Bøger af Jesper Roesgaard Mogensen

Op mod 70000 børn og unge har mistet en eller begge forældre, og mere end 86.000 lever i en hverdag, hvor mor og/eller far er alvorligt fysisk syg, og hvor angsten for død bliver en udslagsgivende faktor for, hvordan deres opvækst kommer til at se ud. Som alle andre børn og unge er de hver dag i kontakt med professionelle voksne: Pædagoger og lærere, men også socialrådgivere og hospitalspersonalet, der hvor forældrene behandles. Vi må klæde disse professionelle på til den opgave, de står med. Både teoretisk og praktisk er det nødvendigt, at de ved, hvordan de skal forstå de sorgreaktioner, der umiddelbart kan virke foruroligende, fremmede, overvældende og opmærksomhedskrævende. At de ved, hvordan de skal tale med den sørgende, med dennes familie, og hvad der kan hjælpe i skolegården, på studiet eller i hjemmet. Dette i den akutte tid både under og efter tab, men også på lang sigt.

Giv sorgen ord kaster med et tværfagligt perspektiv lys over nogle af de forandringer, der er sket med sorgkulturen i Danmark i de senere år; både i forhold til professionel praksis, videnskabelige tilgange og den måde, som almindelige mennesker opfatter, oplever og praktiserer sorgen på i deres hverdagsliv. Bogen opsummerer den eksisterende viden om sorg i Danmark på det kulturelle og faglige område, og den giver et indblik i forskernes arbejde, praktikernes klinik og de efterladtes vigtige budskaber.Bogen er organiseret i tre overordnede temaer: Kulturelle sorgforståelser indkredser en række historiske og samfundsmæssige facetter af døden og sorgen og ritualer i forbindelse hermed. Sorgforståelser i faggrupper indeholder bidrag fra psykologer, sygeplejersker, læger og teologer og viser forskellige faglige vinkler på sorg. Sorgforståelser baseret på fagligt, fænomenologisk og personligt sorgarbejde har fokus på tabet for dem, der mister enten en nær person eller livet selv.Giv sorgen ord henvender sig til fagpersoner og studerende, som i deres faglige og private liv møder sørgende, fx sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere, præster og kirkelige medarbejdere, terapeuter og frivillige, der arbejder med netværk for efterlevende.