer i by og på land, - også i Bur.

Chr. Winkel Olesen fortæller om sit liv i Thyborøn, hvor han er født og har haft sit virke næsten hele sit godt 80årige liv. Han siger: "Jeg vil gerne fortælle nogle erindringer fra min barndom, ungdom og arbejdsliv, samt om min tilværelse senere i livet. Det er på ingen måde en dokumentation for Thyborøn og dens beboeres liv og færden i de mange år; men hvordan jeg husker det, både med en dreng og en mands øjne og ører. Det, jeg fortæller, er måske ikke så detaljeret og i den rækkefølge, det skulle, og som man kunne ønske sig; men det er, hvad der dukker op, når man ikke har ført dagbog, og det skal læses som et tidsbillede gennem firs år."

Juliane Andersdatter og Peder Langballe Iversen De første af flere generationer Iversen smede med rødder i Borbjerg sogn, (v/ Holstebro) Publikationen her er en del af Verner Villadsens omfattende slægtshistorie. Derfor er fortællingen rettet mod slægtsforskere og læsere med interesse for lokalhistorien i Borbjerg sogn fra 1850erne og ca. 100 år frem. Fortællingen handler om smedefamilien Iversen, der over tre generationer var markant til stede i Borbjerg og Hvam. Den første var Peder Langballe Iversen, der i 1850erne slog sig ned som smed i Brødbæk i Borbjerg sogn. Vi følger ham i storhed og fald. Alle sønnerne lærte smedehåndværket, før de drog ud i verden. Den ældste søn - Iver - blev dog i sognet og drev Hvam smedje. Hans søn Jesper overtog smedjen efter ham, men med ham var det slut med Iversen smedene i Borbjerg.

Arne Lisby Kjær fortæller om barndommen i Fjaltring, ungdomsårene i USA, hvor han arbejdede på flere farme, inden han tog turen på tværs af staterne for at opleve "Guds eget land", som han dog havde delte meninger om. Kort efter hjemkomsten tog han til Beirut og var behjælpelig med opbygning af en kvægfarm, inden han hjemme igen i Fjaltring overtog sit fødehjem, nemlig Sdr. Lisby i Fjaltring.Om de mange år i politik, valgt til Lemvig byråd og Ringkøbing amtsråd for partiet venstre.