Bøger af Jens Hostrup

Dimwit-klanen Georgine Dimwit var en yngre søster til Merry Ann Hælved, selvom hun aldrig nævnede det for nogen. Og det gjorde Hælved heller ikke. Det var i hvert fald en ting, de kunne blive enige om, men ellers kneb det voldsomt at finde frem til fælles trit om familieskabet. For begge skammede de sig over familieskabet, og dette fjendskab gik langt tilbage, helt tilbage til den gang, hvor Augusta Dimwitt med sin sædvanlige høje stemme forkyndte, at hun ville være professor og derfor skulle i gymnasiet og derefter på universitetet. Og dette skete i de dage, hvor Merry Ann lige havde fået kringlet sig adgang til et udkantsseminarium, der for enhver pris ville have kvoten fyldt op, og derfor tog imod alt, hvad der kunne krybe og kravle, for at blive lærerinde. Men Augusta, der på dét tidspunkt var ti år, led ikke af generende finfølelse og hensyntagen til sin ældre søster. Da Merry Ann imidlertid mente, at hun selv var den bedst begavede af samtlige børn, mente hun, at Augusta ikke behøvede at få dén uddannelse, men kunne nøjes med at blive uddannet til husmoder. Dét ville hendes hjerne række til, mente hun. Og sagde hun. Merry Ann var ikke klar over, at Augusta udelukkende havde fyret denne salve af for at drille den ældre søster, som hun ikke kunne snuppe, og som hun følte skulle sættes på plads. Og det blev konfirmeringen af et livsvarigt uvenskab mellem de to søstre. Om forfatteren JENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

Von Slurk tog snadden ud af munden og betragtede den kærligt, så sagde han, ”Letpåvirkelige mennesker har erfaringsvis svært ved at skelne mellem stat og land, og det er karakteristisk, at medlemmer af Megalomaniaborg altid taler om staten og yderst sjældent om landet. Her vil en smule definition nok ikke være af vejen, for vi må ikke glemme, at staten er en organisation, et apparat, en mekanisme, der udfører en i nogle henseender nødvendig funktion og i andre henseender en uønsket funktion. Igen: uønsket af hvem? Kort sagt, af folket. Folket er imidlertid ikke en del af statsapparatet, som politikere er … og det er muligvis i denne dikotomi, vi finder en forklaring på problemet: Politikerne ønsker at gøre deres arbejde lettere, hvilket er meget forståeligt, men de mister eller har mistet forbindelsen med virkeligheden, hvilket så resulterer i fejlagtige love. Det er en kedelig konsekvens af et selvtilstrækkeligt system, hvis forhåndenværende repræsentanter kommer til at føle sig bedre end de mennesker, de formodes at repræsentere …” Uddrag af bogen ”Et af vor tids problemer”, sagde von Slurk, ”er, at vi inde på Megalomaniaborg har så mange unge politikere med pubertetsproblemer. Dermed ikke sagt, at de er dumme, for dét kan man dog ikke beskylde dem for, men man kan beskylde dem for at mangle erfaring og viden, for slet ikke at nævne visdom og klogskab. Men der er én ting, der er gået op for dem, og det er, at de inde på Megalomaniaborg har fået fat i et redskab, der giver dem virkelig magt, og det er lovgivningen: de har opdaget, at hvis de vedtager tilstrækkelig mange love om stort set alting, så har de et fantastisk våben mod borgerne til at tryne samme borgere med: nemlig fængsel og bøder, helst bøder og der er tale om store bøder, for bøder betyder jo penge i statskassen. For de mange love kendes ikke af borgerne, der har andet at give sig til og desuden også må arbejde for føden … og under normal livsførelse vil man derfor automatisk komme til at overtræde en eller flere love … det er slet ikke til at undgå! Om forfatterenJENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

Rimm vader intetanende ind i det middelaldersamfund, de fri radikaler har travlt med at indføre i Danmark mod danskernes ønske. Rimm er et apolitisk væsen, der intet har mod muhammedanere, ligesom han intet har mod danskere, der ikke bryder loven. At han burde gribe ind mod de undergravende og nedbrydende kræfter, der driver deres spil, har han ingen beføjelser til. Han vil blot leve sit liv stille og roligt, ligesom de fleste normale danskere. At han befinder sig i et medløber-paradis, er han nok inderst inde klar over, men han er ikke den, der vil ødelægge et velfungerende samfund. Og så er der Antioxidanten … Uddrag af bogen Statsadvokaten havde fået et chok, da han så sin kones navn på listen over ”skyldige” kvinder, og han havde kastet sig over hende, lige så snart han var kommet hjem. ”Elvira! Jeg ser, at du har meldt dig som medskyldig i den imam-historie!” fyrede han fra hoften, måske i håbet om at han derved kunne overraske hende. Hun løftede sine tunge øjenbryn og betragtede ham oppefra og nedefter. ”Hvad mener du, Adolf? Jeg er lige så skyldig som de andre kvinder! Vi er alle sammen ansvarlige!” ”Du må holde op med det dér fis, Elvira! Og du må straks henvende dig til politiet og forlange at blive slettet. Du kan jo slet ikke have begået den udåd! Du var jo overhovedet ikke til stede!” Om forfatteren JENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

Sådan noget sker aldrig her er tilsyneladende en klassisk krimi, der skildrer politimandens opklaring af en kilden sag, kilden fordi den afslører råd i toppen af samfundet, og da ”samfundet” åbenbart ikke gør noget ved det, bliver det Rimms ubehagelige opgave at tage sig af det – og konsekvenserne af Rimms indgriben er da også for en dansk krimi temmelig ukonventionelle … Uddrag af bogenSå fik han øje på Rimm, der lå lidt derfra. Han gik hen og bøjede sig over Rimm og følte på hans puls.”Hm! I live endnu,” mumlede han. ”Jeg må hellere sikre mig helt …”Han gik tilbage til Bording og tog hans pistol ud af hånden på ham og gik tilbage mod Rimm.”STOJ!”Ole stivnede. Det russiske ord for STANDS var ikke noget, man glemte. Han rørte sig ikke.”Lad pistolen falde ned!”Ole adlød. Pistolen landede på gulvet ved siden af Rimm.”Og så pistolen i lommen! …Ganske forsigtigt! …”Ole skævede om mod stemmen.”Ja, se bare på mig!” lød den fremmedes stemme opmuntrende.Ole vendte sig langsomt, så han kunne se manden i døren. Men mest så han maskinpistolen, der var rettet mod ham. Om forfatterenJENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

I Overpostulatoren vil man kunne læse mere om, hvad der skete af forbløffende ting i det politiske landskab i 90’erne under Pylle Neuruppiners forsøg på statsministerskab. Det er ikke alt, der vil komme til at stå i fremtidens historiebøger om denne tid. Den officielle historieskrivning har gennem mange år været foretaget af P. Munch og hans diverse efterløbere som f.eks. Vindbøjtel Fisikasketten, og gæt engang, hvor de står politisk! Ja, ikke sandt!Men intet er så slemt, at det ikke er godt for noget. Så her får I nogle betragtninger og reportager fra årtiet før årtusindeskiftet, og det er nette ting, vi får at vide. Ting, der ikke er med i den autoriserede version, bl.a. at Overpostulatoren planlagde et megabyggeri, der satte Hitlers byggeplaner i Berlin i skyggen …Denne bog er nummer seks i rækken af bind med beretninger om begivenheder i 90’erne og i årtierne efter årtusindeskiftet. Uddrag af bogenPylle Neuruppiner betragtede sig selv i spejlet. POSTULATOR, tænkte han ved sig selv. ... det minder jo egentlig meget om det romerske IMPERATOR ...Han drejede sig frem og tilbage for at få den mest flatterende vinkel og betragtede fuld af beundring sin højglanspolerede cykelhjelm, der kronede hans ædle isse over den glatte pande.”Måske skulle jeg snarere kalde mig OVERPOSTULATOR,” mumlede han, betaget over sit så betagende spejlbillede i spejlets spejling. Det er slet ikke så dårligt med sådan en titel – det var nu godt, han havde fået fat i den fremmedordbog, hvor han tilfældigt havde slået op, og bogen havde åbnet sig på ordet “postulat”, af latin “postulare”, at hævde, at fordre. Han kunne især godt lide den sidste betydning, at fordre.”Jeg er FORDREREN!” sagde han højt til sit beundrende spejlbillede. ”Jeg er den Mægtige … Jeg er OVERPOSTULATOREN!” Om forfatterenJENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

I dette bind – 1400 års indavl – kan man blandt andet læse en hel del forbløffende kendsgerninger om tidlig dansk historie, kendsgerninger, der indtil nu har været holdt godt skjult af de Fri Radikaler historikere, hvem det tilsyneladende er lykkedes at sætte sig på de autoritative historiebøger. Det skal vi imidlertid have lavet om på, så sandheden og virkeligheden kan komme frem.Indtil nu er det lykkedes for de Fri Radikalers historikere at skjule den rette og sande sammenhæng med forholdene ved kong Ros hof. Hvorfor de ikke måtte komme frem, er stadig uklart, og man kan kun gisne om grundene dertil.Fritstillede og selvstændige historikere har teoretiseret, om der skulle gemme sig epokegørende hemmeligheder bag de Fri Radikalers historikeres desperate forsøg på at skjule sandheden. Men nu er der lukket op for godteposen, og de Fri Radikalers historikere kan ikke få godterne tilbage i posen, lige meget hvor meget de anstrenger sig.Uddrag af bogen”For øvrigt,” sagde Mülkenpinger og rettede blikket ind i kameraet, ”så vil jeg absolut ikke gå så langt som den vise filosof, der engang sagde ”Gid Adam var død med alle sine ribben i behold!” ... for jeg er ikke kvindehader! Tværtimod, jeg elsker kvinder! Problemet i dag er blot, at kvinder ikke kender deres plads mere, og så tror fanden jo, at de bliver forvirrede, frustrerede og kvindesagskvinder! Sagens kerne er jo netop, at kvindens største ansvar er at være på jorden længe nok til at finde sig den bedst mulige mage og undfange børn, der vil forbedre arten ...”Ordføreren fik kuldegysninger ved disse ord, men rent fagligt frydede hun sig, for det var lige den slags, der skulle til for at sætte gang i debatten.”uhhh!” råbte gungerdrylle rasende og dirrede over hele kroppen. ”Det er til at få brækfornemmelser af det her! Mage til råddent, mandschauvinistisk pis skal man lede længe efter. Det er tydeligt, at den herre ikke er kommet ud af stenalderen endnu, hvor han tydeligvis hører hjemme!”Om forfatterenJENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

Med Bedstemødre for Fred er Jens Hostrup nået til sin fjerde samling af politisk ukorrekte noveller (PUN). Også denne gang bliver der skudt på alt, hvad der bevæger sig, og forfatteren udstiller med stor fornøjelse forskellige eksempler på inkompetence og uduelighed blandt store og små – mest store, for deres inkompetente beslutninger går ud over os alle! Læserne kan ligeledes glæde sig til gensynet med kendte personer som ligestillingsministerinden Anomalie Gungerdrylle, statsministerinden Oasis Marbleface, doktor Arsecavity og Lavmaahl-klanen; vi hører nyt om Gargoyle Brandert-selskabets aktiviteter, finansministeren Ulyksalighedsvang og hans med-/modarbejderinde Hælved fra de Fri Radikaler og det sidstes yndlings-hadeobjekt: von Slurk, der gør, hvad han kan, for at svare for sig.Uddrag af bogenMen Olle havde stadig sin ubetvingelige lyst til at frelse andre, og jo længere væk, de var, des bedre. En af hendes tidligere hjerteveninder havde engang sagt til hende, at der faktisk var en hel del fattige mennesker i dette land, der godt kunne trænge til en hjælpende hånd, men det var blevet afvist hårdt og fagligt af Olle med ordene: ”Vores velfærdsstat tager sig af vore trængende, men der er ingen, der tager sig af de trængende i ulandene, og desuden lugter vore trængende, når jeg kommer tæt på dem. ” Da hjerteveninden engang havde opfordret Olle til at tage nogle trængende muhamedanske ofre ind i sit store hus (”du har jo plads nok”), var hjerteveninden pludselig blevet tidligere hjerteveninde, som aldrig mere blev inviteret til drikkegilde med de andre Fri Radikaler-veninder.Om forfatterenJENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

Der bliver ikke sparet på krudtet, når Jens Hostrup byder op til ramasjang i gaden. Ingen går fri – alt, der bevæger sig, er bytte – intet for stort, intet for småt. Har man udmærket sig ved hykleri, løgn, mened, politisk korrekthed, uetisk handlemåde, dobbeltmoral osv., har man dermed automatisk indbudt sig selv til at blive taget under forfatterens afslørende mikroskoplinse.Særlig én arbejdsplads er genstand for forfatterens interesse: Megalomaniaborg, hvis 179 arbejdspladser er besat af særdeles kompetente og dygtige politikere. Disse mennesker skulle egentlig repræsentere et tværsnit af befolkningen, men det gør de bare ikke, og så er det, problemerne begynder at opstå. Bortset fra en arbejder, en tømrer og en murer de alle overvejende akademikere: et mylder af cand.scient.pol.er og et hav af cand.jur,er cand.mag.er og cand.theol.er.Den eneste gruppe, der mærkeligt nok glimrer ved sit fravær, er cand.forlidt., selvom langt de fleste i landet synes at have nydt godt af netop dén uddannelse …Uddrag af bogenDer var faktisk ingen, der bemærkede det, da Oasis Marbleface vendte hjem fra besøget i Kina. Det var ikke fordi, ingen bemærkede, at hun kom hjem, men ingen lagde mærke til, at hun med stolthed bar en mikroskopisk orden, hun havde fået tildelt af den kinesiske premierminister Tom PengPung den sidste aften ved det højtidelige officielle taffel for fem.Oasis havde ikke tidligere fået en orden, og hun altid havde følt, at det var uretfærdigt, for fik ikke enhver skoleleder automatisk tilsendt fortjenstmedaljen med posten, når han havde været skoleleder i 10 år? … Hvorefter han kunne prale med medaljen ved hver en lejlighed … og gjorde det!Så derfor havde hun omhyggeligt anbragt den diminutive orden yderst på venstre revers af sin elegante Mortensen-spadseredragt med tilhørende Mortensen-taske og Mortensen-sko, der ganske vist klemte. Men som hendes mor så tit havde udtalt, Man må lide for stadsen!Om forfatterenJENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer og ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

En krimi skal bestå af et (eller flere) mord og efterfølgende opklaring, og denne bog følger da også den kendte opskrift, men det er så det!Behandlingen af det obligate tema følger på ingen måde den gængse opskrift, for forfatteren er ude på at ruske op i læseren. Der spares ikke på krudtet nogen steder, og da bogen også er samfundskritisk, bliver der langet ud til højre og venstre, og ingen går fri. Samtidig er sagen yderst pinlig for visse personer, og det er sideløbende med, at utraditionelle midler tages i brug af Rimm, politimanden, der har fået sagen.Sagen er Rimms hidtil vanskeligste, og han bliver hårdt spændt for i det langvarige opklaringsarbejde, men man er kommet til den rette, for hvis man tror, at Rimm er en mand, der giver op over for vanskeligheder, så vil man se, at vanskeligheder netop ansporer Rimm til at gøre sit yderste, koste hvad det vil. Uddrag af bogen”Nå, men endelig fik han sig arbejdet hen til det, han havde lagt op til gennem den foregående times forelæsning, han gjorde en kunstpause, hvorefter han salvelsesfuldt og med et stort smil sagde: ”Hver eneste sand lærer vil være interesseret i at skrive under på en loyalitetserklæring, og jeg har her udfærdiget et dokument, som I skal skrive under på, med mindre I ønsker at arbejde et andet sted. Nu skal jeg læse op: ”Undertegnede erklærer herved sin uforbeholdne tillid til og loyalitet overfor rektor gennem sin underskrift. Underskriften sikrer, at læreren vedholdende holder sig til sit lærerløfte efterretteligt og øjeblikkeligt og nøje retter sig efter enhver besked eller ordre fra rektor. Ved brud på denne aftale eller ved at nægte at udføre beskeden, vil man have sikret sig øjeblikkelig afskedigelse efter rektors afgørelse. Rektors afgørelse er inappellabel.”Som sagt vil enhver ordentlig lærer ønske at skrive under på dette dokument, der vil sikre et godt undervisningsgrundlag for eleverne og et fremragende godt arbejdsklima på gymnasiet, hvilket vil højne standarden på skolen, som i højeste grad er tiltrængt.”Om forfatterenJENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som land-arbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer og ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

Når man begiver sig ind i denne bogs univers, bliver man nødt til at slippe enhver almindelig og logisk tankegang, for her går det besynderligt til. Dette univers er befolket af mennesker, der har navne, som vi kender – eller tror vi kender – for de ligner i hvert fald almindelige navne. Alligevel er de anderledes, for de eksisterer i et ganske andetunivers end vores, i et parallelunivers, hvor alt er muligt. På trods af alt er anderledes, er der ikke desto mindre en stringent indre logik i alle foreteelserne, der følger deres helt egne regler (naturligvis) i dette univers. Politik fylder en hel del, men faktisk kommer bogen ind på alt, hvad der vedrører et menneskeliv, for at det ikke skal være løgn!Uddrag af bogen:En anden mand rejste sig og udbrød begejstret: “Jeg må samtykke til Axels vurdering, og som ægte kulturradikaler må jeg støtte ham i hans progressive indstilling og kan tilføje, at det var ganske udmærket at kneppe ens søstre, men rigtigt godt blev det først, da vi fandt på at kneppe vore børn!” Et brøl af begejstring rejste sig fra forsamlingen. Adskillige fægtede med begge arme og hænder, og der gik adskillige minutter, inden sidste taler kunne føje til: “For som Den Store Brandert jo så vist sagde: ‘Et hul er et hul er et hul!’” Så ville De Fri Radikalers begejstring for taleren, som således udtrykte den kulturelle elites grundlæggende holdning og vilje, ingen ende tage.Om forfatteren:JENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartedearbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer,maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørendeerfaringer og ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende ogfabulerende skrøner.