Bøger af Jørgen Goul Andersen

En øget målretning af velfærdsstaten mod de svageste kan øge antallet af samspilsproblemer, fortæller 10 forskere i bogen her.Vi hører ofte landets politikere råbe op om, at vi skal have et opgør med velfærd til alle. Men når det kommer til konkrete tiltag bliver de tavse. Ifølge forskere fra Aalborg Universitet kan det skyldes, at vi aldrig har fået defineret, hvad den universelle velfærdsstat er og kan. Og at man ikke har tænkt igennem, hvad det betyder for samfundet, hvis vi målretter vores nuværende velfærdsstat.De diskuterer i bogen, hvad universalisme egentlig er, og hvad det er, den kan. En debat, der har manglet i Danmark både politisk og akademisk.Bogen analyserer fordele og ulemper ved en målrettet velfærdsstat. Den viser bl.a., at det kan føre til samspilspro­blemer: Marginalskatterne kan stige, hvis vi regulerer på indkomstskatten, og i ekstreme tilfælde kan det medføre, at folk mister penge ved at arbejde mere.En af de store fordele ved den universelle velfærdsstat er, at den faktisk forebygger problemer med, at det ikke kan betale sig at arbejde, og samtidig undgår man en stigmatisering af de svageste, fortæller forfatterne.Bogen giver en samlet dansk fremstilling af, hvad universalisme vil sige, hvordan en universel velfærdsstat fungerer, hvad befolkningen mener om universalisme, og hvilke forandringer den danske universelle velfærdsstat undergår i disse år. Den er et bidrag til at kvalificere den danske debat om velfærdsstaten og er skrevet i et sprog, der gør den tilgængelig for et bredt publikum.Bogens bidragydere er alle tilknyttet Aalborg Universitet: Christian Albrekt Larsen, Jørgen Goul Andersen, Troels Fage Hedegaard, Morten Frederiksen, Kristian Kongshøj, Per H. Jensen, Lars Torpe, Anette Borchorst, Karen N. Breidahl og Simon Laumann Jørgensen.

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til.Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land. 

Usikker Modernitet undersøger udviklingen i danskernes værdier over fire årtier og indfanger de historiske forandringer, som er foregået siden 1981. Danmark omtales ofte som et samfund kendetegnet af lykke, tillid og tolerance, hvor hverken religion eller social klasse for alvor deler befolkningen op, og hvor ligestilling, miljøbevidsthed og ikke-autoritær opdragelse er værdier, der samler de fleste.Det billede kan man imidlertid ikke tage for givet, da mange af disse værdier er forholdsvis nye, og nogle af dem endda kun findes hos en mindre del af befolkningen. I 2017 var der mange danskere, der var mindre lykkelige og mindre tillidsfulde, end de var blot et årti tidligere.Usikker Modernitet undersøger alt fra danskernes nationale stolthed, bekymring for indvandring, politiske deltagelse, politiske værdier, holdninger til overvågning og miljøbeskyttelse, frivilligt arbejde, religion, medborgermoral, ligestilling, opdragelse og oplevelse af ulykkelighed og analyserer udviklinger og tilbageslag i et sociologisk perspektiv.Bogen præsenterer resultaterne fra Den danske værdiundersøgelse. Undersøgelsen er en del af et europæisk projekt og foretaget siden 1981 og senest i 2017. Ved hver undersøgelse er der et stort antal spørgsmål, der er identiske, og derfor kan man – helt enestående – sammenligne over tid.Bogen er redigeret af lektor i sociologi på Aalborg UniversitetMorten Frederiksen.

Bogen "Det danske klassesamfund" gør op med myten om, at 90 procent af danskerne er én stor middelklasse. Knap halvdelen af befolkningen tilhører »den glemte arbejderklasse« – sosu-assistenter, håndværkere, chauffører, butiksansatte og andre. En arbejderklasse, der har et mere brutalt og nedslidende arbejdsliv end de højtuddannede, som sætter den offentlige dagsorden.Det danske klassesamfund præsenterer en ny og omfattende statistisk kortlægning og tegner hermed et aktuelt socialt Danmarksportræt. Samtidig er bogen spækket med interviews og hverdags-beretninger, som sætter kød og blod på klasserne og deres levevis. Forfatterne runder af med kontroversielle bud på, hvordan vi træder op mod klasseskellene. 

Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Aage Frandsen og Rune Gregersen har i fællesskab lavet en anvendelsesorienteret grundbog: PolitikNU - holdninger, magt og politiske systemer. Eksempler fra den nyeste forskning er - sammen med de relevante teorier og begreber - præsenteret så de kan bruges i behandlingen af den aktuelle udvikling. Hele bogen er skrevet, så den er let og engagerende at undervise efter. Bogen afsluttes med et kapitel med en ‘manual’, der viser hvordan man kan analysere politik i praksis.

Political sociology is fundamentally interdisciplinary, combining theories and empirical insights from disciplines such as sociology, political science, political economy and media studies. This book provides a state-of-the-art introduction to the broad field of political sociology, from the historical formation of states and the institutions of welfare states to sociological theories of voting behaviour and other everyday political activities. It avoids advocating any particular discipline or theoretical perspective, instead inviting students to engage and take part in debates that are central to political sociology and important to society at large.Introduction to Political Sociology is edited by Benedikte Brincker, associate professor at Copenhagen Business School, with contributions from key scholars in political sociology.

Folketingsvalget 2011 fandt sted i en tid præget af den voldsomste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig. Som følge heraf var både mediernes og vælgernes dagsorden domineret af økonomien, og man skulle derfor også forvente at økonomien spillede en afgørende rolle for, hvor krydsene blev sat. Men hvis vælgerne gik så meget op i økonomien, hvorfor tabte den regering, der havde været ved magten under krisen, så ikke større end tilfældet blev? Når man ser nøjere efter, var det så økonomien, der afgjorde 2011-valget, eller var der også andre ting på spil? Forfatterne undersøger, hvordan dansk vælgeradfærd ser ud i en situation, hvor økonomien igen er i højsædet som det vigtigste problem. I bogen stilles skarpt på betydningen af en række faktorer for vælgernes partivalg: social baggrund, vurderingen af privat- og samfundsøkonomien, oplevelsen af krisen, samt holdingerne til skat, ulighed og velfærdspolitikken. Om forfatterneRune Stubager, ph.d., lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Forsker bl.a. i vælgeradfærd og holdningsdannelse; leder af Det Danske Valgprojekt.Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Forsker bl.a. i vælgeradfærd og valgdeltagelse.Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Forsker bl.a. i velfærdsstaten og vælgeradfærd.IndholdsoversigtForordKapitel 1. It's the Economy, Stupid!Kapitel 2. Den økonomiske udvikling op til 2011-valgetKapitel 3. Social baggrund og partivalgKapitel 4. Godernes omfordeling: Baggrunden for vælgernes holdninger til skat og ulighedKapitel 5. Økonomisk stemmeadfærdKapitel 6. Vælgernes krisebevidsthedKapitel 7. Krise og velfærdsholdningerKapitel 8. En samlet model for partivalg

Krisevalg betegner folketingsvalget 2011, der kendetegnes af en samtid præget af den voldsomste økonomiske krise siden 2. verdenskrig. Logikken i at økonomien derfor spillede en afgørende rolle for, hvor krydset blev sat, er indlysende. Bogen stiller spørgsmålstegn ved denne logik og undersøger den danske vælgeradfærd anno 2011.

Efter en række valg med store vælgervandringer blev folketingsvalget 2005 præget af en vis konsolidering. Navnlig var der ikke de store vælgervandringer hen over midten. Men efter at røgen har lagt sig, er det et temmelig anderledes billede af dansk politik, der tegner sig. I denne bog ser førende danske valgforskere nærmere på det nye politiske landskab. Det nye landskab er dels kendetegnet ved, at vælgerne stemmer ud fra deres politiske holdninger, dels ved, at vælgerne i lige så høj grad deler sig efter en værdipolitisk konflikt som efter den traditionelle økonomisk-fordelingspolitiske skillelinje. Denne bog forsøger at forstå disse nye skillelinjer i dansk politik: Hvor kommer de nye politiske skillelinjer fra, hvad går de ud på? Er der to politiske konfliktdimensioner, eller er der mange? Hvorfor er uddannelse blevet en ny social skillelinje, og hvad er forskellen på yngre og ældre vælgere? Hvor stor betydning havde værdier i 2005, hvor indvandring ikke var nær så vigtigt på mediernes og vælgernes dagsorden som i 2001? Hvor negative er egentlig danskernes negative holdninger til indvandring og indvandrere? Herudover behandler en række kapitler andre centrale emner inden for valgforskningen: Hvor meget betyder personfaktorer, både lokalt og på landsplan? Hvad betyder politisk viden, og hvilke forskelle er der på kerne- og marginalvælgere? Endelig ses der nærmere på vælgernes politiske engagement og relativt positive vurdering af det danske demokrati. Bogen er resultatet af et samarbejde i Det Danske Valgprojekt. Den er skrevet, så den kan læses af et fagpublikum, af studerende og af politisk interesserede danskere. Den kan bruges i undervisning, som inspiration og som opslagsbog.

Indtil omkring 1970 var det 20. århundrede ret entydigt ’arbejderbevægelsens århundrede’, også vælgermæssigt. Men perioden efter 1970 og frem til midten af 1990’erne var en turbulent tid for Socialdemokratiet. Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen ser nærmere på Socialdemokratiets vælgertilslutning i årene fra 1971 til 1994 i denne bog, der udkom første gang i 1996.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger bortfald og repræsentativitet i stikprøveundersøgelser. Teksten udkom første gang i 1988.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger vælgerudviklingen i Danmark fra 1960’erne til 1980’erne. Teksten udkom første gang i 1986 som led i den fagligt-politiske debat-kampagne: Danmark for hele folket.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger konservatismen som ideologi sat op over for vælgerne og velfærdsstaten i "Konservatismen, vælgerne og velfærdsstaten. Om nykonservatismens nært forestående død", der udkom første gang i 1985.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger vælgernes holdninger til socialpolitikken. "Vælgernes holdninger til socialpolitikken" udkom første gang i 1981.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger de partipolitiske skillelinjer i arbejderklassen og ser nærmere på, hvilken indflydelse køn, alder, bopæl, forbrugsmønstre og klassebaggrund har for valg af parti. Teksten udkom første gang i 1980.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger befolkningens brug af og holdning til alternative behandlingsformer. "Overtro eller nytænkning?" udkom første gang i 1990.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger vælgernes syn på arbejdsmarkedspolitikken i "Hvordan skal arbejdsløsheden bekæmpes?". Bogen udkom første gang i 1995.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Samfund og politik er ikke to uafhængige størrelser og man kan ikke forstå det ene ved at udelukke det andet. De må ses i sammenhæng. Det er den centrale pointe for forfatter Jørgen Goul Andersen, der her giver et nuanceret og grundigt indblik i samfundsudviklingen i Danmark. Bind 2 omhandler blandt andet det politiske system, græsrodsbevægelser, medier og politisk kultur, interesseorganisationer, offentlig forvaltning og politiske beslutningsprocesser, forholdet mellem regering og folketing samt forholdet mellem EU og dansk politik. Bogen kan anvendes som grundbog i gymnasiets samfundsfagsundervisning og som introduktion til statskundskab på universitetet.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter herunder Aalborg Universitet. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, herunder"Socialpolitik", "Krisevalg - Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst - Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

I midten af det 20. århundrede blev kvinders politiske kompetencer stadig anset som mangelfulde og underlagt mændenes. Senere kom kvindebevægelsen, og den stereotype nedvurdering af kvinder blev udsat for heftig kritik. Men trods stor debat og langvarige diskussioner om kvinders forhold til politik var der langt mellem egentlige empiriske undersøgelser af forskellene på mænds og kvinders vælgeradfærd.Jørgen Goul Andersens bog "Kvinder og politik" byder på den første samlede danske analyse af kvinders politiske holdninger og vælgeradfærd.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Samfund og politik er ikke to uafhængige størrelser og man kan ikke forstå det ene ved at udelukke det andet. De må ses i sammenhæng. Det er den centrale pointe for forfatter Jørgen Goul Andersen, der her giver et nuanceret og grundigt indblik i samfundsudviklingen i Danmark. Bogen gennemgår perioden fra industrialiseringen til den postmodernistiske og globaliserede virkelighed, vi står i i dag. Dermed beskrives emner som velfærdsstatens udvikling, ideologier og vælgeradfærd, forholdet mellem staten og markedet samt politiske konflikter og skillelinjer. Bogen kan anvendes som grundbog i gymnasiets samfundsfagsundervisning og som introduktion til statskundskab på universitetet. »Gnistrende bog om politik. Forfatteren vil på een gang henvende sig til politisk interesserede, studerende og til andre forskere. Det betagende er, det er faktisk lykkedes.«- Birgitte Bollmann, Weekendavisen»...sprængfyldt af tankevækkende iagttagelser og skarpsindige analyser og masser af relevant baggrundinformation om dansk politik.«- Erik Meier Carlsen, Det Fri AktueltJørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter herunder Aalborg Universitet. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, herunder"Socialpolitik", "Krisevalg - Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst - Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Folketinget besluttede i 1997 at gennemføre En analyse af demokrati og magt i Danmark - eller i daglig tale Magtudredningen. Til at forestå projektet blev der nedsat en uafhængig forskningsledelse. Denne bog er en kort udgave af forskningsledelsens sammenfattende konklusioner på baggrund af de mange projekter, som er blevet gennemført som led i Magtudredningen. Bogens hovedfokus er folkestyrets tilstand i Danmark ved overgangen til det 21. århundrede. Hvordan er det gået med folkestyret, har udviklingen været til det bedre eller til det værre, og i hvilket omfang lever folkestyret i dag op til vore demokratiske idealer?Bogens svar er, at folkestyret i mange henseender har det bedre, end man kunne forvente, når man tager efterkrigstidens stærke pres mod nationalstaten og de demokratiske institutioner i betragtning. Der er fortsat demokratisk livskraft i den danske befolkning og en betydelig demokratisk robusthed i de politiske institutioner. Men alting er ikke gået godt nok eller er godt nok. Der findes fortsat betydelige sociale skel i det danske samfund, selv om de i nogen grad har ændret karakter. Idealet om en oplyst offentlig debat har ikke altid lige gode kår. Massemedierne er blevet styrende for den politiske kommunikation, og mange politiske beslutninger præges af, at politikerne reagerer som lemminger på enkeltsager. Andre er præget af, at store og stærke private interesser har en uigennemskuelig indflydelse på de politiske beslutninger. Endelig har overførslen af kompetencer til EU efterladt os med et demokratisk underskud i relation til en stigende mængde politiske beslutninger.

Forbrugere har traditionelt været set som aktører på markedet, ikke som politiske aktører. ?Politisk forbrug?, hvor forbrugere søger at påvirke værdifordelingen i samfundet, overskrider grænsen mellem marked og politik. Men er det politiske forbrug egentlig en bevidst politisk handling, og er det en vigtig ny form for politisk deltagelse, hvor mennesker får nye muligheder for at påvirke samfundsudviklingen, eller er det bare et mediefænomen og en døgnflue? Undersøgelsen viser, at politisk forbrug er en ny og ganske vigtig politisk deltagelsesform, der både kan antage form af kollektiv eller individuel boykot og positivt tilvalg af produkter. Omfanget af deltagelse i boykotaktioner er fluktuerende, men langtidstendensen i det politiske forbrug er stigende. Udbredte forestillinger om, at politisk forbrug er udtryk for mistillid til det etablerede politiske system, kan ikke underbygges. Politisk forbrug er lige så positivt relateret til tillid til de politiske institutioner som deltagelse i foreninger, det politiske forbrug er en supplerende - ikke en alternativ - deltagelsesform, og effektiviteten af det politiske forbrug opleves som ganske høj. Politisk forbrug er en individualiseret deltagelsesform som udøves i hverdagen, og som er relateret til stor politisk interesse, solidaritet og global orientering.

Med valgundersøgelsen 2001 fejrer det danske valgprojekt sit 30 års jubilæum. Siden projektet begyndte, er der gennemført undersøgelser af samtlige 13 folketingsvalg i perioden. Perioden dækker en særdeles vigtig periode af danmarkshistorien, med europæiseringens og globaliseringens gennembrud og Danmarks forvandling fra industrisamfund til informationssamfund. Det er en periode med store omvæltninger, hvor de politiske skillelinjer grundlæggende er ændret. En ny værdikonflikt, der går på tværs af den traditionelle fordelingskonflikt, har ændret både partiernes og vælgernes politiske placering.   Bogen analyserer og beskriver 2001-valget, der som noget enestående skabte et rent borgerligt flertal, VKO-flertallet. Men derudover dækker den altså også det lange perspektiv og og trækker i nogle tilfælde trådene helt tilbage til 1960'erne. Kontrasten mellem dengang og nu er slående, og selv om mange af processerne kan genfindes i andre lande, er der alligevel få politiske systemer, der har gennemløbet så gennemgribende forandringer som det danske. Bogen er skrevet, så den kan læses både af et fagpublikum, af studerende, og af politisk interesserede danskere. Den er velegnet som opslagsbog, idet den er opdelt i 25 kapitler, der hver dækker forskellige træk ved den danske vælgeradfærd.