Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Udgivet af Det danske Proust-selskab.Hvem er det "jeg", vi møder i "På sporet af den tabte tid"? Hvad er forholdet mellem forfatterens jeg og værkets? Og hvad er forholdet mellem værkets mange jeg'er: mellem det fortalte og det fortællende jeg, mellem det søvnløse jeg og det madeleinekagespisende? Forholdet mellem liv og værk, mellem værkets mange jeg'er, er temaet for dette nummer af Proust-bulletinen, hvor vi på den ene side stiller skarpt på værkets jeg-fortæller, og på den anden side stiller spørgsmålet om forholdet mellem værk og biografi.
Udgivet af Det danske Proust-selskab. Kirsten Thorup skriver blandt andet i sin artikel i Bulletinen: "I perioder har jeg brugt "På sporet..." som en Bibel - ikke sådan at forstå at der er noget helligt ved romanen, den er tværtimod yderst profan. Men jeg tager et af bindene - med den titel der nu passer til min sindsstemning - ud af reolen og slår op på en tilfældig side og er straks inde i romanens umådelige rum. Opslugt af teksten som af en gobelin, vævet i talrige farver og mønstre. Jeg bruger "På sporet..." dels til at komme ind i sprogets magiske verden ved hjælp af romanens overflødighedshorn af sanseindtryk og refleksioner, og dels for at samle mod: "Når Proust kan skrive sådan, kan jeg også". Jeg mener selvfølgelig ikke at jeg ønsker at skrive som Proust. Han er ikke noget litterært forbillede. Dertil er han for monumental og enestående. Men jeg stiller ind på hans bølgelængde for at blive inspireret af hans æstetiske radikalitet og frygtløshed og for at åbne mine sanser mod verdens vrimmel og derefter blive ført bagom tingenes virkelighed ind i den anden verden, helt ind i uendeligheden som er kunstens hjemsted."
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.