Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I efterkrigstidens Danmark var demokrati det centrale og omdiskuterede omdrejningspunkt for enhver vision om det gode samfund. Kampen om demokratiets betydning udspillede sig i forskellige opfattelser af det velfærdssamfund, som hastigt voksede frem i de første årtier efter besættelsen. Særligt i 1970’erne stillede en række samfundsdebattører sig kritisk over for det eksisterende samfund. Denne bog viser, at omdrejningspunktet for kampen om fremtidens Danmark kredsede om begrebet nærdemokrati, der fra slutningen af 1960’erne skyllede gennem den danske samfundsdebat. Begrebet påvirkede alt fra borgerlige velfærdsstatskritikere til utopiske socialister og lagde også grundstenene til vor egen tids forestillinger om kommunal borgerinddragelse.Jesper Vestermark Køber er ph.d. i historie og ansat som studielektor ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Han er forfatter til bogen Det lille systemskifte om valget i 2001 og har skrevet flere artikler om dansk demokratihistorie, bibliotekshistorie og som del af projektet Nyliberalisme i Norden redigeret bogen Citizen Categories in the Danish Welfare State fra 2021.
Lorraine Daston er en af vor tids største videnskabshistorikere. Hendes studier er kendetegnet ved at fokusere på det, der traditionelt har været betragtet som uvedkommende for naturvidenskaberne: Følelser, moralitet, æstetik eller sågar monstre og engle. Derudover har hun demonstreret historiciteten ved ellers hævdvundne idéer som objektivitet og natur.I dette nummer af SLAGMARK undersøges denne udvidede videnskabshistorie, som Daston selv har foreslået at benævne videnshistorie. Udover et interview med Daston om “Videnskabshistoriens fremtid” og en oversættelse af Dastons artikel “Videnskabshistorie og videnshistorie” indeholder nummeret fire artikelbidrag, der alle finder inspiration i Dastons videnshistoriske metode. Fra oversættelsen af levende træer til målbar skovdrift i 1800-tallets Danmark over kolonialhistoriske arkivpraksisser i Danmarks Nationale Herbarium og den historiske kontingens i erkendelsen af dybhavets forunderlige skabninger til H.C. Ørsteds fremmaning af oldtidens ånder i digtsamlingen Luftskibet. Disse forskellige perspektiver understreger bredden i Dastons bidrag til historievidenskaberne.Med SLAGMARK #87 præsenterer vi forskellige bud på, hvordan Lorraine Dastons studier kan inspirere og informere ny forskning. Foruden interview, oversættelse af Dastons artikel og fire artikelbidrag indeholder nummeret endvidere tre anmeldelsesessays. Et oplagt nummer til såvel nye som gamle Daston-kendinge!
This pfd contains chapter 2 of the book "Citizen Categories in the Danish Welfare State" (ISBN 978-87-408-3363-8)."Citizen Categories in the Danish Welfare State" approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.
På årets første dag erklærede landets statsminister åben krig mod smagsdommere og eksperttyranni. Det danske samfund skulle ændres gennem en kulturkamp, der hurtigt udviklede sig til en slagmark om værdier og velfærd. I 2001 var velfærdsstaten under pres, og den stigende indvandring rejste svære spørgsmål om spise, sprog og socialhjælp. Nyliberalisten Fogh og hans borgerlige brødre havde løsningen: frit valg, selvhjælp og stramme krav til asylansøgere. Styrkeprøven foregik også uden for landets grænser med bomber i Irak og i profetens turban. Men hvad forenede de borgerlige værdikrigere i slaget om den danske kulturkamp, og lykkedes det dem at forandre samfundet?Jesper Vestermark Køber, postdoc ved Saxo-instituttet, løfter sløret for årtusindeskiftets store politiske drama.
Citizen Categories in the Danish Welfare State approaches the question of the political legitimacy of the welfare state from a new perspective. It argues that legitimation of the welfare state is inextricably linked to particular ideas about the nature of its citizens, encompassed in so-called ‘citizen categories’. Offering the first major study of citizen categories, their origins and alterations over time and their role in shaping welfare policies and institutions, the volume helps us bridge the gap between our understanding of the historical development of the welfare state and the present political situation.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.