Bøger af Jeppe Aakjær

Rugens sange, som udkom første gang i 1906, rummer en række af vore kendteste sange og er for mange indbegrebet af jysk - og dansk - natur og folkeliv. Det tyvende århundredes digtsamling - målt efter udbredelse og virkning.Aakjær fastholder for eftertiden et billede af Danmark, som det var før verdenskrigene. Samtidig peger digtene som billeder af dansk natur og folkeliv fremad som løftet om et evigt liv. Denne udgave rummer en række af vore mest kendte sange, såsom »Jens Vejmand«, »Skuld gammel venskab rejn forgo« og »Når rugen skal ind«.Jens VejmandJeg er født på Jyllands sletterNår rugen skal indNu er dagen fuld af sangSkuld gammel venskab rejn forgoJeg bærer med smil min byrde Digtene, som er forsynet med forord, foreligger nu i et nyt udvalg ved Johs. Nørregaard Frandsen, Henning Linderoth og Steen Piper.

Barsk historie fra det vestjyske, hvor en rygende orkan og et læs mergel får skæbnesvangre følger.

This is a reproduction of a book published before 1923. This book may have occasional imperfections such as missing or blurred pages, poor pictures, errant marks, etc. that were either part of the original artifact, or were introduced by the scanning process. We believe this work is culturally important, and despite the imperfections, have elected to bring it back into print as part of our continuing commitment to the preservation of printed works worldwide. We appreciate your understanding of the imperfections in the preservation process, and hope you enjoy this valuable book.

Jeppe Aakjær skrev ikke kun digte og fortællinger. Han var også ivrig debattør og taleskriver. I denne bog har han samlet sine artikler og taler og delt dem ind efter temaer, så hans meninger om emner som blandt andet naturfredning, tyendets vilkår og religion kommer til at stå tydeligt frem for læseren.Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Jeppe Aakjær blev født som Jeppe Jensen i Aakjær ved landsbyen Fly lidt syd for Skive. Senere i livet byggede han gården Jenle nord for Skive, og han var, ved siden af sit forfatterskab, redaktør for Skivebogen fra 1911 til 1926. I denne udgave af Skivebogen fra 1981 er han selv blevet genstand for hyldest, og der er således blevet sammensat et bredt udvalg af tekster og digte, der repræsenterer forfatterskabet.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

En aktuel klassiker! Jeppe Aakjærs roman om drengen Per, der bliver sendt ud at tjene hos bønderne og der oplever de umenneskelige forhold, underklassen og børnene på landet udsættes for, udkom i 1904.Romanen gav anledning til en voldsom og hadsk debat, men der er ikke udgivet noget dansk litterært værk, der har påvirket det danske samfund mere. Det blev debatteret i Rigsdagen 1905, og der blev nedsat en tyendekommission, der resulterede i, at tyendeloven – der gav landbrugets arbejdsgivere hånds- og halsret over f.eks. hyrdedrengene – blev ophævet i 1921. Det blev startskuddet til 1930érnes sociale reformer og lagde grunden til velfærdsstaten.I dag, snart 120 år efter bogens udgivelse, er alt tilsyneladende ændret. Landbruget er fuldstændig forandret. Alligevel ser vi i de seneste år – i kraft af arbejdskraftens fri bevægelighed – en betydelig arbejdskraftimport fra især de post-sovjetiske lande, også til landbruget. De bor i små parcelhuse spredt over hele landet, og har det godt, og børnene går i skole, f.eks. i Fårvang.Men incitamentet bag arbejdskraftimporten er, også i dag, af økonomisk art, og hvad de kommende år vil bringe, aner vi ikke.Forholdene for chauffører ved grænserne, for bygningsarbejdere stuvet sammen i tomme lagerbygninger, arbejdere omkommet under illegal transport ind i EU bør tænde advarselslamperne og vidner om, at det måske alligevel ikke er så længe siden, Aakjær skrev Vredens børn.

"Rugens sange" udkom første gang i 1906 og regnes i dag for Jeppe Aakjærs lyriske hovedværk. Centralt i digtsamlingen står den cykliske bevægelse fra vinterrugen lægges i jorden, til den høstes i eftersommeren. Flere af digtene i "Rugens sange" har status som folkelige klassikere – blandt andet fordi en del af dem er omsat til sange med melodi og stadig er at finde i Højskolesangbogen.Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Steen Steensen Blicher stod bag folkeforsamlingerne på Himmelbjerget – senere kendt som Himmelbjergfesterne. Idéen bag var en folkelig og national vækkelse med stærke bånd til de andre skandinaviske lande. Blicher var dog ikke nogen praktisk arrangør og det kulturelle parnas ignorerede mere eller mindre ham og hans idéer. Jeppe Aakjær, for hvem Blicher var det helt store forbillede, skildrer her, gennem samtidige breve, begyndelsen til enden for Blichers folkemøder.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Jeppe Aakjær er i "En skarns præst og andre syndere" dykket ned i de lokalhistoriske arkiver, og præsenterer en række virkelige historier fra den jyske hede. Disse historier udspiller sig omkring det 17. og 18. århundrede og tæller blandet andet én om en præst, der nok ikke var helt rigtig i hovedet, én om forhøret af en mulig heks og én om en gruppe landsbyboere, der tyer til selvtægt med tragiske følger.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Jeppe Aakjærs skuespil "Himmelbjergpræsten" fortæller om St. St. Blichers dramatiske liv, der var så fuld af skuffelser og tragedier. Men skuespillet fortæller også om Blichers store kærlighed til den jyske hede og dens folk og hans ønske om at gøre livet bedre for dem.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Denne bog er Jeppe Aakjærs tredje bind i samlingen af hans erindringer. I dette bind møder vi forfatterens liv i 1890’erne.Her er højdepunkterne blandt andet livet som underviser, dernæst rollen som soldat.Hans ægteskab med Marie Bregendahl fandt sted i denne periode, omtrent samme tidspunkt som med hans første bogudgivelse, og dermed debuten som forfatter.

I denne bog beskriver Jeppe Aakjær sine erindringer fra han debutere som forfatter i 1899 og frem til hans sidste dage inden hans død, som han tilbragte på sin gård.

I denne bog af Jeppe Aakjær får man muligheden for at rejse tilbage til en hyrdedrengs tilværelse ude på den jyske hede. Derude er bondefamilien fælles om at forsyne dem selv med alt de har brug for. Dagligdagen foregår i 1870’erne, hvor forfatteren detaljeret beskriver sine erindringer fra barndomshjemmet til forandringen af tilværelsen, idet han bliver sendt i skole og læse.

Den danske digter Jeppe Aakjærs skuespil i samlet udgave: "Livet på Hegnsgaard", "Ulvens søn", "Når bønder elsker" og "Himmelbjergpræsten".Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"På aftægt" er Jeppe Aakjærs stærkt socialrealistiske roman fra 1907 om aftægtsfolkenes hårde vilkår. Før begreber som pension og plejehjem blev opfundet, måtte aldrende bønder selv sørge for livets opretholdelse. Men selvom aftægtsaftalerne var indgået ved kontrakt, var aftægtslivet ofte hårdt og slidsomt, og det skete ikke sjældent, at det fik en tragisk udgang.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Muld og mænd" er en del af Jeppe Aakjærs serie "Studier fra Hjemstavnen", udgivet 1929-32. I serien fremstiller han den jyske hedes historie og forandring både hvad angår naturen, beboerne og kulturen. En af Jeppe Aakjærs hjertesager var hedens fredning. At fjerne heden var ifølge ham at fjerne et kapitel i danmarkshistorien, og det ville ikke kun forandre landskabet, men også menneskene, der boede der.Serien indeholder: "Langs Karupåens bred", "Fra agermuld og hedesand", "Konge, adel og andre sallingboer", "Gammel brug og gammel brøde", "Muld og mænd" og "Fra Sallingland til Øresund".Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Andet bind af Jeppe Aakjærs samlede digte.Jeppe Aakjær var kendt for sin naturlyrik og for sine skildringer af almuens undertrykte tilværelse. Han er digteren bag flere af Højskolesangbogens populære sange, som bl.a. "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang".Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Tredje og sidste bind af Jeppe Aakjærs samlede digte.Jeppe Aakjær var kendt for sin naturlyrik og for sine skildringer af almuens undertrykte tilværelse. Han er digteren bag flere af Højskolesangbogens populære sange, som bl.a. "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang".Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Arbejdets glæde er en socialt og politisk engageret skildring af bondesønnen Vistis, der overtager den gård, han tjener på. Her får han mulighed for på grundlag af og med respekt for det traditionelle bondeliv at tage del i tidens nye tanker og reformer og derigennem forbedre forholdene på landet.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJeppe Aakjær (1866-1930) er kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede og optaget af at skildre menneskets større sammenhæng med og afhængighed af naturen. Altid i et letforståeligt sprog og undertiden endog på dialekt. Men Aakjær var i virkeligheden en politisk forfatter. Arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår, men også i forsøget på at få gamle traditioner til at spille sammen med den moderne verdens præmisser. Aakjær var en del af Den jyske bevægelse, som opstod i starten af 1900-tallet, og hvis medlemmer netop var engageret i at beskrive livsvilkårene på deres hjemstavn – med en hidtil ukendt grad af realisme og sanselighed. Deres mål var at undersøge og beskrive forholdet mellem menneskets sociale betingelser, samspil med naturen, arvemæssige dispositioner og tilfældigheder for at kortlægge den retning, et menneskeliv tager.

Jeppe Aakjær var i mange år oppe på at skrive én artikel om dagen, og senere i sit liv holdt han ét foredrag om dagen. Her har han samlet et stort udvalg af sine artikler og taler fra sine meget produktive år mellem 1887 og 1918.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Selvom Jeppe Aakjærs fortællinger er skrevet for mere end 100 år siden, kan læsningen af dem stadig føre både smil og tårer med sig. I "Fra jul til Sankt Hans" præsenterer Aakjær otte historier, der spænder fra det morsomme til det direkte hjerteskærende. I den ene ende finder vi fortællingen "Julebagning", hvor næsten alt, hvad der kan gå galt i juleforberedelserne, går galt – dog ikke mere end at julen bliver reddet og mere til. I den anden ende ligger fortællingen "Dorres kat", hvor en ung pige tvinges til at gifte sig med en gammel, beskidt mand, der bor alene langt ude på heden – et ægteskab med tragiske følger.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

I 1919 besluttede Jeppe Aakjær at udgive en oversigt over sin samlede trykte produktion. År for år gør han rede for alt fra avisnotitser til artikler, bøger og digte –tilsyneladende fordi han, som han skriver i det lille forord, er træt af, at man hvert øjeblik kan se "Boganmelderen ofre al Ros og Ære paa Efteraberen, Plagiatoren, der udvander andres Ideer". Mellem optegnelserne er der blevet plads til billeder af Jeppe Aakjær selv og af gården Jenle, der var centrum for hans liv og arbejde.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Bogen er redigeret af Vinnie og Henning Linderoth, der også har skrevet forord til næsten alle Aakjærs bøger siden 2010. I bogen er der flere kendte noveller, en tale og flere artikler. Efterhånden som Aakjærs forfatterskab former sig, er fortællingerne ikke blot identitetsskabende, men får en helt ny dimension. Han begynder at indføje intimitet, som et vigtigt element. Efter år 1900 får elementet større betydning, men han holder sig fri af ressentimentsmennesket, som ellers er en meget nærtliggende konsekvens. I ”Dorres Kat” beder Dorre ikke om medynk, men om retfærdighed.Det sammen finder sted i ”Da hyrdedrengen skulle i skoven”, hvor Aakjær gør det snedige, at han flytter fortællingens subjekt over til læserens subjekt. Som læser får man svært ved at adskille fortællingens jeg fra sit eget. I digtet om ”Havren”, er subjektet flyttet helt ind i havren, hvorfra læseren ser verden. I digtet ”Jens Vejmand” kommer intimiteten helt tæt på. Med nænsomt respekt for Aakjærs egne formuleringer har vi tilrettet sproget med forklaringer, og mere nutidig grammatik og ortografi.Relaterede bøger: ”Bodens Søn”, ”Vadmelsfolk” og ”Vredens Børn”

Første bind af Jeppe Aakjærs samlede digte.Jeppe Aakjær var kendt for sin naturlyrik og for sine skildringer af almuens undertrykte tilværelse. Han er digteren bag flere af Højskolesangbogens populære sange, som bl.a. "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang".Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Om ”Mod jul” af Jeppe AakjærJeppe Aakjærs fortællinger fra forrige århundrede handler alle om gamle dage og om bonde- og almuekulturen. Oprindelig blev fortællingerne skrevet på bestilling til de mange almanakbøger, som hvert år udkom ved juletid. Og blandt andet derfor handler så mange af dem om julen. Så slip kræmmerhusene, find stearinlysets skær, og kom i julestemning med Aakjærs fortællinger - helt der ude fra landet.”Mod jul” er indlæst af Kjeld Høegh

Jeppe Aakjær debuterede som digter i 1899 med romanen "Bondens Søn". I de efterfølgende år fulgte hans første digte og novellesamlinger. Det var i årene fra 1899 til 1904, hvor Aakjærs anden roman "Vredens Børn" udkom, at hans forfatterskab for alvor fandt sin form. I "Mindebogen" er samlet en række breve fra Jeppe Aakjær til hans ældre bror Jens, hvor den udvikling, han gennemgik i perioden, træder tydeligt frem.Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Da Henrik Cavling i 1905 blev chefredaktør på Politiken, begyndte en årelang brevveksling mellem ham og forfatteren Jeppe Aakjær. De første breve var af professionel karakter, men med tiden udvikler samarbejdet mellem chefredaktør og forfatter sig også til et nært venskab, der varer livet ud. Bogen er i øvrigt illustreret med fotografier, der går tæt på de to kulturpersonligheders liv og arbejde.Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.