Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Jette Hvidtfeldt

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Fra Uro til 18. maj
    af Flemming Sloth Andersen
    217,95 - 230,95 kr.

    Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand.Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Flemming Sloth Andersen var landet på rette hylde i dansk politi. Men den 18. maj 1993 forandrede alt.For 30 år siden udbrød de værste uroligheder, der havde ramt Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud mod demonstranter og ballademagere ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre, som siden er gået over i Danmarkshistorien: "Skyd efter benene."En af dem, der trak sit tjenestevåben – og brugte det – var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forsider i cowboyjakke og med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993. Som manden, der havde startet det hele.I denne bog fortæller Flemming Sloth Andersen sin version. Hvad der gik forud for den dag, og hvad der gjorde ham til den, han er i dag. Om efterspillet, eksponeringen i pressen og de mange voldsomme hændelser, som i sidste ende gjorde, at han gik ned med PTSD – og fandt ud af, at man også kan have et meningsfuldt liv uden for dansk politi.

  • af Jette Hvidtfeldt
    74,95 - 93,95 kr.

    Som landets øverste i rangordenen næst efter dronningen sad i perioden 2003-2007 en bondemand fra Himmerland. Folketingets medlemmer måtte vænne sig til, at deres formand sagde "a", når andre sagde "jeg", og at Christian Mejdahl havde en tolk ved sin side, når han modtog udenlandske gæster. Det nu forhenværende folketingsmedlem taler nemlig hverken engelsk, tysk eller fransk. Til gengæld har Christian Mejdahl så mange andre fortrin, der har været med til at gøre ham til en respekteret formand. Han er venlig og retlinet og styrede Folketinget på en klog og myndig måde.Bogens forfatter, Jette Hvidtfeldt, fortæller – med formandens tilladelse – om et menneske, som repræsenterer alle de bedste gamle danske værdier som ærlighed, hjælpsomhed og beskedenhed tilsat flid og jysk lune. Men man skal ikke tage fejl og tro, at han er naiv og uvidende. Han ved i høj grad, hvad han har med at gøre, og han har en autoritet, som udspringer af hans evne til hurtigt at sætte sig ind i komplicerede sager, analysere dem og nå ind til det væsentlige. Christian Mejdahl har aldrig gjort oprør mod de kristne normer, han er vokset op med i sit indremissionske barndomshjem. Tværtimod sætter han al sin lid til den Herre, som for ham er højest af alle, og som får mere end en tanke morgen og aften ved bordet. Bogen kommer tæt på personen og politikeren Christian Mejdahl.Jette Hvidtfeldt er en dansk forfatter. Hun har skrevet flere biografier om danske toppolitikere.

  • - Det gik udmærket
    af Jette Hvidtfeldt
    197,95 kr.

    Læs om historien om Niels Anker Kofoed. En mand, som har taget hele turen fra sognerådet i Nexø til landbrugsforhandlinger i Bruxelles som Danmarks landbrugs- og fiskeriminister. En mand, som også har modtaget Dronning Ingrid, Dronning Margrethe og udenlandske ministre som Jacques Chirac hjemme på Knarregaard – for her kunne man tale mere frit. Og en mand, som oplevede det politiske spil indefra med alt hvad der følger. Niels Anker Kofoed oplevede at arbejde i Folketinget under tre forskellige statsministre og han oplevede en ny bølge af politikere, som han ikke brød sig om – eksempelvis sin egen formand i Venstre gennem 14 år, Uffe Ellemann-Jensen, med hvem han kun havde én ting tilfælles med; nemlig en forkærlighed for Citroën 2CV. Deres forskellighed kostede til sidst Niels Anker ministertaburetten, ifølge ham selv.”Niels Anker havde sine rødder på Bornholm, og i alle sammenhænge var han klippefast og klar i mælet. Han talte altid med stolthed om sin fødeø. Han ærede familieværdier og glæden ved den fædrene gård. Og han elskede Venstre, som han mente, at han var født ind i”.Ganske som sagt her i statsministerens mindeord, så var Niels Anker Kofoed Venstremand i hjertet. Sidst i 50’erne var han i to år formand for Venstres Ungdom på landsplan og med to højskoleophold og et legat til Manchester University fik den unge Kofoed en endnu større udsigt til verden. Et paradoks var han – for lige så lokalpatriotisk man kan være, lige så meget europærer var han også. Hvorfor forklarer han i bogen.Om forfatteren: Bogen er skrevet af journalisten Jette Hvidtfeldt (f. 1950), som tidligere har skrevet bøger om politikere som Christian Mejdahl, Holger K. Nielsen, Claus Hjort Frederiksen og Erhard Jakobsen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.