Bøger af Jørn Loftager

Medierne omtales ofte som den fjerde statsmagt: en kulegravende, demo­kratisk institution, der holder politikere og magthavere under opsyn.Men relationen mellem politik, medier og samfund er i praksis mere kompleks. Medierne ansporer magthaverne til at holde sig på måtten; men politikere, interesseorganisationer og andre magtfulde institutioner søger samtidig i høj grad at styre mediedagsordenen. Desuden er medie­dækningen præget af, hvad der falder i offentlighedens smag. Endelig er spørgsmålet, hvad vi overhovedet forstår ved en medieoffentlighed i en virkelighed præget af sociale medier, hvor privatpersoner i vidt omfang genererer medieindholdet og kommunikerer om politik og samfundsfor­hold på nye måder.Medier politik og samfund giver en indføring i mediernes samfundsmæs­sige betydning igennem i en række nedslag: Det danske mediesystem Medialiseringen af politik og samfund Demokrati og offentlighed Partierne og medierne Nyhedsdækning og politik Valgkampe og medier Framing og politisk holdningsdannelse Politisk deltagelse og viden Interesseorganisationer og medier Politisk aktivisme Politiske skandaler Nye medier og offentlighedRedigeret af Thomas Olesen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab.Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik.I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen:"Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt.Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel."OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

"Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men det, som det kommer an på, er at forandre den."-Karl MarxDer hersker ingen tvivl om den vidtrækkende betydning, som Karl Marx har haft for politik i praksis. De seneste par hundrede års politiske historie lader sig simpelthen ikke skrive uden reference til sociale og politiske kræfter, konflikter og bevægelser, som er uløseligt forbundet med Marx.Marx' værk er uhyre omstridt, og dele af det må betragtes som tilbagevist af den historiske udvikling. Mange i moderne statskundskab vil ikke føle nogen gæld til Marx og helst tage afstand til en samfundsteori, der har været udgangspunkt for så mange totalitære styrer. Men samtidig rummer Marx forfatterskab fortsat så dybe indsigter og udfordrer så mange konventioner, at læsningen igen og igen giver anledning til både inspiration og anfægtelser.Jørn Loftager analyserer og diskuterer i denne bog Karl Marx' omfattende forfatterskab ud fra en klar overbevisning om, at man fortsat kan blive klogere af at studere denne monumentale skikkelse i moderne samfundsvidenskab og politik trods de samfundsmæssige følger af forfatterskabet. IndholdsoversigtRedaktionelt forord Kapitel 1. Marx liv, indflydelse og relevansKapitel 2. Idealisme og materialisme Kapitel 3. Teori og kritik - fortolkning og forandringKapitel 4. En almen teori om historie og samfund?Kapitel 5. Generaliseret vareproduktion: arbejdskraft som vareKapitel 6. Merværdi og udbytning - "samfundsmæssiggørelse" og retfærdighed Kapitel 7. Klasser og funktionel differentiering Kapitel 8. Politik mellem klasser, identiteter og funktionel differentiering Kapitel 9. Afslutning: Marx og civilisationskritikken Litteratur

Folketinget har bevilget et stort beløb til forskning i public service i radio og tv for at få historien, begreber, den øjeblikkelige situation og fremtiden belyst. Denne bog er det første resultat af den forskning. Titlen for det fælles projekt mellem universitet og journalisthøjskole i Århus har titlen ”Dansk public service på journalistikkens betingelser: Udviklinger, dilemmaer, visioner”.

Vi har ytringsfrihed i Danmark. Og der er masser af fri debat i alle medier. Kvantiteten fejler ikke noget.Men hvad med kvaliteten? Kan man sige noget om hvad der er god debat ud over at den skal være fri? Og har vi en god debat? Hvis ikke, hvad er der så i vejen?Er debatterne i medierne bare verbale kamphandlinger hvor ingen lytter til de andre? Er Folketingets debatter bare rituel stammedans som en nuværende folketingspolitiker har sagt? Og hvordan får vi danskere så nogle bedre debatter at være vidner til?I bogen her bliver disse spørgsmål taget op og besvaret af syv af den offentlige debats deltagere og iagttagere en politiker, to avisredaktører og fire forskere.Bogen er selv et debatoplæg der kan danne grundlag for undervisning og diskussion om offentlig debat på alle niveauer, fra ungdomsuddannelserne og opefter.

Hvis det centrale ideal i demokratiet er, at de politiske beslutninger hviler på en fri offentlig debat med lige adgang for alle borgere, hvordan står det da til med det danske demokrati?Bogen søger at besvare dette spørgsmål gennem analyser på forskellige niveauer, og det generelle billede tegner sig dobbelt. Betragtet over tid kan der ikke herske tvivl om, at demokratiet er blevet styrket. I kraft af stærkere individuelle rettigheder, social-økonomisk udligning og et markant højnet uddannelsesniveau er den lige status som borger blevet stadig mere udtalt. Med hensyn til adgang til information, muligheden for at komme til orde, politisk deltagelse og demokratisk overbevisning har udviklingen været præget af fremskridt snarere end forfald.Samtidig kan der også konstateres negative udviklingstendenser. Både velfærdspolitikken og uddannelsespolitikken besidder træk, som risikerer at svække rollen som borger. Partierne synes i stigende grad optaget af kampen om stemmerne og positionerne som et mål i sig selv, og medierne opererer efter egne nyhedskriterier uafhængigt af, hvad der er væsentligt. Derved svækkes grundlaget for det offentlige politiske ræsonnement til skade for politikkens saglighed. Desuden har der udviklet sig en lovgivningspraksis, som i en række situationer udelukker offentligheden fra at gøre sig gældende.Konklusionen er, at der er et misforhold mellem på den ene side de eksisterende potentialer for demokrati og på den anden side det politiske systems evne til at realisere disse potentialer.

"Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men det, som det kommer an på, er at forandre den."-Karl MarxDer hersker ingen tvivl om den vidtrækkende betydning, som Karl Marx har haft for politik i praksis. De seneste par hundrede års politiske historie lader sig simpelthen ikke skrive uden reference til sociale og politiske kræfter, konflikter og bevægelser, som er uløseligt forbundet med Marx.Marx' værk er uhyre omstridt, og dele af det må betragtes som tilbagevist af den historiske udvikling. Mange i moderne statskundskab vil ikke føle nogen gæld til Marx og helst tage afstand til en samfundsteori, der har været udgangspunkt for så mange totalitære styrer. Men samtidig rummer Marx forfatterskab fortsat så dybe indsigter og udfordrer så mange konventioner, at læsningen igen og igen giver anledning til både inspiration og anfægtelser.Jørn Loftager analyserer og diskuterer i denne bog Karl Marx' omfattende forfatterskab ud fra en klar overbevisning om, at man fortsat kan blive klogere af at studere denne monumentale skikkelse i moderne samfundsvidenskab og politik trods de samfundsmæssige følger af forfatterskabet.