Bøger af Jesper Vaczy Kragh

Den glemte Danmarkshistorie Defekte, undermålere og minusindivider. Åndssvage har haft mange navne i tidens løb. Det gælder også Erling Frederiksen, hvis lange rejse gennem danske institutioner begyndte kort efter fødslen i 1941. I over 40 år var Erling anbragt uden for hjemmet. IQ 75 giver svarene på, hvorfor det skete for ham og mange andre. Erlings fortælling væver sig ind i en større, men glemt historie. Danmark var foregangsland, når det drejede sig om indgreb over for de åndssvage. Kastration, sterilisation og det hvide snit blev udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde sidestykke til i andre lande. Siden vandt nye ideer om menneskerettigheder, ligestilling og integration frem. De anbragte skulle ud fra de store institutioner og have en så normal tilværelse som muligt. Det førte til et af danmarkshistoriens største sociale eksperimenter. Gennem omfattende arkivundersøgelser og interviews med tidligere anbragte og ansatte fortæller IQ 75 historien om åndssvageforsorgen fra 1800-tallet til i dag.Jesper Vaczy Kragh er ph.d. i medicinhistorie og forfatter til en række bøger om psykiatri og udsatte gruppers historie.

"Psykiatriens historie i Danmark er en milepæl og sætter standard for en form for historieskrivning, hvor mennesket, patienten er kommet i centrum."Bo Møhl, PolitikenSkildringer af dansk psykiatri har ofte haft karakter af politiske indlæg. Enten i form af skrifter, hvor psykiatere forsvarer psykiatrien som hård videnskab, eller kritiske analyser af psykiatrien som et disciplinerende system, der på forskellige måder undertrykker såkaldt ”syge” mennesker.I denne bog gives for første gang en samlet historisk skildring af den danske hospitalspsykiatri med fokus på både videnskabelige landvindinger og den skiftende historiske kontekst, psykiatrien har udviklet sig igennem. I ti kapitler fortæller forfatterne – som tæller både psykiatere og historikere – om dansk psykiatri fra grundlæggelsen af Sct. Hans Hospital i 1600-tallet til i dag, hvor neuropsykiatrien vinder frem, og skellene mellem førhen adskilte psykiatriske retninger i stigende grad nedbrydes til fordel for en mere sammensat beskrivelse af psykiske lidelser.Psykiatriens historie i Danmark er et enestående værk om et aspekt af danmarkshistorien, som har en bemærkelsesværdig evne til at bringe sindene i kog, men som ikke desto mindre har været sparsomt skildret.JESPER VACZY KRAGH er cand.mag. og ph.d. og ansat ved Medicinsk Museion, Københavns Universitet, hvor han arbejder på et forskningsprojekt om medicinsk behandling i psykiatrien i perioden efter 1950. Han er forfatter til en lang række artikler om bl.a. psykiatrihistorie, spiritisme og kulturhistorie.

Grundbog i psykiatri er det autoritative hovedværk inden for dansk psykiatri. Denne tredje udgave er væsentligt opdateret, og beskrivelser af både den nuværende diagnoseliste ICD-10 og den kommende ICD-11 er inkorporeret i alle kapitlerne. Bogens kapitler er grundigt revideret af både tidligere og nye forfattere, ligesom der er kommet nye kapitler til.Hvert kapitel indeholder casemateriale, oversigtsbokse, relevant litteraturliste og resumé, hvilket gør bogen til en oplagt grund- og opslagsbog for medicin- og psykologistuderende samt andre studerende inden for social- og sundhedsfagene. Kan også bruges af professionelle med interesse for psykiatri, fx praktiserende læger, kliniske psykologer, psykiatriske sygeplejersker og psykiatere samt personale på bosteder og i socialforvaltninger.Grundbog i psykiatri giver en opdateret beskrivelse af psykiatrien med mennesket i centrum og med en bred videnskabelig tilgang. Alle psykiske lidelser i WHO’s ICD-diagnoselister bliver gennemgået med fokus på årsagsforhold, forekomst, det klinisk billede, diagnostik og behandling. Fremstillingen af de enkelte lidelser og deres behandling er baseret på den nyeste forskning, og der lægges vægt på, at alle kliniske beslutningsprocesser og behandlinger er evidensbaserede.Erik Simonsen er professor emeritus ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og speciallæge i psykiatri tilknyttet Forskningsenheden Psykiatrien Øst, Region Sjælland. Bo Møhl er professor emeritus i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet, cand.mag. og cand.psych., specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykoterapi. Begge har mere end 35 års klinisk erfaring fra psykiatrien.

I slutningen af 1800-tallet blev tidlige planer om en psykiatrisk universitetsklinik på Rigshospitalet luftet, men mere end et halvt århundrede skulle passere, før Afdeling O i 1934 kunne åbne dørene for patient nummer ét. Tusindvis af patienter vandrede i de følgende 88 år ind og ud af afdelingen, ligesom et stort personale har haft sit arbejdsliv på hospitalet. De ansatte på Afdeling O deltog i 1900-tallets store offentlige diskussioner om abort, homoseksualitet og stofmisbrug, men også i interne debatter om nye specialer som sexologi, børnepsykiatri og psykoanalyse, der alle fik deres første plads i psykiatrien på Rigshospitalet. Senere fulgte andre nyskabelser og kampe i medierne frem til 2022, hvor afdelingen måtte forlade Østerbro og blive del af Ny Psykiatri Bispebjerg. Gennem omfattende arkivundersøgelser og interviews fortæller denne bog for første gang klinikkens samlede historie fra de tidlige tanker om en særskilt afdeling til udflytningen til det nordlige København under Region Hovedstadens Psykiatri. Det er ikke kun en historie om Rigshospitalets markante psykiatere, men om mange andre faggrupper og patienter, som alle satte deres præg på udviklingen, der samtidig blev formet af periodens samfundsmæssige og kulturelle strømninger.Jesper Vaczy Kragh er ph.d. i medicinhistorie og forfatter til en række bøger om psykiatrien, åndssvageforsorgen og udsatte gruppers historie.

This book tells the story of one of medicine's most (in)famous treatments: the neurosurgical operation commonly known as lobotomy.

IfølgeGrundloven er den personlige frihed ukrænkelig. Men for mennesker medkognitive funktionsnedsættelser har der altid været undtagelser. Påbotilbud for mennesker med udviklingshæmning og autisme kan personaletmed hjemmel i serviceloven f.eks. fastholde beboerne, hvis de er tilfare for sig selv eller andre. Personalet kan også bruge magt til atafværge ødelæggelse af indbo. Ifølge loven må sådanne indgreb alene skefor at sikre beboerne ”omsorg, værdighed og tryghed” eller for attilgodese ”hensynet til fællesskabet”.Men hvordan erfarerbeboerne egentlig selv at blive holdt fast? Spørgsmålet har hidtil været fraværende i forskningen og den offentlige debat. Denne bog er såledesden første, som undersøger beboernes egne erfaringer. Bogenbelyser både magtanvendelsernes historiske baggrund og deres nutidigekonsekvenser. I bogen møder vi mennesker placeret på botilbud i byernesrandområder og i udkanten af offentlighedens bevidsthed og interesse.Med udgangspunkt i deres fortællinger viser Erfaret magt, hvordan de voldsomme episoder er forbundet med følelser som trods,afmagt, stolthed og skam, og hvordan destruktive mønstre med eskalerende vold og magt kan blive skabt, men også brudt. Herigennem belyser bogende menneskelige konsekvenser af særlovene – den måde, de forvaltes på,og det menneskesyn, som ligger bag.

I 1918 åbnede Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland dørene for de første patienter. Anstalten skulle huse Danmarks ”farligste kriminelle sindssyge”. Den opgave har institutionen bibeholdt gennem 100 år. Selvom anstalten og de anbragte ofte har været i pressens søgelys, er historien om ”Sikringen” og dens klientel ikke tidligere blevet beskrevet i en samlet fremstilling. Denne bog undersøger for første gang anstaltens historie fra de tidlige tanker om en særlig institution i 1800-tallet til den nuværende sikringsafdeling, der i 2015 blev flyttet til Slagelse. Historien om Sikringsafdelingens opståen og udvikling skal ses i et bredt perspektiv. Anstalten opstod især på baggrund af krav fra samfundsgrupper udenfor psykiatrien. Institutionen skulle sikre samfundet mod de farligste patienter, samtidig med at den var en løsning på interne problemer i fængselsvæsenet og psykiatrien. Skiftende politiske holdninger til krav om sikkerhed og behandling har også haft indflydelse på Sikringens udvikling. Men historien handler ikke kun om særlige faggrupper og større strukturer. Den drejer sig også om enkeltindivider, der på forskellig vis har sat deres præg på begivenhederne. Det gælder ikke mindst Sikringens patienter, som hidtil har befundet sig i historiens periferi. Over 400 mænd og (enkelte) kvinder har været indlagt på anstalten gennem 100 år. Denne bog vil gennem oversigter og beskrivelser af udvalgte livsforløb fortælle nogle af disse historier om de anbragte, og hvordan deres liv har set ud før, under og efter indlæggelsen.