Bøger af Jørgen Grønnegård Christensen

Overmod og afmagt er beretningen om, hvordan selvsikre embedsmænd og famlende politikere kastede en af landets største og mest komplekse forvaltninger ud i en uheldssvanger forvandling.Den 1. november 2005 blev en skæbnesvanger dag. Den dag gik en gammel embedsmandsdrøm i opfyldelse, da det statslige enhedsskattevæsen og SKAT blev skabt, og Skatteministeriet overtog ansvaret for at inddrive alle offentlige fordringer. Løfterne var store, og forventningerne optimistiske. Danmark ville i løbet af få år få et digitaliseret og højeffektivt skattevæsen, der klarede opgaverne med en brøkdel af de hidtidige omkostninger.Ti år senere så det anderledes ud. Den statslige inddrivelse blev sat i stå, og det elektroniske fælles inddrivelsessystem (EFI) skrottet. Tilliden til SKATs ejendomsvurderinger var væk, og SKAT stod til at blive opløst.Indimellem var gået en periode, hvor Skatteministeriet havde kæmpet med at få virkeligheden til at rette sig ind efter de store planer, og hvor konsulenter leverede dyrekøbte, men letfærdige råd, som ikke holdt. Den ene møgsag efter den anden efterlod indtrykket af en forvaltning i forfald.Overmod og afmagt afdækker den uheldige cocktail af embedsmænds overmod og politikernes afmagt, der førte til SKATs storhed og fald og bogen afsluttes med en række anbefalinger til den nødvendige genopretning.

3. udgave af "Det demoraktiske system" bevarer bogens sigte med at give en deskriptiv indføring i det danske folkestyre, men den overordnede opbygning er ændret, så bogen svarer til de aktuelle forhold på området og til undervisningsbehov. Bogen sætter fokus til centrale områder og institutioner i det danske demokrati: valgsystemet, partierne, det parlamentariske system, det administrative system, interesseorganisationer og medierne. Det demokratiske system er en lærebog for nye studerende på statskundskabs- og forvaltningsuddannelserne. Dens grundlæggende karakter gør den også velegnet som undervisnings- og opslagsbog på andre uddannelser.

I et folkestyre som det danske er den offentlige sektors mange institutioner og myndigheder i sidste instans politisk ledet, reguleret og styret. Denne bog viser, hvilke konsekvenser det politiske udgangspunkt får for de offentlige lederes varetagelse af ledelsesopgaven. Den viser, hvordan de ledere, der forstår at orientere sig i det politiske landskab, kan få betydelig indflydelse på den offentlige politik og dens udmøntning. Det politiske grundvilkår kan også rumme ubehagelige overraskelser for de ledere, der kommer i klemme, fordi de ikke formår at placere sig selv i et politisk spil. Målet med bogen er ikke kun at analysere og beskrive de offentlige lederes vilkår. Den viser også, hvilke strategiske muligheder den offentlige leder har for at lykkes i en verden, der på godt og ondt er en uadskillelig del af det politiske system. Bogen er en del af serien "Studier i offentlig politik".IndholdsoversigtForord Kapitel 1. Offentligt og effektivt? Kapitel 2. Lederen som politisk aktør og offer Kapitel 3. Begrænset rationalitet Kapitel 4. Penge og budgetstrategier Kapitel 5. Personaleledelse i politikkens skygge Kapitel 6. Organisering og magt Kapitel 7. Møgsagerne Kapitel 8. Anvendt politologi Referencer

I de vestlige demokratier er den statslige regulering omfattende. Det gælder også i Danmark. En stor del af reguleringen sker via bekendtgørelser. Nogle er mere vidtgående end mange love og griber stærkt ind over for borgere og virksomheder. Andre er smallere og tekniske udmøntninger af lovbestemmelser. Fælles for dem er, at de ikke er vedtaget af Folketinget, men udformet og sat i kraft af regeringen og dens embedsmænd efter bemyndigelse fra Folketinget. Der er i dagens Danmark mere end fem tusinde gældende bekendtgørelser.Denne bog er den første store analyse af brugen af bemyndigelseslovgivning. Bogen giver et systematisk overblik over væksten i brugen af bekendtgørelser fra 1990 og frem. Den giver svar på, hvorfor Folketinget i stigende grad sætter sig selv til side og delegerer regelfastsættelsen til regeringen og dens embedsmænd. Bogen indeholder også en dyberegående analyse af, hvordan regering og embedsmænd tager vare på den magt og det ansvar, der følger med bemyndigelserne.Bogens analyser bygger på et omfattende empirisk grundlag, der inkluderer hundredvis af interne sagsakter på tværs af fire ministerier, et stort antal interview med embedsmænd og politikere samt en betydelig mængde offentligt tilgængelige dokumenter.

Gennem forordninger og direktiver regulerer EU i dag mange vigtige samfundsområder. Spørgsmålet er, hvor det efterlader det danske folkestyre. Er der et nationaltråderum, der kan eller skal udfyldes med nationale danske regler? Hvordan udformes disse regler, og har Folketinget tilstrækkelig kontrol med dette væsentlige aspekt af den statslige regulering? Det er spørgsmål, der behandles i denne bog. Bogen er den første store analyse af udviklingen i direktiver og forordninger, og den første analyse af, hvordan både direktiver og forordninger påvirker nationalt udstedte bekendtgørelser og love. Analysen er baseret på en unik adgang til interne og begivenhedsnæresagsakter fra tre EU-tunge ministerier.Bogen viser, at EU-reglerne ikke blot fylder mere i dag end tidligere. Der er også sket en markant forskydning i retning af, at mere og mere EU-regulering sker ved forordninger frem for ved direktiver. Den udvikling mindsker alt andet lige det nationaleråderum, da forordninger modsat direktiver har umiddelbar retsvirkning i det enkelte medlemsland, således også i Danmark. Samtidig viser bogen imidlertid, at det nationale råderum stadig eksisterer. Det bliver i praksis udfyldt i en svær balanceakt mellem EU, national politik og forvaltning og med stærke interesseorganisationer som årvågne med- og modspillere.

I de vestlige demokratier er den statslige regulering omfattende. Det gælder også i Danmark. En stor del af reguleringen sker via bekendtgørelser. Nogle er mere vidtgående end mange love og griber stærkt ind over for borgere og virksomheder. Andre er smallere og tekniske udmøntninger af lovbestemmelser. Fælles for dem er, at de ikke er vedtaget af Folketinget, men udformet og sat i kraft af regeringen og dens embedsmænd efter bemyndigelse fra Folketinget. Der er i dagens Danmark mere end fem tusinde gældende bekendtgørelser.Denne bog er den første store analyse af brugen af bemyndigelseslovgivning. Bogen giver et systematisk overblik over væksten i brugen af bekendtgørelser fra 1990 og frem. Den giver svar på, hvorfor Folketinget i stigende grad sætter sig selv til side og delegerer regelfastsættelsen til regeringen og dens embedsmænd. Bogen indeholder også en dyberegående analyse af, hvordan regering og embedsmænd tager vare på den magt og det ansvar, der følger med bemyndigelserne.Bogens analyser bygger på et omfattende empirisk grundlag, der inkluderer hundredvis af interne sagsakter på tværs af fire ministerier, et stort antal interview med embedsmænd og politikere samt en betydelig mængde offentligt tilgængelige dokumenter.

Overmod og afmagt er beretningen om, hvordan selvsikre embedsmænd og famlende politikere kastede en af landets største og mest komplekse forvaltninger ud i en uheldssvanger forvandling.Den 1. november 2005 blev en skæbnesvanger dag. Den dag gik en gammel embedsmandsdrøm i opfyldelse, da det statslige enhedsskattevæsen og SKAT blev skabt, og Skatteministeriet overtog ansvaret for at inddrive alle offentlige fordringer. Løfterne var store, og forventningerne optimistiske. Danmark ville i løbet af få år få et digitaliseret og højeffektivt skattevæsen, der klarede opgaverne med en brøkdel af de hidtidige omkostninger.Ti år senere så det anderledes ud. Den statslige inddrivelse blev sat i stå, og det elektroniske fælles inddrivelsessystem (EFI) skrottet. Tilliden til SKATs ejendomsvurderinger var væk, og SKAT stod til at blive opløst.Indimellem var gået en periode, hvor Skatteministeriet havde kæmpet med at få virkeligheden til at rette sig ind efter de store planer, og hvor konsulenter leverede dyrekøbte, men letfærdige råd, som ikke holdt. Den ene møgsag efter den anden efterlod indtrykket af en forvaltning i forfald.Overmod og afmagt afdækker den uheldige cocktail af embedsmænds overmod og politikernes afmagt, der førte til SKATs storhed og fald og bogen afsluttes med en række anbefalinger til den nødvendige genopretning.

I et folkestyre som det danske er den offentlige sektors mange institutioner og myndigheder i sidste instans politisk ledet, reguleret og styret.Denne bog viser, hvilke konsekvenser det politiske udgangspunkt får for de offentlige lederes varetagelse af ledelsesopgaven. Den viser, hvordan de ledere, der forstår at orientere sig i det politiske landskab, kan få betydelig indflydelse på den offentlige politik og dens udmøntning. Det politiske grundvilkår kan også rumme ubehagelige overraskelser for de ledere, der kommer i klemme, fordi de ikke formår at placere sig selv i et politisk spil.Målet med bogen er ikke kun at analysere og beskrive de offentlige lederes vilkår. Den viser også, hvilke strategiske muligheder den offentlige leder har for at lykkes i en verden, der på godt og ondt er en uadskillelig del af det politiske system.

Hvem er embedsfolkene, og hvordan opfører de sig? Og stårdet så galt til, som ikke mindst medierne vil have os til at tro?Jørgen Grønnegård Christensen giver et bud på svar.Hen over de seneste årtier er centraladministrationen forvandlet.Det handler ikke om store reformer, men om en tilpasningtil væksten i den offentlige sektor, nye måder at lave politik påog selvbevidste politikeres krav til de kvinder og mænd, somarbejder i ministerierne.Resultatet er en centraladministration, hvor embedsfolk somfolkestyrets formidlere er dybt involverede i den politiskeproces. Uden dem ville et tæt reguleret samfund med en storvelfærdsstat og rastløse politikere ikke fungere.Embedsfolk beskriver udviklingen, analyserer og vurderer forståendeog kritisk den rolle, som centraladministrationens cheferog medarbejdere spiller i nutidens folkestyre – en rolle somde løser til borgeres, virksomheders og politikeres tilfredshed.

Hvem er embedsfolkene, og hvordan opfører de sig? Og står det så galt til, som ikke mindst medierne vil have os til at tro? Jørgen Grønnegård Christensen giver et bud på svar. Hen over de seneste årtier er centraladministrationen forvandlet. Det handler ikke om store reformer, men om en tilpasning til væksten i den offentlige sektor, nye måder at lave politik på og selvbevidste politikeres krav til de kvinder og mænd, som arbejder i ministerierne. Resultatet er en centraladministration, hvor embedsfolk som folkestyrets formidlere er dybt involverede i den politiske proces. Uden dem ville et tæt reguleret samfund med en stor velfærdsstat og rastløse politikere ikke fungere. Embedsfolk beskriver udviklingen, analyserer og vurderer forstående og kritisk den rolle, som centraladministrationens chefer og medarbejdere spiller i nutidens folkestyre – en rolle som de løser til borgeres, virksomheders og politikeres tilfredshed.

En autoritativ og dækkende lærebog i offentlig forvaltning set fra et politologisk perspektiv. Offentlig forvaltning – et politologisk perspektiv sætter fokus på centrale områder i den offentlige forvaltning og giver et dækkende grundlag for at forstå og studere forvaltningen i sin helhed. Bogen præsenterer forvaltningen på kommunalt, statsligt og mellemstatsligt niveau, herunder med særligt fokus på EU. Derudover sættes der fokus på centrale aktører som embedsværk og interesseorganisationer samt på procedurer som implementering af politik, reformer af forvaltningen og kontrol med den offentlige administration. Bogen er skrevet af førende kræfter på området og er velegnet som lærebog til statskundskab og andre uddannelser og fag, hvor offentlig forvaltning er på dagsordenen.

Politik og forvaltning tegner et præcist og aktuelt billede af den offentlige forvaltning og giver en introduktion til den mest centrale litteratur på området. Bogens omdrejningspunkt er forvaltningen, som den ser ud nu efter det seneste årtis store administrative reformer, der på afgørende vis har skabt en ny forvaltning og nye styringsformer. Samtidig viser bogen, at den danske forvaltningstradition fortsat slår stærkt igennem.Trods vidtgående ændringer og europæisering har dansk forvaltning bevaret sine historiske grundtræk: Der er stadig et tæt og fortroligt samarbejde mellem den politiske ledelse og embedsværket, og den danske forvaltning er på verdensplan kendetegnet ved meget få politiske udnævnelser. Ud over at beskrive den danske forvaltning indefra rummer bogen også et kapitel om kernen i EU’s forvaltning, Kommissionen, dens organisation og institutioner samt dens tætte samspil med de nationale forvaltninger. I to årtier har Politik og forvaltning været et hovedværk i dansk forvaltning og dannet ramme om undervisning på universiteter og andre forvaltningsuddannelser.Bogen foreligger her i en revideret og opdateret 5. udgave og med et helt nyt kapitel om digitalisering i den offentlige sektor skrevet af Andreas Berggreen, som er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.Jørgen Grønnegård Christensen er professor emeritus i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Peter Munk Christiansen er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Marius Ibsen er ph.d. i statskundskab fra Syddansk Universitet og tidligere kommunaldirektør i Gladsaxe Kommun

Gennem forordninger og direktiver regulerer EU i dag mange vigtige samfundsområder. Spørgsmålet er, hvor det efterlader det danske folkestyre. Er der et nationalt råderum, der kan eller skal udfyldes med nationale danske regler? Hvordan udformes disse regler, og har Folketinget tilstrækkelig kontrol med dette væsentlige aspekt af den statslige regulering? Det er spørgsmål, der behandles i denne bog.Bogen er den første store analyse af udviklingen i direktiver og forordninger, og den første analyse af, hvordan både direktiver og forordninger påvirker nationalt udstedte bekendtgørelser og love. Analysen er baseret på en unik adgang til interne og begivenhedsnære sagsakter fra tre EU-tunge ministerier.Bogen viser, at EU-reglerne ikke blot fylder mere i dag end tidligere. Der er også sket en markant forskydning i retning af, at mere og mere EU-regulering sker ved forordninger frem for ved direktiver. Den udvikling mindsker alt andet lige det nationale råderum, da forordninger modsat direktiver har umiddelbar retsvirkning i det enkelte medlemsland, således også i Danmark. Samtidig viser bogen imidlertid, at det nationale råderum stadig eksisterer. Det bliver i praksis udfyldt i en svær balanceakt mellem EU, national politik og forvaltning og med stærke interesseorganisationer som årvågne med- og modspillere.