Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Danmarks byer spillede en nøglerolle i forandringerne af det danske samfund fra 1550 til 1850, det vil sige fra omkring Reformationen frem til industrialiseringen. Nye, protestantiske institutioner voksede frem sammen med en styrket og snart enevældig kongemagt. Krige og kriser bremsede købstædernes vækst, mens København voksede som hovedstad for den samlede helstat. Da den krakelerede med Napoleonskrigene, ramte en afmatning København, mens provinsbyerne oplevede en opblomstring, der formede grundstammen i det system af byer, vi kender i dag.Byerne formidlede nye impulser udefra, og uddannelsessteder og bogtrykkerier gjorde dem til omdrejningspunkter for tidens videnskabelige, kulturelle og kunstneriske udvikling. Centralt i det hele stod de mennesker, der levede i byerne. Så forskellige de var fra læredreng til borgerfrue, fra indfødt tjenestepige til schweizisk konditor, fra stolt håndværksmester til arbejdsom spindekone. Tilsammen gav de byerne karakter og et pulserende dagligliv.
Danskernes favorithovedstad er en relativt ny by uden romersk historie og uden mærkbar middelalder. Så selv om den om få år kan fejre 800-års jubilæum, blev den først for alvor samlingspunkt for Tyskland i 1871. Berlin er om nogen by præget af at ligge mellem øst og vest. Som hovedstad i det konservative Preussen kiggede indbyggerne mod øst og ikke mod syd og vest, og under Den Kolde Krig blev hovedstaden bogstavelig talt delt af Berlinmuren, der var betonsymbolet på årtiers konflikt mellem øst og vest. Den delte by symboliserede kampen mellem socialismen og kapitalismen, og det er kommet til udtryk i arkitektur og monumenter. Udviklingen ses dog ikke kun i overlevede bygninger, men også i hvad der er blevet fjernet og ødelagt.
Rigsarkivet rummer en kolossal spændvidde af kilder til dansk historie. De overraskende og de lidt mere kulørte historier, den kilde, der med en skæv vinkel giver indsigt i vores fælles nyere historie, dem har forfatterne siden 2013 skrevet knap 200 af på Bagsiden af Politiken. I denne bog præsenteres 50 skønsomt udvalgte artikler.Kenn Tarbensen og Jørgen Mikkelsen har skrevet disse historier og beretninger under det fælles navn ”Arkivgutterne”. De skriver om kuriosa, der passerer deres skriveborde, og de har dagligt som arkivarer mange spændende historier mellem hænderne fra 1600-tallet til slutningen af 1900-tallet. Artiklerne viser, at der kan gemme sig mange interessante historier i arkivpakker med anonyme titler såsom ”Diverse sager” og ”Journalsager”. Og i talrige tilfælde har de fundet noget, der kan belyse aktuelle emner.Aviser læses og smides ud. Nu kommer 50 udvalgte artikler i bogform med ekstramateriale til glæde for alle, der holder af danmarkshistorie, og selvfølgelig også gamle som nyere læsere af Politiken.Jørgen Mikkelsen (f. 1959) er seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet i København, hvor hans vigtigste forskningsområde er dansk og europæisk byhistorie før 1850. Men han arbejder også med forskellige aspekter af danskrets- kriminalitets-, administrations-, social-, medicin-, uddannelses-, militær-, migrations- og landsbrugshistorie.Kenn Tarbensen (f. 1964) er ligeledes seniorforsker og arkivar, men ved Rigsarkivet i Viborg, hvor hans vigtigste forskningsområde er dansk historie 1750-2000, dansk erhvervshistorie i 1900-tallet i internationalt perspektiv og udenlandske investeringer i dansk erhvervsliv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.