Bøger af Jørgen Lindgreen

Palnatoke skød æblet af sin søns hoved i kongsgårdens hestefold, men drengen vendte sig om og bad om kongens beskyttelse. Han chokerede alle ved at fravælge sine forældre og bede om kongens beskyttelse.Kong Haralds rådgivere sagde:»Send drengen tilbage til forældrene, konge. Du har ikke brug for flere fjender end du allerede har.« - Fader Thomas af York, kong Haralds skriftefar.«Du har givet dit kongelige ord, Harald. Det kan du ikke bryde, men vi må have drengen væk herfra.«- Ingolf Arnesøn, leder af spiontjenesten.Sune bliver sendt til et afsidesliggende høvdingesæde i riget. Her samler han en gruppe unge omkring sig. Frie og trælle i vikingetidens danske slavesamfund. Unge, der går deres egne veje. Sune, fyrstesøn og oprører er indlæst af Torben Sekov i 2015

Vi er i årene 406-408. Romerriget er ved at tabe fodfæste i Britannien efter 350 års kolonisering. Det samme er ved at ske i deres klientstat Gudernes Hjem på øen Fionia, som er et ellers fredeligt og velstående matriarkat ledet af præstinden Liv, og hvor romerne har oprettet et konsulat, der styres fra Londinium. Konsulen, Marcus Gracilis, tidligere befalingsmand i den britanniske hær, bliver imidlertid bortført af danerhøvdinge, som kræver en høj løsesum i guld for frigivelse af ham. På samme tid er konsulens barndomsven, skipper Gaius, løbet ind i vanskeligheder med fragtbåden Helena, der er bindeleddet mellem Londinium og Gudernes Hjem, og som ligger lastet på Thames-floden parat til afsejling til Fionia. Gaius oplever nogle dramatiske dage i Londinium, hvor alt synes kaos efter Ebucarums (York) fald og den romerske kejsers udmelding. Lykkes det Gaius at få sat sejlet og lettet anker? Og hvad med konsul Marcus Gracilis? Uddrag af bogen – Nej, Marius Florius, afviste Claudia hovent. – Den løsning dur ikke. Gruppen her er alle mine ledsagere. Den blinde legionær, som du lige har afvist, har frelst mig og mine to tjenestefolk. Vi er de eneste overlevende fra mit gods. Min mand og min søn er begge dræbt i kamp mod de angelsaksiske barbarer, som er ved at ødelægge civilisationen på grund af hærens uduelighed. Disse tre frivillige legionærer og to af deres venner, som nu er døde, jog disse jordens værste udskud på flugt, mens min ære blev mig frataget, og min ejendom gik op i flammer. Sådan er det overalt i Britannien, unge soldat, 400 års civilisation forsvinder i ild og rædsler og røg. Den unge befalingsmand vidste hverken ud eller ind. Bommen blev nu åbnet, så hele gruppen kunne komme videre. Om forfatteren Jørgen Lindgreen (1936-2019) var i sin ungdom værftsarbejder og læste i ti år korrektur på et bogtrykkeri. Han var samtidig politisk aktiv på venstrefløjen. Han har været formand for Landsforeningen Autisme og var i tre sæsoner kommunens oplæser i Odenses ældreverden. Jørgen Lindgreen har skrevet 12 radio- og tv-spil for DR om arbejdspladstemaer, atomkraft og forurening. Hans 21 – fortrinsvis historiske – romaner er klare i mælet uden unødig brug af vold og præget af forfatterens omfattende viden om mennesker.

1966 “En sober, atmosfærefyldt beretning om et stykke virkelighed. Fra en litterær synsvinkel en debut som Jørgen Lindgreen kan være bekendt. Sørgeligt for dem, der ikke stifter bekendtskab med hans bog, for det arbejdssjak lever videre i én, som mennesker gør, der kommer én ved.” 2019 “Findes sådanne arbejdsforhold stadig i Danmark?” Uddrag af bogen – Hvem er det så, de har fyret, hva’? – Det er sgu malertillidsmanden. Matrosen, med de sorte tandstumper og skråsovsen i mundvigen, skød sin let puklede ryg en kende bagud, tilbage mod skottet og bankede træskoene mod hinanden. – Det var osse ham, der var så rød. Den slags nytter sgu ikke noget, ikke en skid. – Det var ham, der skaffede malerne ekstra overtrækstøj sidste vinter, sagde Store Hans tankefuldt. – Skal vi så strejk’? Føllet så rundt på de andre, fuld af iver. – De snakker allesammen nu, rundt i tankene. Georg, bajsen, så et øjeblik hen på Føllet, så bøjede han sig ned og tog en lille rustplettet notesbog op fra den slidte taske med madkassen og termoflasken. Der kom en sær gnæggende lyd fra hans mund, når han sagde noget, da han sjældent tog piben ud. – Der skal nok være møde i tutten nu her til frokost. Om forfatteren Jørgen Lindgreen (1936-2019) kom i lære som kontorelev på Odense Eksportslagteri i 1953. Han gennemførte læretiden uden begejstring. Han engagerede sig derimod i den kommunistiske ungdomsbevægelse, inspireret af tidligere modstandsfolk, ved rejser til det ødelagte Østtyskland i 1952 og 1954 og inspireret af DKP’s formand, Aksel Larsens, taler. Formandsarbejdet i ungdomsbevægelsen på Fyn førte Jørgen Lindgreen til internationalt ungdomsarbejde i Ungarn og Østrig 1958 og 1959. I 1961 arbejdede Jørgen Lindgreen i et riggersjak på Odense Stålskibsværft, som var med til at færdiggøre M/S Katrine Mærsk. Det blev skelsættende for den kommende forfatter, der nedskrev den lille roman, mens han arbejdede som korrekturlæser.

I årets Fynbog skal vi høre nærmere om den fynske brunsvigertradition og opleve livet på et kontor i 1960’ernes Odense. Vi aflægger kunstnerisk visit i Kerteminde og besøger bagefter både kro og kirke i Bolbro. Det bliver til herregårdsbesøg på Ærø og til et møde med en ufortjent glemt maler i Nyborg. Vi får også den forrygende historie om den småkriminelle Ørsteddreng, der blev ordenshåndhæver i Amerika, ligesom vi får beretningen om dengang, Frederik 9. kom på uanmeldt besøg hos statsminister Erik Eriksen på slægtsgården i Ringe. Fra Svendborgkanten hører vi om lokalradioernes historie, og tilbage i Odense kan vi slappe af med en kop kaffe i kolonihaven og høre om livet i Haveforeningen Martinsminde. Som dramatisk afslutning får vi lov til at opleve besættelsestidens Odense gennem et par opmærksomme, men skræmte barneøjne.

I denne anden årgang af Fynbogen kommer vi vidt omkring. Der er levende barndomserindringer fra både 1940’ernes Faaborg og 1950’ernes Odense. Vi besøger Ellen Marsvin og Christian 4. på Lundegaard ved Nørre Broby, og i Horne møder vi en vaskeægte helt fra Grevens Fejde. Det bliver også til en skildring af landpostbudenes arbejde gennem 150 år og et møde med en rigtig landsbyoriginal i Hårslev på Nordfyn. Den ældste fynbo, den 10.000-årige Koelbjergkvinde – der måske viser sig at være Koelbjergmanden – får vi også hilst på. I anledning af 500-året for Reformationen kastes der nyt lys over Hans Tausen – ’den danske Luther’ – som viser sig at være adelssøn. På Hagenskov Gods tager Britta Caroc Schall Holberg imod og fortæller om familiens forhold til Fyn. Endelig præsenteres det ældste digt om Fyn af barokdigteren Jens Steen Sehested – et digt, der muntert priser alt fynsk lige fra det gode øl til de smukke landskaber. 12 artikler, der med et rigt billedmateriale fortæller oplysende og underholdende historier om Fyn.

I dette års udgave af Fynbogen skal vi traditionen tro vidt omkring. Vi tager på byvandring i Bogense, besøger et glemt kunstnermiljø i Lindved og hører om, hvordan det var at være førstegangsfødende i Odense i tressernes begyndelse. Vi bliver klogere på Vollsmose Kirke og dens historie, hører om kunstneren Kent Holm og finder ud af, hvordan en rejsende i 1700-tallet oplevede Ærø. Der er barndomserindringer fra Veflinge i tresserne og halvfjerdserne, og beretningen om, hvordan Bertolt Brecht gik i eksil på Sydfyn, er også med. Vi får fortalt om dengang, svenskerne kom til Fyn i 1650’erne, og slutter af med den triste historie om digteren Carl Baggers sidste år i Odense. Bogens ti artikler, der er rigt illustrerede, henvender sig til alle, der har interesse i fynske forhold.

Et brutalt kongemord finder sted, mens Sune og hans venner på kongens bud er på vej til den tyske kejser med en kæmpesum i guld, for at kejseren ikke skal angribe Danmark, mens kong Harald og hans søn, Svend, kæmper om magten i riget. Hvad skal Sune og vennerne gøre med en formue i guld, som svarer til våben og heste til 500 ryttere, når kongen er død, og riget er ved at gå i opløsning? I tredje bind i serien om Sune og hans venner, der går deres egne veje i vikingetidens Danmark, foregår voldsomme begivenheder, som ændrer rigets og de unge rebellers fremtid. Kong Haralds private søkrigere, Jomsvikingerne, udnytter fyrsternes opgør og bedrager alle parter i opgøret. Sune kæmper for at redde det lille værft og rederi på Lindø under de borgerkrigslignende tilstande. Jomsvikingerne bortfører fyrstinde Dasja, Sunes slaviske veninde, og spærrer hende inde i et tårn på Jomsborg. Vil Sune og vennerne nå frem til Jomsborg i tide? Mens Sune sejler omkring i Østersøen med kongens guld i lastrummet, sidder Gyda, byfogedens datter, hjemme på Sunes lille kontor og styrer rederiets regnskab. Gyda elsker Sune, men elsker han også hende? Uddrag af bogen – I dag vil jeg med dit tilsagn sende en parlamentær til din fars lejr, Svend, med et forslag om, at hver part under slaget kan bede om pause, en våbenhvile for resten af dagen, som modparten ærligt deltager i, sagde Palnatoke. Jeg kender din far så godt, at jeg er sikker på, at det vil han acceptere uden videre. Han er godtroende, Svend, og så er han din far. – Og hvad så? spurgte Svend skeptisk. – Er det da ikke ærligt ment, at når vi er så pressede, så vil vi ud af kampen med livet og æren i behold? Palnatoke rystede på hovedet. – Selvfølgelig er det ikke ærligt ment. – Hvor vil du hen med det? sagde Svend surt. – Dagen efter slår de os sønder og sammen. Eller vi kan flygte i ly af mørket, men hvorhen? Palnatoke viste et af sine sjældne smil. – Du er lige hurtig nok, plejesøn. Det her er en kamp mellem din far og dig, en krig mellem to fyrster og deres tilhængere, ikke en borgerkrig. Det her er et personligt opgør. Mellem din far og dig. Derfor må den militært svage part være dristig nok til at benytte våbenhvilen til at uskadeliggøre modparten. Kort sagt, jeg har allerede købt den bueskytte blandt din fars livvagter, der kan komme ham tilstrækkeligt nær under våbenhvilen, så resultatet bliver, at du sejrer og bliver rigets konge. Om forfatteren Jørgen Lindgreen (f. 1936) var i sin ungdom værftsarbejder og læste i ti år korrektur på et bogtrykkeri. Han var samtidig politisk aktiv på venstrefløjen. Han har været formand for Landsforeningen Autisme og var i tre sæsoner kommunens oplæser i Odenses ældreverden. Han har skrevet 12 radio- og tv-spil for DR om arbejdspladstemaer, atomkraft og forurening. Hans 21 – fortrinsvis historiske – romaner er klare i mælet uden unødig brug af vold og præget af forfatterens omfattende viden om mennesker. Den officielle historieskrivning bliver sat på pause, mens samfundets svage, rebellerne og de udstødte bliver hovedpersoner, præget af forfatterens socialistiske grundsyn, hvor kun fællesskabet kan løse nutidens – og fremtidens – problemer.

Beretningen om tyskertøsens søn og sabotørens datter, omgivet af en gruppe rebelske unge i 1950’ernes Odense. Uddrag af bogen Britta lod sig glide ned på divaen ved siden af mig og hviskede mig i øret, – Er du bange, Simon? – Ja, svarede jeg. – Det er jeg også, sagde hun. Britta var en viljefast pige, en af dem, der kunne træffe beslutninger. Hun var den eneste, der kunne styre Peter Pan, men hun var altså også bange nu. – Hvor mange atombomber skal der til for at udslette Danmark? spurgte hun mig. – Jeg ved det ikke nøjagtigt men to til tre i den tunge klasse, svarede jeg. – Så er nationen blæst væk, og de, der ikke er døde, de vil omkomme af strålesyge. – Hvor længe tror du, Fyn vil være ubeboelig? Og hvad med os her i Skibhuskvarteret? – Det er umuligt at sige. Der kan gå hundrede år, hvis noget normalt nogensinde vender tilbage. – Du, Simon, hviskede hun. – Hvis det går helt ad helvede til med dig derovre i Varde, så skal du ringe til mig, enten til Gaskompagniet eller herhjem. Jeg kan samle aktivgruppen på to timer. Det er mit ansvar, I har valgt mig til det. – Du er skøn, sagde jeg, trak hende ind til mig. – Jeg skal nok huske det. Gid alle piger var som dig, så turde mændene ikke gå i krig. Om forfatteren Jørgen Lindgreen er født 1936 i Odense. Han er kontoruddannet, har været værftsarbejder og korrekturlæser; været ansat ved telegrafvæsenet og har været oplæser ved Odense kommune. Jørgen Lindgreen har skrevet 11 radio- og TV-spil. Han har skrevet en række historiske romaner, hvor det er taberne og de navnløse, der er hovedpersoner, og ikke konger, fyrster og prælater. Jørgen Lindgreen udgav på eget forlag første del af et stort ungdomsværk Rebellerne i 1967. Forsøget mislykkedes og gav forfatteren en større gæld. 2017 har forfatteren nyskrevet og forkortet sit ungdomsforsøg til en ny generations læsere, stadig med den originale titel Rebellerne.

Sune, kongens dreng, kidnappes undervejs til forsoningsmøde med sine forældre af kongesønnen Svend, der står bag det kommende oprør mod ”brobyggerkongen”. Den kristne mission skal standses, og vikingetogterne skal genoptages. Kun Sunes venner kan redde kongens dreng, så han kan købe øen, som han har lovet dem, hvor friheden skal råde. En ungdom, der går sin egen vej i vikingetidens slavesamfund, mens ringborgene rejser sig i landskabet. Sune og kongens flugt er en fortsættelse af Sune, fyrstesøn og oprører. – – – Forfattere har brug for noget at skrive romaner om. Det gør Jørgen Lindgreen, så det er en fornøjelse. Vel også fordi forfatteren kyndigt blander sin gedigne historiske viden og begejstrede indlevelse op med herlige personportrætter af konger, deres hird og trælle, af frie kræmmere og i særdeleshed af listige og mere eller mindre ærbare kvinder. – Runa J. Kaehler i Kristeligt Dagblad. Uddrag af bogen Min far rakte hånden frem mod mig. – Jeg ved godt, at jeg har været for hård ved dig, Sune. Tag mod min undskyldning, som mand til mand. Tro mig, sådan har jeg aldrig sagt til noget menneske før. – Far, sagde jeg indtrængende, – få Svend til at sejle herfra. Opgiv den sammensværgelse, I har dannet, han og du og andre stormænd, for at tage magten fra kong Harald. Hvis du vil være med til det, så giver jeg dig håndslag. Min far tog en dyb indånding. – Kom nu med hjem, dreng, så forhandler vi under festen. Jeg rystede på hovedet. – Nej, far. Lad os tale sammen om det nu og uden Svend. Hvis vi to kan blive enige, så følges vi ad til din gård. Det joviale i min fars ansigt forsvandt i ét nu. Den rødlige ansigtskulør tog til, og han begyndte at klemme skuldrene sammen. Jeg håbede, at han ikke bemærkede, hvordan benene rystede under mig. Om forfatteren Jørgen Lindgreen er født i 1936 i Odense og kontoruddannet. Aktiv på den politiske venstrefløj fra fjortenårs­alderen. Senere folketingskandidat og værftsarbejder, korrekturlæser, ansat ved telegrafvæsenet og oplæser i Odense Kommunes ældreverden. Har gennem 30 år arbejdet for sin søns og andre autisters rettigheder i samfundet. Leder af Munkebo-Lillescene, en modelteatergruppe, der spiller forestillinger på det lokale bibliotek

695 unge danskere er på vej til Moskva til en verdensungdomsfestival for fred og venskab. Vi skriver sommeren 1957. I Moskva skal der festes, selvom den kolde krig mellem øst og vest er under frysepunktet. Samtidig trues den kommunistiske verdensbevægelse af sprængning. Det får Nikita Khrusjtjov, Sovjetunionens leder, til at skrive et hemmeligt brev til den danske politiker Aksel Larsen. Budbringeren stiger på toget. Det gør CIA og KGB også.***”En dramatisk, men troværdig beretning om den kommunistiske verdensbevægelses begyndende opløsning.”— Chr. Bundgaard Aktiv i Enhedslisten og miljøbevægelsen.Om forfatterenJørgen Lindgreen er født i 1936 i Odense og kontoruddannet. Aktiv på den politiske venstrefløj fra fjortenårsalderen. Senere folketingskandidat og værftsarbejder, korrekturlæser, ansat ved telegrafvæsenet og oplæser i Odense Kommunes ældreverden. Har gennem 30 år arbejdet for sin søns og andre autisters rettigheder i samfundet. Leder af Munkebo-Lillescene, en modelteatergruppe, der spiller forestillinger på det lokale bibliotek.

Romerriget ekspanderer som aldrig før. På nordfronten er den kommende kejser Tiberius i spidsen for legionerne, da kejseren i Rom beslutter at sende en ekspedition ad søvejen, i året 5, for at udforske det ukendte norden. Samtidig er den fredløse høvdingesøn, Harja, fra Himmerland, nået frem til Colonia Agripinensis (Køln), efter at kæresten Grit har sendt ham på flugt.Harja får sit livs udfordring hos romerne. Han udpeges til Tiberius’ tolk og vejviser for ekspeditionen. Den farlige sørejse kan begynde, storm og tåge i det iskolde nordhav venter. Romernes arvefjende, de vilde germandere, har måske spioner om bord, og hvad sker der, når galejerne Minerva og Jupiter og det lille fragtskib Sybille, der har kostbare gaver i sit lastrum, forsøger at komme ind i Limfjorden? Hvis det lykkes, hvordan bliver de så modtaget af gamle fjende, kimbrerne, som få årtier før var ved at besejre romerriget?Om forfatterenJørgen Lindgreen er født i 1936 i Odense og kontoruddannet. Aktiv på den politiske venstrefløj fra fjortenårsalderen. Senere folketingskandidat og værftsarbejder, korrekturlæser, ansat ved telegrafvæsenet og oplæser i Odense kommunes ældreverden. Har gennem 30 år arbejdet for sin søns og andre autisters rettigheder i samfundet. Leder Munkebo-Lillescene, en modelteatergruppe, der spiller forestillinger på det lokale bibliotek.Omtale"HIstorien om Harja byder på romantik, kærlighed, antik storpolitik, spionage og masser af drama." Thomas Harder, Politiken.

"En spændende og handlingsmættet historisk roman om det romerske kejserriges  ekspedition til de nordlige territorier i året 5." Nordjyske Stiftstidende.

"Jørgen LIndgreen er en frisk fortæller med fornemmelse for mennesker og skikke i en fjern historisk tid, som han levendegør med nutidig nerve." Anne Chaplin Hansen, Jyllands Posten.

Farmors hus fortæller om en verden, der er meget anderledes end den, vi kender i dag. Bogen er en cyklus af barndomsfortællinger fra 1940’erne og 50’erne. Små miniature verdener, der er gode at læse, gode at læse op. Her er både barndommens konkyliesus og datidens barskhed med familiens indre spændinger og en omgivende verden, der er præget af krig og besættelse.Biografi:Jørgen Lindgreen (f. 1936) har skrevet radio- og tv-spil og romaner i en bred, folkelig fortællestil. Mest kendt er han for sine to historiske romantrilogier: Fejdens fredløse, Udfordringen og Stormen på Assens, der handler om Danmarks sidste borgerkrig og Den falske købmand, Nanna, danernes gesandt og Dannevirkeslaget, der handler om rigets samling.Pressen skrev om Jørgen Lindgreens historiske romaner:”Jørgen Lindgreen fortæller faktisk lige så godt og historisk medrivende som salig Carit Etlar.” Aalborg Stiftstidende”Forfattere har brug for noget at skrive romaner om. Det gør Jørgen Lindgreen, så det er en fornøjelse.” Kristeligt Dagblad”Læs Jørgen Lindgreen! Det er underholdningsromaner af bedste kaliber.” Fyens Stiftstidende”Serien er ikke kun farverig historisk underholdning, men også højspændt underholdning på internationalt thrillerniveau.” BT

Jørgen Lindgreen har oprindelig skrevet bogen Boyebanden som radioroman til Radio Fyn. 15 afsnit om frøhandleren Jens Henrik Boye, der huserede på Vestfyn i midten af det forrige århundrede. Svindel, falskmønteri og vold fulgte i kølvandet på Boye Banden, der igen og igen "fik lov" til at overnatte i byens arresthuse.Uddrag af bogenFrøhandleren gik direkte til sagen, – Hr. dommer, sagde han, – jeg tilstår, at jeg har skrevet falske sedler.Herredsfogeden havde svært ved at skjule sin forbavselse, men vendte sig hurtigt mod retsskriveren og dikterede, – Tiltalte Jens Henrik Boye vedgår at have fabrikeret falske pengesedler.– Nej, indvendte Boye prompte, – det har jeg ikke tilstået.– Tror han, at han skal gøre mig til grin. Herredsfogeden blev så ophidset, at han knaldede hammeren i skranken.– Tilstået er tilstået, holdt han Boye fast.– Jeg har skrevet falske sedler, hr. dommer. Et par varme tillidsfulde øjne over det lange fuldskæg rettedes mod herredsfogeden, – men ikke falske pengesedler. Og løgn må man vel ikke fortælle i retten, hr. dommer?Om forfatterenJørgen Lindgreen er født i 1936 i Odense og kontoruddannet. Aktiv på den politiske venstrefløj fra fjortenårsalderen. Senere folketingskandidat og værftsarbejder, korrekturlæser, ansat ved telegrafvæsenet og oplæser i Odense kommunes ældreverden. Har gennem 30 år arbejdet for sin søns og andre autisters rettigheder i samfundet. Leder Munkebo-Lillescene, en modelteatergruppe, der spiller forestillinger på det lokale bibliotek.

Palnatoke skød æblet af sin søns hoved i kongsgårdens hestefold, men drengen vendte sig om og bad om kongens beskyttelse. Han chokerede alle ved at fravælge sine forældre og bede om kongens beskyttelse.Kong Haralds rådgivere sagde:”Send drengen tilbage til forældrene, konge. Du har ikke brug for flere fjender end du allerede har.”– Fader Thomas af York, kong Haralds skriftefar.”Du har givet dit kongelige ord, Harald. Det kan du ikke bryde, men vi må have drengen væk herfra.”– Ingolf Arnesøn, leder af spiontjenesten.Sune bliver sendt til et afsidesliggende høvdingesæde i riget. Her samler han en gruppe unge omkring sig. Frie og trælle i vikingetidens danske slavesamfund. Unge, der går deres egne veje. Uddrag af bogen Med et stødte færgen mod åbredden. Vi kunne gå i land. Pakhesten travede uden videre i forvejen op på land og videre op ad stien mod bakketoppen, som om den kendte vejen.Vi andre tre fulgte tavse efter pakhesten. Vi standsede et øjeblik, for at Asger kunne slå ild med sit fyrstål og tænde håndlampen. Så gik vi videre.Det var næsten blevet helt mørkt.Frygten begyndte at vokse i mig. Sæt nu dem fra Ørkil ventede på mig oppe i Hærulvs tomme hus. Trangen til at stikke i løb, ja, løbe for livet, uden jeg vidste hvorhen, voksede i mig. Frygten voksede mere og mere. Jeg følte mig helt alene i verden og måtte stoppe op et øjeblik og tørre sveden af panden. Hvad ville de to tjenestefolk forstå af det her, hvis jeg sagde det, som det var?I det samme mærkede jeg en våd hundesnude, som forsøgte at åbne min knyttede hånd. Jeg fik tårer i øjnene ved det, men det gjorde ingenting, for nu vidste jeg, det ville lette. Frygten ville flyve sin vej igen.Jeg var kommet til Odins Vi. Om forfatterenJørgen Lindgreen er født i 1936 i Odense og kontoruddannet. Aktiv på den politiske venstrefløj fra fjortenårsalderen. Senere folketingskandidat og værftsarbejder, korrekturlæser, ansat ved telegrafvæsenet og oplæser i Odense kommunes ældreverden. Har gennem 30 år arbejdet for sin søns og andre autisters rettigheder i samfundet. Leder Munkebo-Lillescene, en modelteatergruppe, der spiller forestillinger på det lokale bibliotek.