Bøger af Jens-Martin Eriksen

Europa 2026. Vi følger danskeren Torsten Vahlgren, der arbejder i en international flygtningeorganisation i Europa, men under dette progressive dække er aktiv i et nationalistisk terrornetværk. Han rejser ad flygtningenes ruter, hjælper enkelte på flugten og bliver bestandigt naget af tvivl. Men netværket lærer ham også at disciplinere sig og forberede sig på den uafvendelige overskridelse, når den revolutionære terror skal sættes ind. Da det sker, smuldrer statens greb om magten og efterlader lokalsamfund i borgerkrige. Helter Skelter er en roman om radikaliseringens mekanismer hos den enkelte såvel som i samfundet.

I Natten er Jordens skygge vender Jens-Martin Eriksen hjem til Aalborg med en universel roman om social fortabelse og ensomhed, lokal- og parallelsamfund, uskrevne regelsæt, overlevelse og flugt.En dreng vokser op alene med sin far, først i husvildebarakkerne udenfor byen og senere i havnekvarteret ved fjorden. Herinde følger vi hans undersøgelser af, hvordan han kan overleve i en kultur præget af fjendtlighed overfor alle, der trænger ind i kvarteret, og mod dem indenfor, der bryder de uskrevne regler. Derfor må han kende disse regler for at kunne balancere mellem sin ubændige nysgerrighed og frygten for den straf, der falder, hvis man træder udenfor. Men på et tidspunkt går det galt.Natten er Jordens skygge er en roman om drenge, der lever og vogter på hinanden efter egne improviserede regler, og hvor det kan være skæbnesvangert at træde uden for loven. Og den anden verden, hvor de voksne lever, synes altid fjern og dukker kun frem af og til med trusler og straf.De er afsondrede i deres egen kultur, hvor de hele tiden forsøger at overleve uden forståelige råd udefra, mens de med mistro prøver at fortolke både livet, døden og den store ulykke.Jens-Martin Eriksen (f. 1955) debuterede i 1985 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Vinter ved daggry, Et hvidt reb til Philippe Deprez og Helter Skelter. Derudover har han sammen med Frederik Stjernfelt skrevet flere reportage- og essaybøger, bl.a. Hadets anatomi og Adskillelsens politik. Han har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger, bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse og Det Danske Akademis Beatrice-pris.

Hvad taler vi om, når vi taler om multikulturalisme?Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?Denne bog undersøger disse spørgsmål i forhold til multikulturalismens virkelighed og dens ideologi. Vi rejser til et multikulturalistisk land og undersøger, hvad der ligger bag dette omstridte begreb i virkeligheden. Hvad er fordele og ulemper ved den reelt eksisterende multikulturalisme?Inden for de seneste tyve år er kulturbegrebet kommet på den politiske dagsorden i den grad, hvor "kultur" i sig selv er blevet en ideologi. Hvor kommer dette kulturbegreb egentlig fra? Hvilke rødder har det i antropologi, filosofi og politik? Hvad betyder det for vores måde at tænke på, når vi uafvidende overtager dette begreb?Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på?Forfatterne opfordrer til et opgør med begge fløjes tendens til at spærre mennesker inde i deres kultur.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJens-Martin Eriksen (f.1955) er skønlitterær forfatter og modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger-prisen for litteratur og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Han har skrevet romaner som "Vinter ved daggry" og "Timernes bro"Frederik Stjernfelt (f.1957) er professor ved Center for Semiotik ved Aarhus Universitet og var redaktør for kulturtidsskriftet KRITIK fra 1993 til 2012. Stjernfelt har udgivet et væld af kulturkritiske bøger som "Formens betydning" og "Rationalitetens himmel" og har bl.a. samarbejdet med Hans Siggaard og Ole Knudsen. Sammen med Jens-Martin Eriksen har han skrevet "Hadets anatomi", "Krigens scenografi" og "Adskillelsens politik".

Hvad taler vi om, når vi taler om multikulturalisme? Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?Denne bog undersøger disse spørgsmål i forhold til multikulturalismens virkelighed og dens ideologi. Vi rejser til et multikulturalistisk land og undersøger, hvad der ligger bag dette omstridte begreb i virkeligheden. Hvad er fordele og ulemper ved den reelt eksisterende multikulturalisme?Inden for de seneste tyve år er kulturbegrebet kommet på den politiske dagsorden i den grad, hvor "kultur" i sig selv er blevet en ideologi. Hvor kommer dette kulturbegreb egentlig fra? Hvilke rødder har det i antropologi, filosofi og politik? Hvad betyder det for vores måde at tænke på, når vi uafvidende overtager dette begreb?Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på? Forfatterne opfordrer til et opgør med begge fløjes tendens til at spærre mennesker inde i deres kultur.Jens-Martin Eriksen (f.1955) er skønlitterær forfatter og modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger-prisen for litteratur og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Han har skrevet romaner som "Vinter ved daggry" og "Timernes bro"Frederik Stjernfelt (f.1957) er professor ved Center for Semiotik ved Aarhus Universitet og var redaktør for kulturtidsskriftet KRITIK fra 1993 til 2012. Stjernfelt har udgivet et væld af kulturkritiske bøger som "Formens betydning" og "Rationalitetens himmel" og har bl.a. samarbejdet med Hans Siggaard og Ole Knudsen. Sammen med Jens-Martin Eriksen har han skrevet "Hadets anatomi", "Krigens scenografi" og "Adskillelsens politik".

En beretning om en gruppe unge militssoldater. Midt i Europa, i begyndelsen af 1990'erne. Et mareridt, der starter igen ... "Vi levede ikke længere med nogen frygt for straf eller repressalier, der var ikke mere noget der kunne true os. Ikke fordi vi var blevet modige, det var ikke derfor vi havde overskredet en grænse i os selv. Mere fordi vi var blevet ligeglade. Fuldstændig ligeglade med vores liv og overlevelse... Levende døde, der bare ved inertiens lov forsatte i livet, uden normer, uden etik, uden tabuer." Historien kan indtræffe for hvem som helst, hvor som helst og i en hvilken som helst krig. Den har noget af den djævelske fabel over sig, og samtidig ligner den en realitet, der er lige så virkelig som den er uudholdelig. Z.s rejse til helvedes porte fortæller koldt og anatomisk om den bane som leder mennesket til at blive bøddel når det overmandes af ligegyldighed og uden bekymring mister sansen for det normale – kun for at tilintetgøre andre og sig selv. LES INROCKUPTIBLES, Frankrig Man må gå ind i dette mareridt hvor denne rolige og tilbageholdte fortælling mangedobler rædslerne. Den viser hvordan magtens sprog udvikler sig og retfærdiggør de mest afskyelige handlinger. Den undersøger frygten, autoriteten, dødens – og mordets anatomi. Forfatteren beskriver trin for trin den ubevidste udvikling hos et menneske, der er underkastet et autoritært system, og hvorledes dette menneske ændrer sig til at blive en morder og mister forbindelsen til sig selv. LIRE, Frankrig Det der gør Eriksens beretning, der snarere fremføres som en undrende selvanalyse end som et skriftemål, så spændende, er de uforudsete intermezzoer – genkendelsen af en ungdomsven, den overordnedes kun alt for forståelige overanstrengelse – der chokagtigt anskueliggør at ofre såvel som gerningsmænd er individer. FRANKFURTER ALLGEMEINE, Tyskland

Jens-Martin Eriksen rejste i fem år rundt i Europa og mødte sine venner og fjender for at forstå, hvad der sker, og hvor vi er på vej hen. Og alle deltagerne – alle forfattere, forskere, fanatikere, menneskerettighedsaktivister, fagforeningsfolk, kunstnere og personer, der flygter fra deres hjemland – danner et kor af stemmer, der bringer historier til live fra den nære fortid.Uden at de altid selv er klar over det, bekender de afmagten over for deres krænkede ære. ​​Men alle er besatte af at forstå, hvordan man lever med håb i en tid uden håb. ​​For ud af skabene vælter nye og gamle mareridt om udryddelse og fordrivelse krige, totalitarisme, undertrykkelse, paranoia og gammelt had, ondskabens historiske repertoire. Og hagekors og hammer og segl ligger forsonet side om side.​​Jens-Martin Eriksen møder en mand, som har siddet indespærret 14 år i Guantánamo uden retssag, en ægyptisk fagforeningsmand, der er blevet anklaget for at være fremmed agent, en serbisk aktivist, der er blevet beskyldt for at være landsforræder, en tyrkisk forfatter, der har indset nationalismens forblindende løgne – og en kurdisk kvinde, der har taget kampen op mod løgnen. ​

I Natten er Jordens skygge vokser fortælleren op i Aalborg alene med sin far, først i husvildebarakkerne uden for byen, senere i havnekvarteret ved fjorden. Her må han lære at balance mellem sin nysgerrighed og den frygt for straffen, der falder, når man træder udenfor. Men på et tidspunkt går det galt.Det er en historie om drenge, der lever og vogter på hinanden efter egne improviserede regler. Det er skæbnesvangert at træde uden for loven, mens de voksnes verden altid virker fjern og kun dukker frem af og til med trusler og straf.

Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring.Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne?Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.

Den 17. april 1975 gik de røde khmerer ind i Phnom Penh i Cambodja. Det blev indledningen til den mest venstreradikale revolution i det 20. århundrede. Med forfatteren rejser vi nu i det ødelagte land ad floder, veje og stier for at kortlægge revolutionens mystik og teologi. Hvilken utopi førte landet ud i mørke og barbari? Har ondskaben en natur? Det er nogle af de spørgsmål, som forfatteren stiller sig selv og diskuterer med de cambodjanere han møder. På andre rejser i "Timernes Bro" følger vi forfatteren til Thailand. Her opholdt han sig i tiden op til tsunamien på jagt efter beretninger om politiske skandaler og turismens egen ideologi, som vi alle sammen tilbeder. Det er som historier om altings endeligt; al vor forfængelighed og alle menneskelige forbrydelser skylles bort, når naturkatastrofen indtræder uden varsel. Disse thailandske rejseberetninger stiller dermed også spørgsmålet om, hvad vi bruger verden til, mens vi er her i live. I den sidste del af bogen inddrager forfatteren os i nogle diskussioner med intellektuelle i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor han indgående undersøger aspekter ved den multikulturalisme, som landet har gjort til en del af sin forfatning. For hvordan man sig rationelt til kulturernes møde i den globaliserede virkelighed?

Med Krigens scenografi følger vi forfatterne på deres rejser igennem Bosnien og Serbien i 2003.De er til stede ved den dramatiske anholdelse af en krigsforbryder i Beograd, og de møder en minister under Milosevic og en leder fra Sjesjels nationalistiske parti, der nu er Serbiens største.De diskuterer med forfatterne til det politiske programskrift bag krigene - det serbiske Akademis Memorandum - og de fremlægger den nyeste viden om den omfattende serbiske planlægning af den 'etniske udrensning' i Bosnien.De går bag om den bosniske præsident Izetbegovic' demokratiske facade. Var denne islamiske fundamentalist i virkeligheden - måske uden selv at fatte det - en marionet for sine serbiske modstandere i Beograd?Hvad er krigens effekter på samfundene den dag i dag? Bosnien er sønderdelt og styret af tre nationalistiske klaner. I Serbien er de kræfter, der stod bag krigene, vendt tilbage til den politiske scene. Hvad indebærer Nation building, og hvilken form for støtte har sådanne ruinerede lande brug for?Hvem skal gribe ind, hvornår, og hvorfor skal det internationale samfund blande sig når mennesker forfølges pga. deres etniske tilhørsforhold?I et afsluttende essay - I krigens ruiner - vurderer forfatterne hvordan europæerne er blevet forført af dette drama - og hvad det vil betyde for det 21. århundredes politik.

"Roman med Samarin" handler om opdageren Frank Morris, der arbejder som hovedperson i en roman med titlen "Roman med samarin".Men manuskriptet er i krise allerede inden det er begyndt. Sådan noget lover ikke godt for antallet af kvindelige læsere med strikkepinde. De vil ikke synes om en historie, som ikke er begyndt.Frank Morris drømmer derfor om en ny roman, hvor alt vil være meget bedre, og overvejer at skære ned på sit ønske hvad angår antallet af sygeplejersker i persongalleriet for at få forfatteren til at accceptere handlingen. Ti vil være i orden med ham. Måske skulle han også ændre et par detaljer ved elskovsscenen i sin drøm om en roman? Men scenen som sådan vil han under ingen omstændigheder tage ud. Det punkt står ikke til forhandling.Dekorationen derimod, den er han parat til at diskutere. Måske er det den bengalske belysning, den er gal med? Og måske skulle han forstærke brugen af røgeffekter, så scenen bliver tåget og ingen bliver stødt på manchetterne når han penetrerer den smukke Cora Papadopulos i hendes lækre, hvide og stramme sygeplejeskeuniform?For at være på den sikre side, ønsker han sig også til lejligheden noget underlægningsmusik, så man ikke kan høre Cora Papadopulos‘ lidenskabelige suk når han penetrerer hende. Han indfører derfor noget musik af James Galway på tværfløjte af den slags man hører, når man venter i telefonen ...

SETH: En fremmed flytter ind på kroen i en lille vestjysk by. Men der er noget galt. Nogen husker ham fra en mordsag på egnen. Og han praler med sine penge, som han påstår at have vundet på kasino. Desuden truer og provokerer han de lokale. Hvad er det for en hemmelighed han gemmer på?JONATAN SVIDTS FORBRYDELSE: Efter en fængselsdom vender Jonatan Svidt tilbage til sin fødeø. Hér venter kæresten Kira, men også hendes voldelige ægtemand Munken, den lokale matador. Jonatan og Kira drømmer om at stikke af sammen. Men efterhånden som sandhed forvandler sig til løgn og selvbedrag, bliver konfrontationen med Munken uundgåelig.HVEM VAR ANETTE STØVRING?: Gamle venner, værten og hans søn, en ferie på et badehotel et sted i Danmark. Den nye lejer Anette Støvring synes at fortrylle alle med et uigennemskueligt miks af erotik og vanvid. Da alt eksploderer, står gåden tilbage: Hvem var Anette Støvring, og hvilken usædvanlig styrke bragte hun med sig?"…en fascinerende udforskning af vilde handlingers dunkle motiver. - Thomas Bredsdorff, Politiken Jens-Martin Eriksen skriver fascinerende om tre gådefulde dødsfald. Umiddelbart ser det hele klart og logisk ud, men de dybeste motiver til at dræbe lader sig ikke i en håndvending forklare psykologisk." – Lars Handesten, Berlingske Tidende"ldet man lukker hans trefløjede altertavle af en bog, hører man stadig en råben og hvisken af mennesker og vindens susen i marehalmen, bølgernes slag mod stranden. Der er så meget, vi ikke kan vide." – Erik Skyum–Nielsen"Jens-Martin Eriksen forener eksistentiel lidelse med en tydelig beretning, hvis motiv hentes i kriminalfortællingen. Han søger de psykologiske motiver bag nogle dunkle katastrofer … Klarhed, intensitet, en søgende og nuanceret psykologisk indsigt præger disse beretninger." – Lars-Olof Franzén,Dagens Nyheter"Hvad er et menneske? … Her kan man stifte bekendtskab med en forfatter, der på ny stiller dette gamle filosofiske spørgsmål på en såvel spændende som foruroligende måde." – Frankfurter Allgemeine Zeitung

I sommeren 2002 forsvandt den engelske journalist og forfatter Philippe Deprez efter en kaotisk rejse i Kosovo og Albanien.Ti år senere begynder hans ven, forfatteren til denne beretning, at rekonstruere de sidste uger af den efterforskning, Philippe Deprez havde fortalt ham, at han var i færd med at foretage, efter at hans veninde, den albanske fotograf Tereza Halili, var forsvundet efter et politiforhør.Det eneste spor, Philippe Deprez havde at gå efter, var hendes brune notesbog om en reportagerejse til lokaliteter, som hun ikke selv kendte betydningen af. For at løse mysteriet måtte han derfor søge hjælp. Det blev en rejse, der ledte ham ind i et tusmørkeland mellem politiske konspirationer, uhyrlig kriminalitet og vestlig uvidenhed.Forfatteren søger at afdække og beskrive Philippe Deprez’ motiver for at efterspore Tereza Halili og forstå, hvorfor der ikke var nogen vej tilbage for ham, da historien først var begyndt.

En på én gang seriøs og munter, lettilgængelig bog om de følger, religionens tiltagende rolle i vores samfund spiller, fx for ytringsfriheden og i den politiske kamp.

I de seneste år ser den politiske modernitetskritik ud til at have vundet momentum i Europa. Den spænder fra nationalistiske og nationalkonservative folkepartier i Vesteuropa til en fascistoid kristen-nationalistisk vækkelse, som den man ser i Serbien. I rejse- og essaybogen Fra skorpionernes verden tegner forfatteren et perspektiv på den ideologiske kamp, som finder sted i mange europæiske lande, og lokaliserer kulturen og religionen som de faktorer, der bliver mobiliseret som en politisk ideologi.I en europæisk casestory af denne konflikt følger vi forfatterens rejser og undersøgelser på Balkan, hvor han skriver om personer, hvis liv blev druknet i krigens malstrøm i den sidste halvdel af 1990’erne. Det kristne Serbiens folkemordskrig mod de bosniske muslimer fortælles igennem disse enkeltmenneskers skæbne som det mest radikale, og det mest tydelige udtryk for den generelle type af konfrontation, der i disse år efter den kolde krig hærger i Europa.

I "Hadets anatomi" følger vi Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt rejse igennem dele af det krigshærgede Bosnien og Serbien, imens de igen og igen forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Og er der overhovedet noget at lære af denne tragedie?Bogen er tilføjet nyt forord af Sonja Biserko, leder af Helsinki-komiteen i Serbien"De skal siges med det samme og uden omsvøb: Det er en fremragende bog ... man fornemmer gennem hele bogen de to forfatteres anfægtelse og deres stædige vilje til at forsøge at forstå og ind i, hvad der skete..." -Bent Jensen, Jyllands PostenJens-Martin Eriksen (f.1955) dansk skønlitterær forfatter. Han debuterede i 1985 med den erotiske roman ”Nani” og har siden udgivet en lang række romaner, dramaer, manuskripter, noveller og rejseberetninger.Jens-Martin Eriksen er desuden modtager af Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschlsäger prisen for litteratur samt Janne og Henri Nathansens Mindelegat.Frederik Stjernfelt (f. 1957) professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, forfatter, skribent og litteraturanmelder. Frederik Stjernfelt har igennem årerne sat sit aftryk i den offentlige debat.Sammen har Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt udgivet flere rejseberetninger fra blandt andet Bosnien og Serbien.

Jens-Martin Eriksens debutroman fra 1985, nyklassikeren Nani, foreligger hermed i en ny revideret udgave.". det mest gribende aspekt ved Nani ligger i fremstillingen af den konkrete og sanselige realitet i en nedstigning til helvede, som frem for alt består i fysisk forfald. Fortælleren, en selvmordstynget flanør, afskyr - som alle æsteter af rent æstetiske grunde - sin kærlighed til den unge Nani, der er blevet narkoluder ved et tilfælde. Romanen handler om den sidste uge før hans anholdelse. Han har dræbt Nani, uden tvivl i et anfald af selvhad, og langt fra at forsøge at komme til klarhed fortaber han sig i en tåge af sansninger og følelser. Det er lykkedes Jens-Martin Eriksen at skabe et litterært orgie, hvor en kvælende ophobning lader en mærkelig sygelig elegance træde frem."Liberation, Frankrig

Den 17. April 1975 gik de røde khmerer ind i Phnom Penh i Cambodia. Det blev indledningen til den mest venstreradikale revolution i det tyvende århundrede.Med forfatteren rejser vi nu i det ødelagte land ad floder og veje og stier for at kortlægge revolutionens mystik og teologi. Hvilken utopi førte landet ud i mørke og barbari? Og har ondskaben en natur og er den bare banal? Det er nogle af de spørgsmål, som forfatteren stiller sig selv og diskuterer med de cambodianere han møder.På andre rejser i Timernes Bro følger vi forfatteren til Thailand. Her opholdt han sig i tiden op til tsunamien på jagt efter beretninger om politiske skandaler og turismens egen ideologi, som vi alle sammen tilbeder. Det er somhistorier om de sidste tider; al vores forfængelighed og alle menneskelige forbrydelser skylles bort med malstrømmen når naturkatastrofen indtræder uden varsel. Disse thailandske rejseberetninger stiller dermed ogsåspørgsmålet om, hvad vi bruger verden til mens vi er her i live.I den sidste del af bogen tager forfatteren os med til nogle diskussioner med intellektuelle i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor han indgående undersøger aspekter ved den multikulturalisme, som landet har gjort til en del af sinforfatning.I Europa og andre dele af den vestlige verden har ´multikulturalisme´ af og til status af noget helligt, der kan betyde næsten hvad som helst. Men hvordanlyder virkelige menneskers erfaringer med dette nye overbegreb? Hvordan dissekerer man begrebet ´multikulturalisme´, og hvordan forholderman sig pragmatisk og rationelt til kulturernes møde i den globaliserede virkelighed?