Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Jørgen Alving

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jørgen Alving, Troels Wesenberg Kjær, Sándor Beniczky, mfl.
    322,95 kr.

    Klinisk neurofysiologi giver den første samlede danske fremstilling af faget klinisk neurofysiologi med fokus på både de kliniske problemstillinger og den tekniske disciplin, faget også er. Der foretages i dag flere klinisk-neurofysiologiske undersøgelser end no­gensinde før, og det har skabt en bredere interesse og forstå­else for neurofysiologiens mange muligheder, og dermed et behov for bogen.Teksten beskriver alle metoder, der regelmæssigt anvendes på klinisk-neurofysiologiske afdelinger. Hovedvægten er på elektrodiagnostiske meto­der, men også andre metoder, fx ultralydundersøgelse af perifere nerver, er medta­get. For at betone den enkelte metodes tekniske aspekter og faldgru­ber gennemgås metoderne hver for sig i hvert sit kapitel. Enkelte kapitler tager udgangs­punkt i en klinisk problemstilling, fx udredning af søvnsygdomme. Generelt er vægten lagt på det almindelige snarere end det sjældne.Den primære målgruppe er yngre læger inden for neurologi, men mange andre med interesse for neurologi og neurokirurgi vil kunne få glæde af bogen. De store kapitler om EEG, EP og EMG kan bruges på neuro­fysiologiassistent- og bioanalytikeruddannelserne, og bogen giver henvisende læger fra andre specialer indsigt i de undersøgelser, som de bestiller til deres patienter.

  • af Anne Sabers, Jørgen Alving & Peter Uldall
    307,95 kr.

    Epilepsi - en basisbogDenne bog er en gennemgribende opdateret version af Basisbog i epilepsi fra 2006.Nærværende bog er foruden ajourføringen udvidet med et historisk kapitel. Bogen omhandler både børn og voksne og gennemgår principperne ved udredning og klassifikation af epilepsi samt medicinsk og kirurgisk behandling.Bogen har et særligt afsnit for praktiserende læger, som specielt fokuserer på diagnose og henvisningssituation samt de hyppigst forekommende medicinske interaktioner, som man møder i almen praksis. Bagest i bogen er et appendix med gennemgang af alle antiepilektika, som anvendes ved behandling. Dette appendix er udarbejdet for at kunne give læseren en hurtig oversigt over de farmakologiske egenskaber ved de enkelte antiepileptika.

  • - En basisbog
    af Anne Sabers, Jørgen Alving & Peter Uldall
    157,95 kr.

    Nu udkommer FADL's Forlag med en helt ny basisbog i epilepsi på dansk!Bogen er særlig henvendt til yngre neurologer og pædiatere, alment praktiserende læger, sygeplejersker og psykologer. Det er desuden også tiltænkt at andre sundhedsfaglige grupper, såsom fysio- og ergoterapeuter og socialrådgivere kan have nytte af bogen."Epilepsi - en basisbog" indeholder et omfattende stikordsregister, som vil lette den praktiske anvendelse af bogen i den daglige rutine. Derudover indeholder bogen også et afsnit med ordforklaringer, som skal øge læsbarheden for ikke-lægeligt personale. Bogen omhandler både børn og voksne og gennemgår principperne ved udredning og klassifikation af epilepsi samt medicinsk og kirurgisk behandling. En vedlagt dvd synliggør de enkelte anfaldstyper og differentialdiagnoser. Der er et særligt afsnit for praktiserende læger, som specielt fokuserer på diagnosen og henvisningsituation og de hyppigst forekommende medicinske interaktioner, som man møder i almen praksis. Bagest i bogen er et appendix med gennemgang af alle antiepileptika, som anvendes ved behandling. Dette appendix er udarbejdet for at kunne give læseren en hurtig over- sigt over de farmakologiske egenskaber ved de enkelte antiepileptika.

  • - Om at vokse op med en syg mor
    af Jørgen Alving & Lisbeth Hvingtoft
    147,95 kr.

    Da en lille stille pige en dag oplever, at hendes mor har fået epilepsi og også er blevet fysisk handicappet, ændres livet markant for hele familien. Moren selv har svært ved at affinde sig med sin situation, og det påvirker familien med den noget ældre søster og faren meget. I dagligdagen forsøger den kærlige far at holde sammen på familien, selvom han arbejder på treholdsskift og også må passe hjemmet og give datteren døtrene tiltrængt tryghed. I en række år er moren indlagt på epilepsihospitalet i Dianalund, men hun kommer hjem igen, da datteren er ti år.Et godt liv fortæller om de problemer og konflikter, der affødes af at leve tæt sammen med en sygdomsramt person, og beskriver de tanker, der rører sig i den stille pige. Ved flere lejligheder truer moren i sin afmagt med at tage sit liv, men kun, når hun og det halvstore barn er alene hjemme. Barnet føler sig afskåret fra at betro sig til andre, fordi følelsen af skyld ligger som en mørk himmel over hende: mor er jo én, man skal have ondt af. Med tiden hører truslerne op, og efter morens død af alderdom undersøger datteren, hvad moren egentlig fejlede, for det har altid været en stor gåde for familien. Helt ny ukendt viden dukker op, da det viser sig, at moren også har været alvorligt psykisk syg af depressioner, som er blevet fortrængt og fortiet. Flere gange har moren forsøgt at tage sit liv, før datteren blev født. Hun får kendskab til alvorlige psykosociale traumer i morens barndom, der har været medvirkende til det samlede sygdomsbillede. Der er logiske forklaringer på, hvorfor belastningen var så stor. Byrden af skyld forsvinder, og datteren vælger at fortælle den nærmeste familie om de vanskelige opvækstvilkår med en frygt for ikke at blive forstået. Bogen veksler mellem konkrete scener og fortællinger fra datterens barndom, morens liv og refleksioner over tilværelsen. Samlet set er det også en fortælling om stille eksistenser, der på trods af vanskelige livsvilkår i sidste ende formår at gøre regnebrættet op og tænke tilbage på et godt liv. Jagten på sandheden om årsagerne til forfatterens mors lidelser begynder allerede tidligt på grund af uvidenheden om, hvad det er, som sker med moren - udover at have fået epilepsi. Hun bliver lammet og handicappet, og lægerne kan ikke finde forklaringen. Familien undrer sig og bliver stærkt bekymret. Som moren selv gør det. Morens lidelser kommer til at spille en meget central rolle for hele familiens liv. Datteren er en bekymret tilskuer til morens epilepsi og handicap - også for, om det er arvelige lidelser. Men usikkerheden bliver ved med at herske, for der er fortsat ingen forståelige årsager. Ellers også er der en del fortielser overfor datteren. Senere i en voksen alder, da moren er død, begynder forfatteren på et større researcharbejde, for hun VIL finde ind til baggrunden for morens lidelser. Og det lykkes at finde ny viden.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.