Bøger af Jørgen Bang

Skriver man saksofon eller saxofon? Hvad står html for? Hvilken fransk by har lagt navn til denim? Og hvorfor er tulipan beslægtet med turban? Slå det op i Fremmedordbogen! Med denne alt-i-én-ordbog får du 70.000 opslagsord fordelt på Fremmedordbogen (50.000 opslagsord) og Omvendt Fremmedordbog (20.000 opslagsord), der hver kommer med udførlige oplysninger om ordenes betydning, udtale, stavning bøjning og etymologi (oprindelse)Ordbogen er gennemrevideret og har for nylig fået tilført opslagsord som airbag, akupunktør, backup, cand.comm., EU, face-off, falafel, genkirurgi, pay per view, roadpricing, salmonella, you name it.Om Fremmedordbogen og Omvendt Fremmedordbog skriver dr.phil. F.J. Billeskov Jansen: "... nu er begge for hånden. Alle elskere og brugere af sproget kan gå begge veje over broen. Ved denne trafik kan vi gøre vort individuelle ordforråd bredere, mere spændstigt."

Folketinget har bevilget et stort beløb til forskning i public service i radio og tv for at få historien, begreber, den øjeblikkelige situation og fremtiden belyst. Denne bog er det første resultat af den forskning. Titlen for det fælles projekt mellem universitet og journalisthøjskole i Århus har titlen ”Dansk public service på journalistikkens betingelser: Udviklinger, dilemmaer, visioner”.

Det digitale nærvær handler om Computer-medieret kommunikation (CMC - via intranet, internet, "allesteds-nærværende computing" mm. ), der er grundlaget for det informations- og videnssamfund, der for alvor begynder at tage form i disse år, som har forandret den måde, vi udsender og søger information, kommunikerer med hinanden både privat og i organisationer, samarbejder, underviser og tilegner os viden. Denne bog går tæt på tre udvalgte områder inden for den computer-medierede kommunikation:Videndeling i formelle og uformelle organisationer Netbaseret samarbejde og læring Design af produkter til computermedieret kommunikation. Bogen består af tretten artikler skrevet specielt til denne udgivelse af danske og udenlandske forskere. De giver et billede af en række helt aktuelle problemfelter og forskningsområder inden for CMC. Bogen henvender sig især til studerende som arbejder med it, medier og kommunikation, men den er relevant for alle, som interesserer sig for nye medier.

Kapitel 1 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.

Mediers anvendelse i tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.For professionelle formidlere er det en udfordring. I denne antologi anvendes begrebet vidensmedier om mediers brug i formidling og tilegnelse af viden. Ligesom man taler om nyhedsmedier og underholdningsmedier, kan man tale om vidensmedier. Med forskellige indfaldsvinkler og cases undersøger antologien vidensmediering.Nogle af artiklerne giver generel teoretisk baggrund for forståelsen af viden og medier, andre analyserer specifikke typer af vidensmedier: fx billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Artiklerne har fokus forskellige steder i de formelle og uformelle former for læring og videnstilegnelse – bl.a. undervisningssektoren, biblioteket og museet.Forfatterne repræsenterer forskellige videnskabelige felter, bl.a. medievidenskab, kunst- og litteraturvidenskab samt biblioteks- og informationsvidenskab.Redaktionen kommer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Radio- og tv-nævnet har bevilget pengene til at få undersøgt en række forskellige aspekter af public service-begrebet. Denne bog er nr. 3 i en lille serie med de resultater, forskningen på Journalisthøjskolen i samarbejde med andre har resulteret i. Grundige observationer og analyser, kontante konklusioner og konkrete anbefalinger på et vigtigt samfundsmæssigt område, der er under pres og kritik.