Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Jesper Tynell

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, jura og fakta
    af Jesper Tynell
    333,95 kr.

    Embedsmænd skærer løbende tal, jura og faktuelle oplysninger til, så de bedst muligt sælger regeringens politik. Det fremgår af de mange dokumenter og op mod hundrede samtaler med embedsmænd, som Jesper Tynell baserer denne bog på. Som spillereglerne er i dag, er det tilmed deres pligt. De skal tjene ministeren og kan straffes for ikke at gøre det - også selvom det er tvivlsomt, om de dermed bryder loven eller taler usandt over for vælgerne og de folkevalgte. Bogen giver et hidtil uset indblik i centraladministrationens metoder til at fremstille en sag som veloplyst, selvom afgørende dele bevidst bliver begravet i mørke. Nogle embedsmænd taler om, at de tager mørkelygten i brug.2. udgaven af bogen er opdateret og udbygget på en række punkter. Bl.a. med en udvidet systemanalyse, der fx inddrager det nye kodeks for embedsmænd og ser på, hvorfor undersøgelseskommissioner som regel er ude af stand til at placere ansvar i sager om lovbrud og vildledning af Folketinget. Metodekapitlet er også udbygget og inde i bogen er afslutningen på fx statsløsesagen nu med. Herudover har bogen fået tilføjet et helt nyt kapitel om markedsføringen af den nye offentlighedslov. En lov, der fjerner retten til indsigt i dokumenter, som dem Mørkelygten er baseret på.Mørkelygten er tildelt FUJ-prisen og Blixen-prisen som 'Årets journalistiske bog'.

  • - Hvordan erhvervsinteresser forhindrede embedsmænd i at afværge udbytteskandalen
    af Jesper Tynell
    207,95 - 290,95 kr.

    "Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet." Det skriver embedsmænd i Skat til deres chefer næsten ti år inden, milliardsvindlen med refusion af udbytteskat kommer offentligt frem. "Vi udbetaler for meget i refusion. Derfor må et eller andet gøres", skriver en embedsmand i Skatteministeriet.Men selvom kompetente embedsmænd i årevis advarer om, at de ikke kan kontrollere de store udbetalinger og skriver, at de ligefrem mener, at "mange refusioner sker på et falsk grundlag", bliver Folketingets politikere ikke gjort opmærksom på truslen, og problemet bliver ikke løst.Hensyn til erhvervsinteresser forhindrer igen og igen, at embedsmænd får lov til at komme igennem med deres advarsler og får indført den kontrol med aktionærerne, de mener, ville kunne have forhindret svindlen.Det gælder fortsat den dag i dag, hvor hullerne i udbytteskattesystemet stadig ikke er blevet lukket, og hvor skattemyndighederne selv vurderer, at de stadig udbetaler millioner af kroner til nogen, der ikke har ret til pengene.Det fremgår af den store mængde nye dokumenter, som Jesper Tynell baserer denne bog på.Bogen giver et hidtil uset indblik i, hvordan toneangivende dele af dansk erhvervsliv kan sætte både embedsmænd og demokrati under pres og i realiteten få større politisk indflydelse end medlemmerne af den folkevalgte forsamling. Blandt andet ved gentagne gange siden 1980'erne at være med til at skrive de regler, der skal regulere deres eget område. Som der står i et internt notat til en kreds af finansfolk:"Kun derved sikres det, at systemet udformes på en sådan måde, at det primært tilgodeser erhvervslivet – aktieselskaber, investorer og fondshandlere."

  • - Embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, jura og fakta
    af Jesper Tynell
    277,95 kr.

    Jesper Tynell har siden 2010 mødtes med en lang række embedsmænd fra Beskæftigelsesministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Socialministeriet, Integrationsministeriet og Finansministeriet. Han har talt med fuldmægtige og topchefer, medarbejdere langt fra og helt tæt på ministrene. De fortæller alle anonymt om en række sager og om deres arbejdsopgaver som embedsmænd i Mørkelygten. "Det oplysningsgrundlag, man traf beslutninger på, var stærkt manipuleret", fortæller en embedsmand om markedsføringen af kommunalreformen."Det giver et forvansket, forskruet beslutningsgrundlag", siger en anden embedsmand, efter han og hans kolleger har forsynet Folketinget med en opgørelse over, hvor mange handicappede, der får hjælp.Det er jo tydeligt, at det ikke er vandtæt , forklarer en tredje embedsmand om de juridiske notater, han selv er med til at levere til Folketinget forud for beslutningen om at sende danske soldater i krig i Irak.Embedsmænd skærer løbende tal, jura og faktuelle oplysninger til, så de bedst muligt sælger regeringens politik. Som spillereglerne er i dag, er det tilmed deres pligt. De skal tjene ministeren og kan straffes for ikke at gøre det - også selvom det er tvivlsomt, om de dermed bryder loven eller taler usandt over for vælgerne og de folkevalgte.Bogen giver et hidtil uset indblik i centraladministrationens metoder til at fremstille en sag som veloplyst, selvom afgørende dele bevidst bliver begravet i mørke. Nogle embedsmænd taler om, at de tager mørkelygten i brug.

  • - Nye perspektiver på det moderne arbejdsliv
    af Gitte Haslebo, Maja Loua Haslebo, Flemming Andersen, mfl.
    112,95 - 222,95 kr.

    Der findes mange forskellige definitioner på selvledelse; Wikipedia har således ikke mindre end 10 forskellige definitioner på selvledelse. "Det er tankevækkende, at flere af definitionerne på selvledelse fokuserer på medarbejderens vilje og evne. Derimod nævnes organisering, ledelse, fællesskab, konteringssystemer, præstationsmål, arbejdstilrettelæggelse, kompetenceudvikling, samskabelse, relationer, rammer og branchemæssige vilkår ikke".- Sanina Kürstein, bogens forord. Selvledelse og fællesskaber – nye perspektiver på det moderne arbejdsliv er en antologi, der med udgangspunkt i forskellige faglige perspektiver giver læseren inspiration og mulighed for at reflektere over udfordringerne ved selvledelse. Bogen kan samtidig bruges som inspirationsværktøj til nye måder at nærme sig selvledelse på i læserens egen virkelighed uanset udgangspunkt. Selvledelse og fællesskaber – nye perspektiver på det moderne arbejdsliv henvender sig til alle, der enten selv arbejder selvledet, rådgiver virksomheder, der fungerer med selvledelse eller som leder selvledede medarbejdere.

  • af Jesper Tynell
    138,95 kr.

    "Af hensyn til erhvervslivet" er Jesper Tynells afslørende bog om, hvordan erhvervsinteresser forhindrede embedsmænd i at afværge udbytteskandalen.I "Af hensyn til erhvervslivet" giver Jesper Tynell et rystende indblik i, hvordan indflydelsesrige og magtfulde aktører i dansk erhvervsliv presser embedsmænd og demokratiet for at opnå endnu større indflydelse på de politiske beslutningsprocesser. Han viser bl.a. hvordan embedsmænd i Skat gør deres chefer opmærksom på risikoen for milliardsvindel ved refusion af udbytteskat mange år før skandalen rammer. Deres advarsler blev ignoreret og ikke videreformidlet til politikerne i et forsvar for erhvervslivets interesser, der kunne blive med at udnyttet det enorme hul i udbytteskattesystemet. Jesper Tynell har været dybt nede i materien og belyser gennem en enorm mængde dokumenter, hvordan at erhvervsinteresser igen og igen forhindrer embedsmænd i at få indført en endnu strammere kontrol, der kan forhindre svindel og ulovligheder.Jesper Tynell (f. 1971) er uddannet cand.mag. i historie og kommunikation. Fra 2003 og frem social­ og retspolitisk fagmedarbejder ved Orientering på P1. I dag ansat ved DR Dokumentar. Forfatter til bogen Mørkelygten. Embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, jura og fakta og bidragsyder til bøger om viden, magt og ledelse. Modtager af blandt andet Cavlingprisen, Hal Koch­ prisen, Blixen­prisen, FUJ­prisen, Det Journalistiske Fellow­ ship, Carsten Nielsen­legatet og Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.