Bøger af Jørgen Burchardt

Der er stor samfundsnytte ved at lægge danske tidsskrifter gratis på nettet. Bogen fremlægger et forslag til hvorledes det kan gøres på en bæredygtig måde.Bogen forklarer samtidig, hvorfor det kan være farligt for videnskaben, hvis beslutningstagere ikke tager hensyn til at tidsskrifter og forlag skal have en sund økonomi.

Samfundet bør prioritere, at digitale tidsskrifter og bøger leveres via bibliotekerne, hvilket giver store besparelser samtidig med den letteste adgang til forskningsresultater for befolkning. Bogen viser, at Open Access som en generel politik ikke kan betale sig og at forskerne ikke er interesserede.

Bogen fortæller historien om landevejens udvikling gennem de sidste knap 150 år. Periodens start var præget af jernbanernes dominerende rolle til fjerntransport, men snart øgedes også trafikken på landevejene, og de amtslige vejvæsener fik store udfordringer med at udbygge, udvikle og forbedre vejene, så de kunne leve op til nye transportbehov og nye, tungere og hurtigere køretøjer. Ikke mindst bilismens fremmarch stillede krav til vejvæsenernes organisation og teknologi.Bogen giver en god oversigt over periodens vejudvikling med facts og baggrundsviden, men fortæller også de mange spændende historier om liver på og ved de amtslige veje gennem de sidste knap 150 år, set gennem de rejsendes og vejbyggernes øjne. Bogen er rigt illustreret og henvender sig dermed til alle med kultur- og teknikhistorisk interesse.

Kun 2 % af danske videnskabelige tidsskrifter fungerer på internationalt professionelt niveau. Derimod må forskere udføre frivilligt typografarbejde o.l. ved mere end en tredjedel af landets over 200 tidsskrifter.Der gives samtidig en omfattende beskrivelse af den danske branche samt et forslag til, hvorledes den kan bringes op på det internationale niveau.

Ost er efter en 100-årig udvikling blevet en daglig spise. Den danske ostehistorie fortælles med udgangspunkt i Brørup Mejeri, som på et tidspunkt var landets største ostemejeri.Bogen fortæller historien om:- oste (fasteoste som Danbo, Havarti og Cheddar)- landbrug (mælkeleverancer, bekæmpelse af kreatursygdomme, mælkekuske)- mejeri (hvordan de første mejerier blev til næsten 2.000 og hvordan de blev til en lille håndfuld)- håndværk (hvordan mejerifaget opstod og udviklede sig)- den nære historie (et mejeris betydning for det omgivende lokalsamfund)- den store historie (hvordan branchen arbejdede sammen nationalt og internationalt)- teknologi (fra de første centrifuger til dagens computerstyrede fabrikker)

Hvordan får vi bedst spredt forskningen fra universiteterne og ud i det danske samfund?Det har bilaget til “Hvidbog om dansk forskningsformidling” en skarp analyse af.Den aktuelle danske videnskabsformidling gennem universitetsforskernes årlige 24.000 værker er gennemgået og kortlagt, og desuden er de videnskabelige tidsskrifter, selskaber og forlag analyseret. Tillige gennemgås den internationale “best practice”, og endelig er det vist, hvorledes de enkelte aktører (Videnskabsministeriet, bibliotekssektoren, universiteterne som institutioner og forskersamfundet) gennem passivitet eller en forkert politik faktisk modarbejder en fornuftig løsning.Bogen behandler også de mange nye muligheder og trusler, som globaliseringen stiller forskerne i et lille land i et lille sprogområde.Centralt står spørgsmålet, hvordan forskersamfundet bedst kan benytte internettets kommunikationsmuligheder og hvordan vi bedst kan skabe en identitet for danske forskere

Bogen er et register over 500 danske videnskabelige selskaber og 600 tidsskrifter. Den giver et statusbillede af forskningsformidlingen i samfundet, hvor mange aktive institutioner udfører den vigtige samfundsopgave at formidle forskningsbaseret viden.Hver forening omtales kort med formål, aktiviteter m.v. Tidsskrifterne omtales med etableringsår, årlige udgivelser, spredning, kontaktadresse m.v.

Den nye informationsteknologi giver store muligheder for at sprede videnskabelige resultater. Hvidbogen giver sit bud på, hvorledes det er muligt at øge danske forskeres synlighed. Den bygger på en skarp analyse af den aktuelle formidling.

Busser bygges ikke på samlebånd - det er et håndværk. Få historien om en vigtig arbejdsplads og samtidig de mange tekniske detaljer bag de sidste 75 års busser på de danske veje.Bogen fortæller ikke alene historien om Aabenraa Karrosseri men også om den danske busproduktion gennem næsten 100 år. Bogen er rigt illustreret. Den er blevet en klassiker om en af landets største leverandører af busser.

Stålvalseværket blev landets redning. Det sørgede for stål under 2. Verdenskrig og senere stål til skibsværfterne og dermed dansk søfarts stærke stilling.Dette er historien om, hvorledes et teknisk avanceret stålværk blev bygget på i bogstaveligste forstand bar mark - eller i hvert fald opfyldt hav.Mere end 270 illustrationer viser den hastige tekniske udvikling. Den historiske tekst er krydret med erindringer fra de stålets mænd, som byggede værket op.

Bogen giver et glimrende indblik i de kulturhistoriske museers maskinrum, hvor mange projekter realiseres i fællesskab, hvad enten det drejer sig om industrihistorie, landbrug, møller eller noget helt fjerde. Samarbejdet sker, blandt andet, i museernes faglige uformelle netværk, de såkaldte puljer.Bogen er gennemillustreret og viser mange aspekter af den danske historie.

En lille håndværksvirksomhed blev industri og del af en international koncern. En stor del af bogen viser, hvorledes en dansk virksomhed gradvist er blevet integreret i en global virksomhed. Især de seneste 30 års nye ledelsesmetoder og efteruddannelse ændrede virkeligheden for virksomhedens danske arbejdere.Millioner af lydpotter og udstødningsrør er kørt ud af fabriksporten for at ende under danske og udenlandske biler. Bogen fortæller derfor også den tekniske udvikling i international bilisme.Selvom udgangspunktet er Danmark, fik amerikansk historie stigende betydning. Beslutninger truffet på hovedkvarteret i USA bestemte hverdagen for medarbejdere – og til sidst fabrikkens lukning.En enkelt virksomheds historie er ikke mere kun en lokal historie, men en brik i den globale historie.