Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Jørgen Schack

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - inkl. Omvendt Fremmedordbog
    af Jørgen Bang, Karl Hårbøl, Jørgen Schack & mfl.
    269,95 kr.

    Skriver man saksofon eller saxofon? Hvad står html for? Hvilken fransk by har lagt navn til denim? Og hvorfor er tulipan beslægtet med turban? Slå det op i Fremmedordbogen! Med denne alt-i-én-ordbog får du 70.000 opslagsord fordelt på Fremmedordbogen (50.000 opslagsord) og Omvendt Fremmedordbog (20.000 opslagsord), der hver kommer med udførlige oplysninger om ordenes betydning, udtale, stavning bøjning og etymologi (oprindelse)Ordbogen er gennemrevideret og har for nylig fået tilført opslagsord som airbag, akupunktør, backup, cand.comm., EU, face-off, falafel, genkirurgi, pay per view, roadpricing, salmonella, you name it.Om Fremmedordbogen og Omvendt Fremmedordbog skriver dr.phil. F.J. Billeskov Jansen: "... nu er begge for hånden. Alle elskere og brugere af sproget kan gå begge veje over broen. Ved denne trafik kan vi gøre vort individuelle ordforråd bredere, mere spændstigt."

  • af Eva Skafte Jensen, Lars Heltoft, Jørgen Schack & mfl.
    143,95 kr.

    Grammatiske termer indeholder 275 termer forsynet med en definition, relevante eksempler, synonymer og henvisninger til beslægtede termer. De 21 faktabokse og oversigter giver overblik og konkrete råd. Bogen viderefører den terminologi som den danske grammatiktradition bygger på, senest i Grammatik over det Danske Sprog.Samtidig udstyrer bogen sin læser med en nøgle fra andre grammatiske terminologier og traditioner til den danske. Over 400 henvisninger hjælper hurtigt læseren hen til det opslagsord hvor termen er defineret og beskrevet. Hvis ens viden om grammatik stammer fra undervisningen i et fremmedsprog, kan man have lært betegnelser som passer dårligt til beskrivelsen af dansk. Derfor kan man slå fx imperfektum op og få at vide at den term der er relevant for dansk, er præteritum (og datid). Desuden kan man læse nærmere om alle tempustermer under opslaget tempus. Grammatiske termer henvender sig i første række til studerende ved sprogfagene på universitetet og læreruddannelsen, men også grammatikinteresserede på andre niveauer vil kunne have gavn af bogen. Om forfatterne: Lars Heltoft er professor ved Københavns Universitet Eva Skafte Jensen er seniorforsker ved Dansk Sprognævn Ida Elisabeth Mørch er seniorkonsulent ved Dansk Sprognævn Jørgen Schack er seniorforsker ved Dansk Sprognævn

  • - Staveproblemer i folkeskolens ældste klasser
    af Jørgen Schack & Anita Ågerup Jervelund
    129,95 kr.

    Den der skriver d i gjort Staveproblemer i folkeskolens ældste klasser Hvordan står det egentlig til? Hvad er det der er så svært – og hvorfor? Denne bog er dansklærerens redskab til forståelse af hvorfor nogle ord er svære at stave, mens andre ikke volder problemer. Bogen beskriver resultaterne af en større under­søgelse af stavefærdighed, og der sættes tal på omfanget af stavefejl nu sammenlignet med 1978. Undersøgelsen beskriver fejl og fejltyper hos gode, mellemgode og svage stavere og viser at der er forskel på pigers og drenges stavefærdighed. Udeladelse af præsens-r og sammensætninger skrevet i to ord, fx samtale situationer for samtalesituationer, er to af de hyppige fejltyper som der sættes fokus på i bogen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.